Vejledning om

Iværksætterselskaber

Denne vejledning handler om de særlige regler, som gælder for iværksætterselskaber.

  • Version 1.0
  • Seneste opdatering 19. februar 2018

Assets / Icons / General / Paragrapgh Created with Sketch. Lovgrundlag

 

1
Kapitel
Indledning

Den 1. januar 2014 blev det muligt at stifte et iværksætterselskab. Iværksætterselskabet er en særlig type anpartsselskab. Reglerne i selskabsloven om anpartsselskaber finder derfor som udgangspunkt anvendelse  for  iværksætterselskaber,  med  mindre  andet  følger  af  de  særlige  bestemmelser  om iværksætterselskaber.  De  særlige  bestemmelser  om  iværksætterselskaber  findes  i  selskabslovens kapitel 20 a.

Vejledningen  har  til  formål  at  beskrive  de  særlige  bestemmelser  om  iværksætterselskaber.  Der  er ikke tale om en udtømmende gennemgang af iværksætterselskabets forhold, men alene en gennemgang af de særlige bestemmelser.

For  en  gennemgang  af  reglerne  om  stiftelse  af  iværksætterselskaber,  se  Erhvervsstyrelsens  vejledning herom.

 

2
Kapitel
Selskabskapital

Der findes særlige regler for iværksætterselskabers selskabskapital, herunder krav til selskabskapitalens  minimum  og  maksimum,  forbud  mod  apportindskud  samt  særlige  regler  om  dokumentation for selskabskapitalens indbetaling.

2.1. Selskabskapitalens minimum og maksimum

I lighed med reglerne for anparts- og aktieselskaber, er der for iværksætterselskaber fastsat en mi-nimumskapital.

Et iværksætterselskab skal have en kapital på mindst 1 kr., jf. selskabslovens § 357a, stk. 2, 1. pkt.
Iværksætterselskaber kan maksimalt have en selskabskapital på 49.999 kr., jf. definitionen på et iværksætterselskab i selskabslovens § 5, nr. 14.

Hvis selskabskapitalen hæves til 50.000 kr., eller derover, skal ledelsen således senest samtidig hermed beslutte at omregistrere iværksætterselskabet til et anpartsselskab, se herom afsnit 5.
Der er ikke noget til hinder for, at selskabskapitalen indbetales til overkurs.

2.1.1. Delvis indbetaling af kapital

Efter selskabslovens § 33 kan der under visse forudsætninger ske delvis indbetaling af selskabskapitalen.

Reglerne om delvis indbetaling af selskabskapital finder ikke anvendelse for iværksætterselskaber, da en af forudsætningerne for at bruge reglerne om delvis indbetaling af selskabskapital er, at selskabskapitalen mindst er indbetalt med 50.000 kr. Dette vil aldrig være tilfældet i et iværksætterselskab, da disse maksimalt kan have en selskabskapital på 49.999 kr.

2.2. Forbud mod apportindskud

Selskabskapitalen i et iværksætterselskab kan alene indskydes i kontanter, jf. selskabslovens § 257a, stk. 2, 2. pkt. Det er derfor ikke muligt, at foretage apportindskud i iværksætterselskaber, hverken i forbindelse med selskabets stiftelse eller efterfølgende ved kapitalforhøjelse.

Det er dog Erhvervsstyrelsens vurdering, at der i forbindelse med en omregistrering, hvori der sker en kapitalforhøjelse, kan ske apportindskud, da både omregistreringen og kapitalforhøjelsen først får retsvirkning fra registreringstidspunktet.

Det er desuden Erhvervsstyrelsens vurdering, at der i et iværksætterselskab kan foretages en fonds-forhøjelse, da der herved ikke sker indskud af kapital, men overførelse af selskabets midler til selskabskapitalen. En fondsforhøjelse skal følge selskabslovens kapitel 10 om kapitalforhøjelser.

2.2.1. Efterfølgende erhvervelser

Kapitalselskabets centrale ledelsesorgan er ansvarlig for, at erhvervelse af aktiver fra stiftere, kapitalejere og medlemmer af kapitalselskabets ledelse ikke er til skade for selskabet, dets kapitalejere eller kreditorer, jf. selskabslovens § 42. Selskabslovens § 42 gælder for alle kapitalselskaber, og således også iværksætterselskaber.

Et selskabs erhvervelse af aktiver, som er omfattet af selskabslovens § 42, kan ikke anses for værende omfattet af forbuddet mod apportindskud i iværksætterselskaber, idet der ved efterfølgende erhvervelser ikke er tale om et indskud af selskabskapital.

Det er Erhvervsstyrelsens praksis, at erhvervelser af aktiver umiddelbart efter en kontant stiftelse eller kapitalforhøjelse under visse omstændigheder kan anses som en omgåelse af selskabslovens krav om vurderingsberetning, jf. selskabslovens §§ 36 og 37, og i et sådant tilfælde vil der kunne være tale om en omgåelse af forbuddet mod apportindskud i iværksætterselskaber. Selskabets centrale ledelsesorgan bør vurdere, om der er tale om omgåelse af bestemmelsen i det konkrete tilfælde.

2.3. Dokumentation for indskud af selskabskapitalen

Som dokumentation for kontant indbetaling af selskabskapitalen kan der, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 2, nr. 1-4, anvendes:

  • Bankbilag, der viser, at kapitalen inklusiv evt. overkurs er indsat på en konto tilhørende kapitalselskabet under stiftelse
  • Udtog af advokats klientkonto, hvoraf det fremgår, at kapitalen er bogført i en advokats bogholderi på det pågældende kapitalselskab under stiftelse
  • Erklæring fra en advokat om, at kapitalen er indsat på advokatens bankkonto eller klientkonto tilhørende kapitalselskabet
  • erklæring fra en godkendt revisor om, at kapitalen er indsat på en bankkonto tilhørende selskabet eller foreligger som kassebeholdning

For  iværksætterselskaber,  som  stiftes  med  en  selskabskapital  på  25.000  kr.  eller  derunder,  kan  der udarbejdes en erklæring fra stifterne (en såkaldt egen-erklæring) om, at kapitalen er til stede.

Egen-erklæringen kan anvendes som dokumentation for indskud af selskabskapitalen. Se mere om egen-erklæringer, herunder et eksempel til en egen-erklæring, i Erhvervsstyrelsens vejledning he

 

3
Kapitel
Bunden reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag

Et iværksætterselskab har en pligt til at henlægge, dvs. ”opspare”, 25 %af et eventuelt overskud til en særlig bunden reserve, jf. selskabslovens § 357 b, stk. 1.

Denne reserve skal bidrage til opbygning af iværksætterselskabets kapitalgrundlag. Et iværksætterselskab skal henlægge mindst 25 % af overskuddet, indtil reserven sammen med selskabskapitalen udgør mindst 50.000 kr.

Reserven til opbygning af selskabets kapitalgrundlag er en bunden reserve, og kan derfor ikke anvendes til hverken ordinært eller ekstraordinært udbytte. Iværksætterselskabet kan vælge at henlægge en større andel end 25 %af selskabets overskud.

 

4
Kapitel
Udbytte

Et iværksætterselskab kan først træffe beslutning om udlodning af ordinært eller ekstraordinært udbytte, når selskabskapitalen og den  særlige reserve samlet udgør mindst  50.000 kr., jf. selskabslovens § 257 b, stk. 2.

Når iværksætterselskabets selskabskapital og særlige reserve samlet udgør 50.000 kr. eller mere, kan der træffes beslutning om udbytte. De almindelige regler om udbytte i selskabslovens kapitel 11 om kapitalafgang finder anvendelse.

Reserven til opbygning af selskabets kapitalgrundlag er en bunden reserve, og kan derfor ikke anvendes til hverken ordinært eller ekstraordinært udbytte.

 

5
Kapitel
Omregistrering

Et iværksætterselskab kan lade sig omregistrere til et  anpartsselskab, når selskabskapitalen og den særlige reserve samlet mindst udgør 50.000 kr., jf. selskabslovens § 357 c, stk. 1.

Der gælder ikke et krav om, at iværksætterselskabet skal omregistreres til et anpartsselskab, når selskabskapitalen og den særlige reserve samlet mindst udgør 50.000 kr. Omvendt må selskabskapitalen i et iværksætterselskab ikke forhøjes til nominelt 50.000 kr. eller mere, da iværksætterselskabet i så fald ikke længere vil opfylde definitionen på et iværksætterselskab.

Det er selskabets generalforsamling, der kan træffe beslutning om omregistrering. I forbindelse med beslutningen om omregistrering skal generalforsamlingen træffe beslutning om at ændre selskabets vedtægter i overensstemmelse hermed. Selskabets navn skal bl.a. ændres, så ”iværksætterselskab”eller ”IVS”ændres  til ”anpartsselskab”eller ”ApS”, og selskabskapitalen skal ændres, så den op-fylder minimumskravet til anpartsselskaber, altså 50.000 kr. Beslutningen om omregistrering skal ske med det stemmeflertal,der kræves til vedtægtsændring.

Det  er  Erhvervsstyrelsens  opfattelse,  at  selskabslovens  §  357  c,  stk.  1,  om  omregistrering, anses som  en  særregel  i  forhold  til  selskabslovens  kapitel  17  om  omdannelser,  og at det således ikke er muligt at omdanne et iværksætterselskab til et aktieselskab.

Det er en betingelse for omregistreringen, at der udarbejdes en erklæring af en vurderingsmand om, at kapitalen er til stede, jf. selskabslovens § 357 c, stk. 2. Som led i omregistreringen overføres den særlige reserve til selskabskapitalen. Dette skal der således ikke træffes beslutning om. Overførslen af den særlige reserve til selskabskapitalen er en fondsforhøjelse,  og overførslen vil derfor  altid skulle ske til kurs 100.  Det er ikke muligt at undlade, at overføre den særlige reserve til selskabskapitalen i forbindelse med en  omregistrering, og det vil derfor være nødvendigt, at gennemføre en kapitalnedsættelse i overensstemmelse med selskabslovens kapitel 11, hvis hele den særlige reserve ikke ønskes videreført i selskabskapitalen.

For iværksætterselskaber, hvis særlige reserve ikke udgør mindst 50.000 kr., sammen med selskabskapitalen, er det muligt i forbindelse med omregistreringen at beslutte en  kapitalforhøjelse. Det er efter Erhvervsstyrelsens opfattelse muligt at  beslutte en  kapitalforhøjelse, der bringer selskabskapitalen op på 50.000 kr. eller mere, hvis beslutningen om kapitalforhøjelse sker i forbindelse med beslutning om omregistrere.

 

Andre vejledninger om iværksætterselskaber