Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.
Nyhed22.01.2018

Relancering af PrivacyKompasset - hjælp til de nye databeskyttelsesregler

Emner: Virksomhed og erhverv, Vækst og iværksætteri, Tele og internet

Datatilsynet og Erhvervsstyrelsen lancerer i samarbejde en ny udgave af PrivacyKompasset, så virksomhederne kan få hjælp til at efterleve de nye databeskyttelsesregler i databeskyttelsesforordningen.

På PrivacyKompasset kan virksomheder tage en online test, der kan hjælpe dem i gang med at implementere databeskyttelsesreglerne i deres organisation, og få svar på helt basale spørgsmål i forhold til ansvarlig datahåndtering.

PrivacyKompasset kan bruges til at få en status på dels, hvordan virksomheden håndterer personoplysninger, og dels hvad virksomheden skal gøre for at efterleve lovkravene og forberede sig til de kommende databeskyttelsesregler.

PrivacyKompasset er derfor en hjælp til bedre brug af data inden for lovgivningens rammer og åbner samtidigt for, at virksomhederne på længere sigt kan bruge privacy som et konkurrenceparameter.

PrivacyKompasset bliver relanceret på Virk Startvækst

Gå ind på det nye PrivacyKompas