Vejledning om

Opløsning af iværksætterselskaber

Efter den 15. april 2019 er det ikke længere muligt at oprette nye iværksætterselskaber. De eksisterende iværksætterselskaber er forpligtede til at omregistrere sig til anpartsselskaber eller opløse sig inden den 15. april 2021.

  • Version 1.0
  • Seneste opdatering 8. maj 2019

Indledning

Selskabslovens kapitel 14  indeholder regler om de måder, hvorpå blandt andet et iværksætterselskab kan ophøre med at eksistere.

Det skal indledningsvist bemærkes, at selskabslovens kapitel 14 alene omhandler situationer, hvor selskaberne er solvente, det vil sige, når selskabets aktiver overstiger forpligtelserne (f.eks. gæld). Hvis dette ikke er tilfældet, er selskabet insolvent, og skal i så fald opløses efter reglerne i konkursloven. Disse regler vil ikke blive beskrevet nærmere i denne vejledning.

Herudover findes der regler i selskabslovens kapitel 15, hvorefter et selskab kan ophøre som led i en fusion eller spaltning. Disse regler vil heller ikke blive beskrevet nærmere i denne vejledning.

Der vil i denne vejledning alene blive redegjort for reglerne om opløsning i selskabslovens kapitel 14.

Selskabslovens kapitel 14 anfører tre forskellige måder, hvorpå en virksomhed kan ophøre:
•    Opløsning ved betalingserklæring, jf. selskabslovens § 216
•    Likvidation, jf. selskabslovens §§ 217-224
•    Tvangsopløsning, jf. selskabslovens §§ 225-230

Der er ikke andre opløsningsmuligheder (bortset fra ovennævnte mulighed for at indgå i en fusion eller spaltning som ophørende selskab eller efter reglerne i konkursloven).

Det er vigtigt at være opmærksom på, at virksomheden i forbindelse med ophør desuden skal afmeldes for moms og A-skat. Afmeldelse sker på Virk.

 

1
Kapitel
Opløsning ved betalingserklæring

Opløsning ved betalingserklæring indebærer, at kapitalejerne i et iværksætterselskab afgiver en erklæring overfor Erhvervsstyrelsen om, at al gæld – forfalden som uforfalden – er betalt, og at iværksætterselskabet er opløst (betalingserklæring). Erklæringen skal underskrives af samtlige kapitalejere og skal desuden indeholde oplysning om samtlige kapitalejeres navne og adresser.

Sammen med denne erklæring skal der indsendes en erklæring fra skatteforvaltningen om, at der ikke foreligger eksisterende skatte- og afgiftskrav vedrørende iværksætterselskabet. Det er vigtigt at sikre, at det er den korrekte erklæring, der indhentes fra skatteforvaltningen, idet det i modsat fald kan føre til en længere sagsbehandlingstid i Erhvervsstyrelsen.

Betalingserklæringen skal indsendes så den er modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 2 uger fra underskrivelsen af erklæringen sammen med den ovenfor nævnte erklæring fra skatteforvaltningen. Indsendelsesfristen kan ikke overskrides på grund af længere sagsbehandlingstid hos skatteforvaltningen. I sådanne tilfælde må betalingserklæringen indsendes til Erhvervsstyrelsen inden for 2 ugers-fristen med oplysning om, at erklæringen fra skatteforvaltningen eftersendes. Erklæringen fra skatteforvaltningen skal dog fremsendes til styrelsen inden for rimelig tid, som efter Erhvervsstyrelsens opfattelse er inden for 4 uger.

Iværksætterselskabet anses for opløst, når Erhvervsstyrelsen har registreret opløsningen i styrelsens it-system.
 
Hvis det på et senere tidspunkt viser sig, at der på tidspunktet for afgivelsen af betalingserklæringen var en gæld, der ikke var kendt på opløsningstidspunktet, hæfter kapitalejerne personligt, solidarisk og ubegrænset for denne gæld.

Du kan finde betalingserklæringen på Virk.

 

2
Kapitel
Likvidation

Hvis et iværksætterselskab skal lukkes ved en frivillig og solvent likvidation, skal kapitalejerne træffe beslutning om likvidation af selskabet på en generalforsamling. Kapitalejerne skal på generalforsamlingen desuden vælge en eller flere likvidatorer, som skal forestå likvidationen, dvs. afhænde iværksætterselskabets aktiver og passiver og opløse selskabet.

Likvidator tegner – efter anmeldelse til og registrering i Erhvervsstyrelsen – iværksætterselskabet, indtil likvidationen er gennemført. Det vil sige, at det er likvidator, der kan indgå retshandler på selskabets vegne. Ledelsen kan således ikke længere tegne iværksætterselskabet og indgå retshandler på vegne af selskabet. Ledelsen vil blive registreret som fratrådt samtidig med, at Erhvervsstyrelsen registrerer, at iværksætterselskabet er trådt i likvidation.

Der er ikke nogen formelle krav til, hvem der kan være likvidator. Der stilles de samme krav til likvidator, som der stilles til ledelsesmedlemmer. Dette betyder, at likvidator skal være myndig, ligesom han/hun ikke må være under nogen form for værgemål. Likvidator kan til enhver tid afsættes af den, der har valgt den pågældende.

Et iværksætterselskab, der er under likvidation, skal – indtil likvidationen er afsluttet – bruge betegnelsen 'i likvidation' i forlængelse af selskabets navn.

Beslutning om at træde i likvidation skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen på Virk senest 2 uger efter, at beslutningen er truffet. Med anmeldelsen skal indsendes et referat fra den generalforsamling, hvor likvidationen blev besluttet. Likvidator skal samtidig sende en meddelelse til alle kendte kreditorer om, at iværksætterselskabet er trådt i likvidation.

Når Erhvervsstyrelsen har modtaget anmeldelse om beslutning om at træde i likvidation, registrerer styrelsen dette i sit it-system og opfordrer dermed iværksætterselskabets kreditorer til at anmelde eventuelle krav til likvidatoren. Kreditorerne har 3 måneder til at anmelde krav.

Når det er registreret, at et iværksætterselskab er trådt i likvidation, bevirker dette, at der er en række begrænsninger i, hvilke ændringer af de registrerede oplysninger vedrørende iværksætterselskabet, der kan besluttes. Der kan således alene besluttes og registreres ændring af revisor- og likvidator samt kapitalforhøjelser for iværksætterselskabet samt i visse tilfælde adresseændringer.

Likvidator kan tidligst optage boet (iværksætterselskabet) til endelig likvidation efter udløbet af fristen på 3-måneder. Det bemærkes, at hvis en anmeldt fordring ikke kan anerkendes, skal likvidator underrette kreditor herom ved anbefalet brev med samtidig oplysning om, at sagen senest 4 uger efter brevets afsendelse kan indbringes for retten.

Et iværksætterselskab under likvidation kan udbetale udbytte, herunder ekstraordinært udbytte, efter de almindelige regler om iværksætterselskabers udlodning af udbytte. Det vil sige, at et iværksætterselskab under likvidation først kan træffe beslutning om at udlodde udbytte, herunder ekstraordinært udbytte, når reserven til opbygning af selskabets kapitalgrundlag sammen med selskabskapitalen udgør mindst 40.000 kr.

Udbetalingen af likvidationsprovenuet kan tidligst ske efter udløbet af 3-måneders fristen for kreditorernes anmeldelse af krav, og først når gælden til kendte kreditorer er betalt. Det er imidlertid muligt at foretage a conto-udbetalinger af likvidationsprovenuet, mod at stille betryggende sikkerhed. På denne måde kan kapitalejerne få midler ud af selskabet, inden likvidationsprocessen er endelig afsluttet. Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at uretmæssige a conto-udbetalinger kan kræves tilbagebetalt efter lovens almindelige bestemmelse herom.

Når likvidationsprovenuet er udloddet, afsluttes likvidationsprocessen ved, at der afholdes en generalforsamling, hvor iværksætterselskabets kapitalejere træffer endelig beslutning om at likvidere selskabet, og hvor det af likvidator udarbejdede likvidationsregnskab godkendes af kapitalejerne. Det afsluttende likvidationsregnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler og skal dække perioden fra den sidste dato fra hvilken, der er aflagt årsrapport og frem til virksomhedens opløsning.

Generalforsamlingen kan først træffe endelig beslutning om likvidation og opløsning af iværksætterselskabet, når samtlige årsrapporter for afsluttede regnskabsår og likvidationsregnskabet dækkende perioden fra stiftelse og indtil opløsning er indsendt til Erhvervsstyrelsen.

I tilfælde af at et iværksætterselskab ophører efter udløbet af et regnskabsår, men inden udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten for det tidligere afsluttede regnskabsår, er der ikke krav om, at selskabet skal aflægge både et afsluttende likvidationsregnskab og en årsrapport for det afsluttede regnskabsår, idet der i stedet kan udarbejdes et 'kombinationsregnskab', dvs. et regnskab, der omfatter såvel årsrapporten for det afsluttede regnskabsår som det afsluttende likvidationsregnskab. Et sådant regnskab skal omfatte perioden fra den sidst aflagte årsrapport og til tidspunktet umiddelbart inden beslutning om endelig opløsning. Erhvervsstyrelsen accepterer ikke anvendelsen af et 'kombinationsregnskab', der modtages efter udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten for det seneste afsluttede regnskabsår.

Dette bevirker, at hvis der er tale om et iværksætterselskab med kalenderåret som regnskabsår, kan der ikke udarbejdes et 'kombinationsregnskab', der f.eks. vedrører perioden 1. januar 2018 til 30. juni 2019, da afslutningstidspunktet for 'kombinationsregnskabet' gør, at 'kombinationsregnskabet' vil blive indsendt til Erhvervsstyrelsen efter udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten for 2018, som udløber den 31. maj 2019. Virksomheden skal i dette tilfælde i stedet udarbejde og indsende en årsrapport for 2018 og efterfølgende – i forbindelse med anmeldelse af afslutningen af likvidationen – indsende det afsluttede likvidationsregnskab.

Likvidator skal foretage anmeldelse om endelig likvidation til styrelsen senest 2 uger efter, at iværksætterselskabets kapitalejerne har truffet beslutning herom. Likvidationsregnskab og generalforsamlingsprotokollat skal vedlægges anmeldelsen. Erhvervsstyrelsen registrerer herefter iværksætterselskabet som opløst ved likvidation.

Det bemærkes, at der som udgangspunkt ikke er nogen tidsbegrænsning på, hvor længe et iværksætterselskab kan være under likvidation. Et iværksætterselskab under likvidation skal derfor udarbejde og indsende årsrapporter for de regnskabsår, som afsluttes under likvidationen. Et iværksætterselskab som er under likvidation, er imidlertid omfattet af kravet om at skulle omregistrere sig til anpartsselskab eller opløse sig inden den 15. april 2021. Hvis et iværksætterselskab ikke overholder denne frist, vil selskabet blive tvangsopløst, se nedenfor under afsnit 1.3.

 

3
Kapitel
Tvangsopløsning

Erhvervsstyrelsen kan i en række tilfælde træffe beslutning om at anmode skifteretten om at tvangsopløse et iværksætterselskab. Dette er bl.a. tilfældet, hvis iværksætterselskabet ikke har en lovlig ledelse eller hvis selskabet ikke rettidigt indsender årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Hertil kan et iværksætterselskab oversendes til tvangsopløsning ved skifteretten, hvis iværksætterselskabet ikke har omregistreret sig til anpartsselskab eller frivilligt har opløst sig inden den 15. april 2021.

Det bemærkes, at muligheden for at oversende en virksomhed til tvangsopløsning ved skifteretten er en rettighed, som Erhvervsstyrelsen er tillagt efter selskabsloven. Det er således ikke muligt for et iværksætterselskab at kræve, at styrelsen anmoder skifteretten om at tvangsopløse selskabet.

Erhvervsstyrelsens beslutning om at oversende et iværksætterselskab til tvangsopløsning i skifteretten vil blive offentliggjort i styrelsens it-system. Iværksætterselskabet får tilføjet 'under tvangsopløsning' til sit navn.

Når Erhvervsstyrelsen har truffet afgørelse om at anmode skifteretten om at tvangsopløse et iværksætterselskab, kan styrelsen ikke efterfølgende registrere ændringer i selskabet. Der kan alene registreres ændringer affødt af, at skifteretten udpeger en likvidator eller en revisor. Skifteretten kan udpege en likvidator til at forestå opløsningen af selskabet. Likvidator indtræder i stedet for virksomhedens ledelse og tegner herefter selskabet, hvormed virksomhedens ledelse ikke kan tegne selskabet. Iværksætterselskabets ledelse vil således blive afregistreret, når Erhvervsstyrelsen registrerer, at selskabet er oversendt til tvangsopløsning i skifteretten.

I perioden mellem Erhvervsstyrelsens anmodning om tvangsopløsning og indtil skifteretten evt. udpeger en likvidator, er ledelsen alene berettiget til at foretage dispositioner, der er nødvendige, og som kan gennemføres uden skade for selskabet og kreditorer. Ledelsen er desuden forpligtet til at give likvidator de oplysninger, der er nødvendige til at kunne opgøre iværksætterselskabets aktiver og passiver.

Skifteretten har desuden mulighed for at udnævne en revisor for iværksætterselskabet. Denne revisor kan være afløser eller supplering for en allerede valgt revisor, eller ny revisor i tilfælde af, at selskabet ikke har en sådan.

Efter Erhvervsstyrelsens anmodning om tvangsopløsning skal iværksætterselskabets kapitalejere henvende sig til skifteretten med evt. spørgsmål til den videre proces. Skifteretten vil typisk indkalde selskabets ledelse eller seneste registrerede ledelse samt evt. kapitalejere til et møde i skifteretten, hvor skifteretten træffer beslutning om, hvordan opløsningen skal ske. Det anbefales at selskabets nuværende eller seneste registrerede medlemmer af ledelse og/eller kapitalejere deltager i mødet i skifteretten.

Iværksætterselskaber, som er under tvangsopløsning, har som udgangspunkt mulighed for at anmode om at genoptage selskabet. Det er imidlertid en betingelse, at iværksætterselskabet samtidig omregistreres til anpartsselskab. Hertil bemærkes, at der gælder en 3 mdr. frist for at anmode Erhvervsstyrelsen om at genoptage et iværksætterselskab. Hvis selskabet inden for de sidste 5 år har været under tvangsopløsning, er det ikke muligt at anmode Erhvervsstyrelsen om genoptagelse af selskabet. Læs mere og søg om genoptagelse på Virk.

Omregistrering af iværksætterselskaber til anpartsselskaber

Læs vejledningen om omregistrering af et iværksætterselskab til et anpartsselskab