Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.

Revisorforbehold i årsrapporten

Erhvervsstyrelsen har skærpet fokus på regnskaber med forbehold fra revisor.

Et forbehold i revisors påtegning af årsregnskabet er an særdeles vigtig information til regnskabsbrugerne. Erhvervsstyrelsens skærpede fokus går derfor på at få rettet op på de overtrædelser, som ofte ligger bag nogle af forbeholdene. Så længe virksomhedens årsrapport lever op til lovgivningens krav, vil langt de fleste forbehold kunne undgås. Erhvervsstyrelsen er dog opmærksom på, at revisorforbehold i nogle tilfælde ikke kan undgås.

Den styrkede indsats betyder, at en del af de regnskaber, hvor revisor tager forbehold for lovligheden eller ikke er i stand til at afgive en konklusion på regnskabet, fremover vil blive taget ud til nærmere undersøgelse. Erhvervsstyrelsen kan fx kræve, at selskabet udarbejder et nyt og retvisende regnskab, der lever op til lovgivningens krav. Hvis selskabets ledelse ikke samarbejder, kan selskabet sendes til tvangsopløsning.

Ledelsens ansvar

Virksomhedens ledelse har ansvaret for at udarbejde regnskabet, så det giver en korrekt beskrivelse (”et retvisende billede”) af virksomhedens økonomiske forhold. Virksomhedens ledelse har også ansvaret for at give revisor adgang til de oplysninger, der er nødvendige, for at revisor kan tilrettelægge sin revision med henblik på at kunne afgive en erklæring uden forbehold. Det er som udgangspunkt hele regnskabet, der skal revideres, og det er derfor ikke i orden, at virksomheden for eksempelvis at spare på revisorregningen ikke giver revisor adgang til at kontrollere varelageret eller en udenlandsk dattervirksomhed.

Hvad er et revisorforbehold

Revisors opgave er at vurdere, om virksomhedens regnskab giver en korrekt beskrivelse af virksomhedens økonomiske forhold. I langt de fleste tilfælde kan revisor konkludere, at det er tilfældet. Der kan dog også være situationer, hvor revisor eksempelvis er uenig med virksomhedens ledelse om, hvordan en bestemt post i regnskabet skal behandles. Der kan også være situationer, hvor virksomheden ikke kan dokumentere over for revisor, at en bestemt post i regnskabet har den værdi, som virksomheden vurderer, at den har.

I sådanne situationer skal revisor tage et forbehold i sin vurdering af (”erklæring på”) regnskabet, således at de, der læser regnskabet, bliver gjort opmærksom på problemstillingen.

Eksempler på revisorforbehold

Der er overordnet set to typer af forbehold:

  • Revisor har de informationer, han eller hun skal bruge, for at kunne vurdere regnskabet. Revisor er dog konkret uenig med virksomhedens ledelse om værdien af eksempelvis en ejendom, et tilgodehavende eller et varelager. Her tager revisor forbehold for den konkrete værdiansættelse. Der kan også være tale om, at virksomheden har undladt at udarbejde koncernregnskab, selvom den er forpligtet hertil. Her tager revisor forbehold for, at koncernregnskabet i strid med loven ikke er udarbejdet. I disse situationer vil det typiske udfald være, at styrelsen kræver, at virksomheden retter regnskabet til.
  • Revisor kan ikke opnå dokumentation (”revisionsbevis”) for værdien af eksempelvis en ejendom, et tilgodehavende eller et varelager.  Her tager revisor forbehold for, at han eller hun ikke kan udtale sig om værdien af det pågældende aktiv. Hvis varelageret eksempelvis befinder sig i en krigszone, kan det meget vel være, at det ikke på nogen måde vil være muligt at fremskaffe dokumentation for varelageret, og så er revisors forbehold en information til de, der læser regnskabet. I så fald foretager styrelsen sig ikke yderligere. Er der omvendt tale om, at virksomheden ikke har villet betale revisor for at kontrollere et varelager i Danmark for at spare på revisorregningen, vil styrelsen typisk kræve, at varelageret også bliver omfattet af revisionen – evt. kun fremadrettet. Når der er pligt til revision af regnskabet, kan virksomheden ikke selv fravælge dele af heraf. 

Hvert enkelt medlem af ledelsen har et særligt ansvar for, at regnskabet kan revideres og godkendes i tide, jf. årsregnskabslovens § 8.

Det er derfor vigtigt, at ledelsen tager kontakt til revisor i god tid i forbindelse med aflæggelsen af regnskabet samt sørger for at give adgang til de oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med revisionen.

Hvis du er i tvivl, om du har gjort tilstrækkeligt i den forbindelse, er det en god idé at afklare dette med din revisor.