Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.
Nyhed11.06.2018

Straftold fra USA og modsvar fra EU

Emner: Vækst og iværksætteri, Virksomhed og erhverv

Den 1. juni 2018 har USA indført told på stål og aluminium. Tolden rammer europæiske virksomheder, og derfor svarer EU igen med told på forskellige varer fra USA. Handler din virksomhed med USA, så læs med her, hvor Erhvervsstyrelsen forklarer nærmere, hvilke produkter, der er omfattet af tolden fra begge sider af Atlanten.

Told fra USA

Siden marts 2018 har USA varslet med at indføre 25% told på stål og 10% told på aluminiumsprodukter fra EU.

Fra 1. juni 2018 er det en realitet, hvilket betyder, at danske virksomheder potentielt kan blive ramt af toldsatserne. Det er dog ikke alle stål- og aluminiumsprodukter, der er omfattet af den amerikanske told.

Se oversigten over varer omfattet af den amerikanske told (pdf)

EU's modsvar

Allerede da USA varslede deres straftold, gik EU i gang med at forberede et modsvar.

Modsvaret betyder, at amerikanske varer, såsom motorcykler, tøj og bourbon indført til EU bliver pålagt told. Tolden gælder fra den 22. juni 2018.

Se oversigten over KN-koder (varekoder) omfattet af EU’s modsvar (pdf)

 

Nyheden er opdateret 21. juni 2018.