Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.
Nyhed31.03.2015

Tillid er vigtig for væksten i det digitale samfund

Emner: Tele og internet

Ny undersøgelse af befolkningens adfærd på nettet giver nyttig viden til både til myndigheder, virksomheder og forbrugere.

Ingeniørforeningen, IDA, har sammen med Erhvervsstyrelsen udarbejdet en ny undersøgelse af befolkningens adfærd på nettet. Kontorchef Brian Wessel, Erhvervsstyrelsen:

 

Undersøgelsen indeholder megen nyttig viden - både for os, som skal vejlede omkring reglerne og også for de virksomheder, der skal skabe vækst ved at udnytte data. Undersøgelsen viser, at de virksomheder, der håndterer forbrugernes data på en ordentlig måde, også vinder forbrugernes tillid. Det fortæller, at netop forbrugernes tillid til håndteringen af kundernes data er et afgørende konkurrenceparameter i fremtidens digitale samfund.

Det er interessant for Erhvervsstyrelsen at vide mere om forbrugernes ønsker og adfærd på nettet:

Vi administrerer reglerne og kontrollerer om de overholdes. Vi vejleder også virksomhederne i forhold til reglerne omkring cookies. Kernen i vores arbejde er at sikre borgerne den rette beskyttelse, når de afgiver deres data og samtidig give erhvervslivet nogle gennemskuelige rammer, de kan operere inden for, siger Brian Wessel.

Undersøgelsen viser bl.a.,  at danskerne er meget optagede af, hvordan virksomhederne bruger de data, de indsamler om kunderne. Den viser også, at forbrugerne er skeptiske i forhold til de cookies, som bruges til at sende oplysninger videre til tredjepart. Undersøgelsen peger desuden på, at det er vigtigt for danskerne, at de har tillid til den virksomhed, de afgiver data til.

 

Læs rapporten: Befolkningens adfærd på nettet