Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.
Foto: Unge medarbejdere

Studenterjob med fremtid i

I Erhvervsstyrelsen har vi 20 yngre medarbejdere, som arbejder her mellem 15 og 20 timer om ugen, mens de passer deres studier ved siden af.

Vi har brug for både eksperter og generalister - nogen gange søger vi en ørn til statistik, andre gange en effektiv og detaljeorienteret arbejdsbi til at flytte data mellem to systemer.

Martin, stud. mat:

Mit job er nok ret typisk for en studentermedhjælper. Jeg indsamler, analyserer og kvalitetssikrer data til statistikker. Det er som udgangspunkt en rutinepræget proces, men jeg synes jo, det er sjovt at finde på redskaber, der kan lette arbejdet, så jeg programmerede nogle makroer, som kan gøre det automatisk. De er i løbende udvikling, og mine kolleger har været meget positive over for det.

Når du er hos os under din studietid, får du samme gode vilkår som alle andre: eget hæve-sænke-bord, pc, lækker frokostordning, invitationer til fredagsbar, julefrokost, teater, sportsarrangementer og mulighed for at lave din egen café latte.

Opret en søgeagent, så hører du fra os, når vi har et ledigt studenterjob - og del det gerne i dit netværk.