Medarbejderrepræsentation i forbindelse med omstrukturering

Der er udarbejdet en separat vejledning, der indeholder en beskrivelse af de enkelte regler og krav til selskabs- og koncernrepræsentation samt Erhvervsstyrelsens praksis mht. kendte problemstillinger.

For nærmere oplysninger om de gældende krav til selskabs- og koncernrepræsentationsordninger, herunder til etablering af ordningerne, gennemførelse af ja/nej-afstemning, valgprocesser, stemmeberettigede medarbejdere (valgret), opstilling som kandidat (valgbarhed), etc., henvises der til ovenstående vejledning, som supplerer nærværende vejledning og er tilgængelig på styrelsens hjemmeside.

Det følger af § 56 i bekendtgørelse nr. 334 af 30. marts 2012 om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber (herefter bekendtgørelsen), at Erhvervsstyrelsen ved fusion, spaltning og lignende har mulighed for at fravige denne bekendtgørelses regler om ja/nej-afstemning, valgbarhed og 3 års reglen for selskabets beståen.

Det er et enigt valgudvalg, der skal træffe beslutning om, at der skal søges om dispensation i forbindelse med en omstrukturering af selskabet.

Når der søges om dispensation, er det vigtigt, at omstruktureringen beskrives nøje – også mht. de tidsmæssige aspekter – og at følgende som minimum fremgår af anmodningen:

• hvilke selskaber der konkret er tale om,
• hvor længe selskaberne har bestået,
• hvor mange ansatte der er i de enkelte selskaber,
• om der er oprettet medarbejderrepræsentationsordninger i nogle af selskaberne, og
• hvis der indgår »nye« selskaber i omstruktureringen, om der er tale om selskaber uden aktivitet og medarbejdere og hvor længe disse selskaber har bestået.

Hvis den omstrukturering, der skal foretages, falder ind under de eksempler, der er omhandlet i vejledningen, kan et enigt valgudvalg undlade at søge om dispensation, da dispensation i disse situationer vil blive givet. Valgudvalget skal dog også i dette tilfælde træffe en enstemmig beslutning om at følge vejledningen, da vejledningen skal anses for at være en opregning af en række stående dispensationer.

Valgudvalget kan dog til enhver tid anmode Erhvervsstyrelsen om en skriftlig dispensation i forbindelse med selskabernes omstruktureringer, uanset om den omstrukturering der skal foretages, er beskrevet i vejledningen eller falder uden for de i vejledningen omhandlede eksempler.

Denne vejledning skal hjælpe alle, der skal anvende reglerne om medarbejderrepræsentation i forbindelse med omstruktureringer, ved at redegøre nærmere for reglerne herom og beskrive styrelsens praksis i forbindelse med omstruktureringer. Vejledningen er ikke udtømmende, men tager stilling til de hyppigst forekommende spørgsmål, der opstår i forbindelse med en omstrukturering af virksomhederne.

Vejledningen er alene udarbejdet i overensstemmelse med de selskabsretlige regler.

De regler, der gælder om medarbejdernes retsstilling i forbindelse med deres ansættelsesforhold efter virksomhedsomdannelsesloven, kan ikke direkte overføres til de selskabsretlige regler om medarbejderrepræsentation.

Det bemærkes, at vejledningen ikke omfatter grænseoverskridende fusioner og spaltninger, da der gælder særlige regler om medbestemmelse i disse situationer. Vejledningen omfatter heller ikke overtagelse af en del af et andet selskabs aktiver og medarbejdere som led i en delvis virksomhedsoverdragelse.

Udgangspunktet er, at en medarbejder er valgbar ved valg til selskabsrepræsentation eller koncernrepræsentation, hvis den pågældende er myndig og har været ansat i et af de i omstruktureringen deltagende selskaber, henholdsvis disses koncernselskaber i en sammenhængende periode gennem de sidste 12 måneder før valget.

Ved stiftelse af et nyt selskab - eller ved brug af et eksisterende skuffeselskab uden aktiviteter - som skal overtage et andet selskabs samlede aktiviteter og samtlige medarbejdere, skal der ved beregningen af, om medarbejderne har ret til selskabsrepræsentation i det nye selskab, medregnes den periode på op til 3 år, hvor det overdragende selskab opfyldte betingelsen.

Hvis der er valgt selskabsrepræsentanter og evt. suppleanter i det selskab, hvorfra overdragelsen sker, kan disse fortsætte i det nye selskab for den resterende valgperiode, såfremt valgudvalget i det overdragende selskab i enighed beslutter dette.

Hvis der er valgt koncernrepræsentanter, kan disse tillige fortsætte i det nye selskab, hvis dette bliver moderselskab i koncernen.

Hvis et selskab, der overdrager hele sin virksomhed og samtlige medarbejdere til et andet selskab, ikke samtidig med overdragelsen ophører, vil ordningen om valg af medarbejdere i det overdragne selskab ophøre umiddelbart, da der ikke længere vil være ansatte medarbejdere tilbage i selskabet.

Hvis et selskab overdrager en del af sin virksomhed til et eller flere nye selskaber - eller et eller flere selskaber uden aktiviteter og medarbejdere (skuffeselskaber) - samtidig med, at det indskydende selskab fortsætter med den resterende del af sin virksomhed, kan den periode på op til 3 år, hvor det indskydende selskab har eksisteret, overføres til det eller de nye selskaber. Perioden på 3 år kan overføres til det modtagende selskab, hvis valgudvalget i det indskydende selskab træffer en enstemmig beslutning herom.

Hvis der er valgt selskabsrepræsentanter og suppleanter i det indskydende selskab, fortsætter disse umiddelbart i det indskydende selskab, medmindre en eller flere af de valgte selskabsrepræsentanter og suppleanter overføres til et eller flere af de nye selskaber. I den forbindelse vil der i det indskydende selskab skulle ske en supplering af selskabsrepræsentanter og suppleanter for den resterende valgperiode.

Hvis der overføres mindst 35 medarbejdere til et eller flere af de nye selskaber, kan valgudvalget i det indskydende selskab træffe en enstemmig beslutning om, at ja/nej-afstemningen også overføres til disse nye selskaber.

Hvis et selskab overdrager en del af sin virksomhed og en del af medarbejderne, herunder samtlige valgte selskabsrepræsentanter og suppleanter, til et igangværende selskab, hvor der allerede er valgt selskabsrepræsentanter, må de selskabsrepræsentanter og suppleanter, der er overført fra det indskydende selskab, afvente et nyvalg eller afvente, at der eventuelt skal ske suppleringsvalg. Medarbejderne i det indskydende selskab må i sådanne tilfælde afholde suppleringsvalg af selskabsrepræsentanter og suppleanter for den resterende periode.

Hvis et selskab overdrager en del af sin virksomhed og en del af medarbejderne, herunder samtlige valgte selskabsrepræsentanter og suppleanter, til et igangværende selskab, der ikke har selskabsrepræsentanter, men har medarbejdere, kan selskabsrepræsentanterne fra det indskydende selskab ikke umiddelbart fortsætte i det modtagende selskab. Der skal i sådanne tilfælde først afholdes en ja/nej-afstemning i det modtagende selskab, så alle medarbejdere får indflydelse på, om de ønsker ordningen om valg af selskabsrepræsentanter indført. Hvis afstemningen munder ud i et ”ja” til selskabsrepræsentation, skal der ske nyvalg af selskabsrepræsentanter og suppleanter.

Ophørsspaltes et eksisterende selskab i to nye selskaber (evt. skuffeselskaber), kan perioden på op til 3 år, hvor det ophørende selskab opfyldte betingelserne, overføres til de modtagende selskaber, hvis valgudvalget i det ophørende selskab i enighed beslutter dette.

Hvis selskabet har eksisteret i 3 år, og der er valgt selskabsrepræsentanter og suppleanter i det ophørende selskab, kan ja/nej-afstemningen kun overføres til de selskaber, hvortil der overføres mindst 35 medarbejdere.

I et selskab, der ikke opfylder betingelsen om 35 medarbejdere, skal der afholdes en ja/nej-afstemning, når betingelserne om at have beskæftiget mindst 35 medarbejdere er opfyldt.

Hvis selskabsrepræsentanterne og suppleanterne samlet overføres til et af selskaberne, og der til dette selskab er overført mindst 35 medarbejdere, kan disse fortsætte valgperioden ud, hvis valgudvalget i det ophørende selskab træffer en enstemmig beslutning herom.

Hvis der er medarbejdere i det modtagende selskab, uden at der i dette selskab har været afholdt en ja/nej-afstemning, kan selskabsrepræsentanterne fra det ophørende selskab ikke umiddelbart fortsætte i det modtagende selskab. Der skal i sådanne tilfælde først afholdes en ja/nej-afstemning i det modtagende selskab, så alle medarbejdere får indflydelse på, om de ønsker ordningen om valg af selskabsrepræsentanter indført.

Hvis et af de nye selskaber bliver moderselskab i en koncern, og der er valgt koncernrepræsentanter, kan disse tillige fortsætte i det selskab, der bliver moderselskab i koncernen.

Hvis det ophørende selskab overdrager hele sin virksomhed til et igangværende selskab, hvor der allerede er valgt selskabsrepræsentanter, må selskabsrepræsentanterne, som overføres fra det indskydende selskab, afvente et nyvalg eller afvente, at der eventuelt skal ske suppleringsvalg.

Hvis et selskab spaltes til to nye selskaber, hvor medarbejderne fordeles i de to selskaber, kan ordningen kun overføres til et selskab, men 3 års reglen kan overføres til begge de nye selskaber, hvis et enigt valgudvalg beslutter dette. Selvom styrelsens praksis er, at medarbejderne i den skitserede situation kan undlade en ny ja/nej-afstemning, er det ikke et retskrav medarbejderne har. Ledelsen skal være indforstået med, at ja/nej-afstemningen overføres til det nye selskab.

Hvis et selskab med medarbejderrepræsentation fusionerer med et selskab, som ikke har nogen medarbejdere, vil de fungerende medarbejderrepræsentanter i det første selskabs øverste ledelsesorgan kunne fortsætte. Hvis et selskab med medarbejderrepræsentation derimod fusionerer med et selskab, som også har medarbejdere, men som ikke har haft medarbejderrepræsentation hidtil, skal der afholdes ny ja/nej-afstemning.

Da der er tale om en selskabsretlig fusion, hvor der er universalsuccession, er det herudover styrelsens praksis, at bekendtgørelsens krav om 12 måneders ansættelse for at være valgbar til det øverste ledelsesorgan, kan opfyldes ved en sammenlægning af den pågældende medarbejders ansættelsestid i flere selskaber, såfremt der består en nærmere og varig forbindelse, som det f.eks. er tilfældet inden for en koncern. Det er samtidig styrelsens praksis, at medarbejderne kan bibeholde den anciennitet de havde opnået i det tidligere selskab.

En ugentlig fusion er hvor et eller flere ophørende selskaber opløses uden likvidation ved at overdrage selskabets aktiver og forpligtelser til et eksisterende fortsættende selskab.

Fusionerer et selskab med et andet selskab, og er der i begge selskaber valgt selskabsrepræsentanter, må selskabsrepræsentanterne i det ophørende selskab afvente et nyt valg eller afvente, at der eventuelt skal ske suppleringsvalg, inden de kan lade sig opstille i det fortsættende selskab.

Fusionerer to selskaber, hvoraf det ene selskab er uden aktiviteter og medarbejdere, og dette selskab skal indgå i fusionen som det fortsættende selskab, kan eventuelle selskabsrepræsentanter fra det ophørende selskab umiddelbart indtræde i det fortsættende selskab, såfremt et enigt valgudvalg i det ophørende selskab beslutter dette.

Hvis der er valgt koncernrepræsentanter, kan disse forsætte på de samme betingelser som selskabsrepræsentanterne, såfremt det fortsættende selskab bliver moderselskab i koncernen.

Hvis der derimod havde været medarbejdere i det fortsættende selskab, uden at der i dette selskab havde været afholdt en ja/nej-afstemning, kan selskabsrepræsentanterne fra det ophørende selskab ikke umiddelbart fortsætte i det fortsættende selskab.

Der skal i sådanne tilfælde først afholdes en ja/nej-afstemning i det fortsættende selskab, så alle medarbejdere får indflydelse på, om de ønsker ordningen om valg af selskabsrepræsentanter indført.

Hvis afstemningen munder ud i et ”ja” til selskabsrepræsentation, skal der ske nyvalg af selskabsrepræsentanter og suppleanter.

En egentlig fusion indebærer, at alle de bestående selskaber, der er omfattet af fusionen opløses og videreføres til et nyt fortsættende selskab, der opstår som led i fusionen (dvs. en sammensmeltning til et nyt selskab).

Ved en omdannelse overdrages det omdannede selskabs aktiver og forpligtelser som helhed til enten et nyt aktieselskab eller eventuelt et nyt anpartsselskab, som dog er den samme juridiske enhed.

Efter omdannelsen fortsætter anpartsselskabet eller aktieselskabet således som den samme juridiske enhed med de samme rettigheder og forpligtelser som før omdannelsen. Da det er den samme enhed, finder der ligeledes ikke skyldnerskifte sted, ligesom der heller ikke sker ejerskifte i forhold til selskabets kreditorer. Medarbejderne, herunder også selskabsrepræsentanterne, fortsætter i selskabet uden nyvalg og uden nye ansættelseskontrakter.

Tilsvarende gør sig gældende ved omdannelse til og fra et partnerselskab.