Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål 2018-2020

  • Opdateret 2. juli 2021

Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål blev først lanceret i 2018 som regeringens nye platform for dialog og aktiviteter om virksomheders strategiske arbejde med samfundsansvar og FN’s Verdensmål. Det fhv. Råd arbejdede i to hovedspor: 1) socialt ansvar, og 2) nye bæredygtige forretningsmodeller og samfundsansvar i den globale produktion. 

Om Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål

Kommissorium for Rådet 18. maj 2018 for Samfundsansvar og Verdensmål

Baggrund 

Virksomheder er nøglespillere, når samfundets udfordringer skal løses. Det gælder, når udsatte borgere skal i beskæftigelse, og når udfordringerne for klima og miljø skal håndteres. FN’s verdensmål kan ikke realiseres uden virksomhedernes engagement. Derfor har regeringen nedsat Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål.

Rådet skal sikre en national forankring af verdensmålene, og sætte fokus på de store muligheder verdensmålene rummer for danske virksomheder. Det kræver, at virksomhederne formår at tilpasse deres forretning, fastholde de rigtige medarbejdere, udvikle nye forretningsmodeller og produkter eller opdyrke nye markeder med udgangspunkt i en ambition om at bidrage til at nå verdensmålene.

I sin handlingsplan for den nationale opfølgning på FN’s verdensmål har regeringen derfor understreget, at danske virksomheders engagement i verdensmålene skal understøttes ”med øje for både nye forretningsmuligheder og øgede forventninger til lokal og global bæredygtighed” og med ”respekt for internationale standarder og retningslinjer for ansvarlig virksomhedsdrift”.

Det arbejde vil regeringen understøtte med Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål.

Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål skal medvirke til, at danske virksomheder bliver førende inden for ansvarlig, social og bæredygtig virksomhedsdrift
og samtidig danne ramme for dialog mellem virksomheder og interessenter om arbejdet med samfundsansvar og verdensmål.

Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål skal arbejde i to hovedspor:

Socialt ansvar

Virksomheder, der er dygtige til at se mulighederne i at fastholde, forebygge og indsluse udsatte på arbejdsmarkedet har ofte et stærkt fundament for deres forretning. Der er mange eksempler på både små og store danske virksomheder,såvel som socialøkonomiske virksomheder, der gennem socialt ansvar øger virksomhedens vækstmuligheder og sikrer en god forretning. På den måde skaber virksomheder, der integrerer udsatte på arbejdsmarkedet, både værdi for virksomheden og samfundet. Den fortsatte udbredelse og udvikling af modeller for, hvordan virksomhedens sociale ansvar kan være en del af en sund og bæredygtig forretning er afgørende for at realisere FN’s verdensmål om anstændige jobs og økonomisk vækst (8).

Nye bæredygtige forretningsmodeller og samfundsansvar i den globale produktion

Der er stort potentiale i at flere danske virksomheder – store som små – udvikler nye bæredygtige produkter, serviceydelser og løsninger. Markedet for bæredygtige løsninger og produkter forventes at stige markant i takt med at FN’s verdensmål realiseres frem mod 2030. Det marked skal danske virksomheder have del i. Samtidig kan verdensmålene kun realiseres, hvis virksomhederne også formår at imødekomme den stigende efterspørgsel. Derfor er der brug for fokus på, hvordan virksomheder omsætter de politiske mål til sund forretning.

Samtidig møder både private og offentlige virksomheder stigende krav og forventninger til ansvarlig virksomhedsførelse og øget transparens i en stadig mere
kompleks global produktion, hvor aktiviteter splittes op og organiseres på tværs af lande og virksomheder. Anerkendte internationale retningslinjer som FN’s
retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv og OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder udgør i den sammenhæng vigtige fælles spilleregler. Det er afgørende for virksomhedernes egne forretninger, for en bæredygtig udvikling og for opfyldelsen af verdensmålene, at flest muligt virksomheder arbejder dedikeret med at adressere negative påvirkninger af mennesker, miljø og lokalsamfund i deres globale produktion. Det kan bl.a. bidrage til at nå verdensmålet om ansvarligt forbrug og produktion (12).

Formål

Rådets formål er at fremme danske virksomheders arbejde med samfundsansvar og danske virksomheders engagement i verdensmålene.

Opgaver

Rådet skal:

  • Facilitere dialog og samarbejde samt udbrede viden om danske virksomheders arbejde med samfundsansvar og verdensmål. 
  • Igangsætte indsatser og konkrete projekter, der understøtter danske virksomheders arbejde med samfundsansvar og verdensmål, herunder at udvikle bæredygtige forretningsmodeller samt integrere socialt ansvar, samfundsansvar i , samfundsansvar i den globale produktion og FNs verdensmål i deres forretning.
  • Udarbejde anbefalinger til regeringen om fremme af danske virksomheders arbejde med samfundsansvar og verdensmål.

Rådet bør inddrage relevante nationale og internationale erfaringer, udviklingstendenser og forskning inden for samfundsansvar og verdensmålene.
Rådet bør drøfte behov for fremme af brancheorienterede og tværgående partnerskaber, behov for målrettet vejledning til fx små- og mellemstore
virksomheder og behov for at drøfte udfordringer for forskellige sektorer eller virksomhedstyper som fx socialøkonomiske virksomheder.

Rådet kan inden for hvert af de to hovedspor årligt vælge at arbejde med ét fokusområde eller med flere områder inden for sporet. 

Rådet kan på eget initiativ, eller på anmodning fra regeringen, afholde rundbordssamtaler, konferencer og konkurrencer, uddele priser, gennemføre analyser
samt nedsætte midlertige eller permanenete arbejdsgrupper, der kan sætte gang i konkrete projekter - f.eks. i medlemmernes virksomheder og organisationer - eller trække på ekstern ekspertise. 

Arbejdet i rådet skal supplere regeringens udviklingspolitiske og humanitære strategi, som sætter rammen for Danmarks opfølgning på verdensmålene uden for Danmark, regeringens engagement i P4G (Partnering for Green Growth and the Global Goals 2030) samt arbejdet i Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd.

Sammensætning

Rådet for Verdensmål og Samfundsansvar er sammensat af i alt 17 medlemmer inkl. formanden.

Rådet sammensættes, så formand og medlemmer understøtter kommissoriets fokus og bl.a. i kraft af deres position i erhvervslivet repræsenterer kompetencer inden for det brede felt af udfordringer, som virksomheder møder i deres arbejde med samfundsansvar og verdensmål.

Rådet består af:

  • 1 formand, der udpeges af beskæftigelsesministeren.
  • 5 medlemmer, der udpeges af erhvervsministeren.
  • 4 medlemmer, der udpeges af finansministeren.
  • 7 medlemmer, der indstilles af relevante interesseorganisationer på området,
    herunder erhvervsorganisationer, lønmodtagerorganisationer og miljø- og udviklingsorganisationer, og godkendes af erhvervsministeren.

Formanden og medlemmerne udpeges for en periode på to år.

Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Udenrigsministeriet, Finansministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet kan deltage i rådets møder som observatører. Øvrige ministerier orienteres og inddrages i arbejdet efter behov.

Ramme

Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål er uafhængigt af regeringen. Regeringen kan dog anmode rådet om at tage bestemte problemstillinger op. Rådet fastsætter sin egen forretningsorden, som sætter rammerne for forummets arbejde. Rådets mandat er midlertidigt og løber i fire år fra 1. juli 2018. Rådet, herunder formanden, refererer til Erhvervsministeren.

Sekretariat

Sekretariatsbetjening af Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål varetages af Erhvervsministeriet og Finansministeriet.

Rådets mandat varede fra 2018 til 2020 og var sammensat af 17 medlemmer inklusive formanden. 

Medlemmerne af Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål fra 2018 til 2020 var:

  • Thorkil Sonne, stifter og bestyrelsesformand for Specialisterne Foundation (formand)
  • Eva Kruse, CEO i Global Fashion Agenda (udtrådt af rådet)
  • Sheela Maini Søgaard, CEO i BIG Architects
  • Sara Krüger Falk, direktør Global Compact Danmark
  • Allan Agerholm, CEO i BC Hospitality Group (udtrådt af rådet)
  • Simon Boas Hoffmeyer, Director Group Sustainability i Carlsberg
  • Rasmus N. D. Skov, Head of Group Sustainability i Ørsted
  • Anne Gadegaard, Director Global TBL management i Novo Nordisk
  • Annette Stube, Head of Group Sustainability i A. P. Møller-Mærsk (udtrådt af rådet)
  • Louise Koch, Corporate Sustainability Director for EMEA i Dell
  • Thomas Bustrup, direktør i Dansk Industri
  • Stine Pilegaard Jespersen, underdirektør for Arbejdsmarked, uddannelse og forskning i Dansk Erhverv
  • Birgitte Søgaard Holm, direktør i Finans Danmark
  • Kenneth Lindharth Madsen, Handelspolitisk chef i Landbrug & Fødevarer
  • Sanne Borges, Seniorrådgiver i Amnesty International (på vegne af 92-Gruppen)
  • Laila Kildesgaard, direktør i KL (på vegne af KL og Danske Regioner)
  •  Arne Grevsen, LO’s stedfortrædende formand (på vegne af AC, LO og FTF).

Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål har taget over efter det forhenværende Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst.

Dialogforum arbejdede i 2016 - 2017 for at understøtte virksomhedernes arbejde med at tage samfundsansvar og de socialøkonomiske virksomheders arbejde med at skabe vækst.

Her kan du finde information fra møder og andre aktiviteter i Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst:

Indspil til regeringen

Referater af rundbordsamtaler

Referater af møder

Erhvervsministeren igangsatte i oktober 2019 et arbejde i Erhvervsstyrelsen om at gøre CSR-rapportering mere værdiskabende. Ministeren bad i den forbindelse om input fra Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål. 

Rådet afleverede deres anbefalinger til ministeren den 12. juni 2020. 

Rådets brev af 25. september 2020 til Finansministeren Nicolai Wammen om anbefalinger til regeringens handlingsplan for verdensmål.

Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål vil gerne takke for muligheden for at bidrage
til regeringens kommende handlingsplan for FN’s verdensmål. Vi er glade for, at
ministeren påpeger, at rådets perspektiver samt viden og erfaringer fra aktører i det danske samfund og erhvervsliv skal bringes i spil i udarbejdelsen af handlingsplanen.

Vi værdsætter regeringens høje ambitioner på efterlevelse af verdensmålene, som
offentliggjort af finansministeren den 9. september 2020. At forpligte sig til at relatere
relevant lovgivning til verdensmålene er et vigtigt signal for regeringens prioritering, så verdensmålene bliver et fælles projekt for hele Danmark.

Regeringens høje ambition giver en enestående mulighed for at bevæge Danmark og
verden i en samfundsansvarlig og bæredygtig retning. Det er vores forhåbning, at
regeringens nye handlingsplan netop vil sætte fokus på, hvordan vi sammen sikrer
fremgang for Danmark på de 17 verdensmål og særligt de områder, hvor Danmark klarer
sig dårligt – en ambition, der ikke kun forpligter regeringen, men i høj grad også landets
virksomheder. Med et stærkt hjemmemarked med fokus på efterlevelse af verdensmålene, kan Danmark også bidrage til flere socialt ansvarlige og bæredygtige produkter på verdensmarkedet. Her kan staten, regioner og kommuner spille en afgørende rolle som bæredygtig motor i forhold til at skabe den nødvendige efterspørgsel og solide afsætningsmuligheder.

Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål har fokus på at fremme virksomheders arbejde med verdensmålene og ser frem til at bidrage aktivt med drøftelser og input til regeringen vedr. erhvervslivets engagement i verdensmålene.

I rådet har vi de sidste to år arbejdet bredt med verdensmålene. I tråd med rådets
kommissorium har vores fokus både været på a) anstændige jobs og økonomisk vækst,
herunder det inkluderende arbejdsmarked og sociale forretningsmodeller, b)
samfundsansvar i global produktion med fokus på menneskerettigheder, CSRrapportering og effektmåling, samt på c) bæredygtige forretningsmodeller, herunder med fokus på små- og mellemstore virksomheder samt iværksættere og generelle
problematikker inden for cirkulær økonomi, klimaforandringer, investeringer og
offentlige indkøb. I rådet har vi i særlig grad haft fokus på verdensmål 8 om anstændige
jobs og økonomisk vækst og mål 12 om at sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer. To områder hvor der er behov for, at Danmark gør det væsentlig bedre fremover.

Rådets anbefalinger

Rådet har en række anbefalinger til regeringens handlingsplan for verdensmålene, som
tager udgangspunkt i virksomhedernes rolle. Anbefalingerne er grupperet inden for følgende fokusområder:

  • National forankring af verdensmålene
  • Virksomhedernes sociale ansvar og økonomiske vækst
  • Samfundsansvar i global produktion
  • Nye bæredygtige og sociale forretningsmodeller.

National forankring af verdensmålene

Udtrykket ”Leave no one behind” er centralt i arbejdet med de 17 verdensmål. Rådet har
fokus på, at en national opfyldelse af målene kræver en bred og sammenhængende indsats, hvor alle danske aktører engageres.

Udbredelse af viden om danske virksomheders bidrag til indfrielsen af verdensmålene kan styrke sammenhængskraften og skabe en fælles forståelse for udfordringerne og mulighederne. Handlingsplanen bør også have fokus på iværksættere og de unge som frontløbere ift. at skabe forandringer og få nye ideer, der kan omsættes til forretningsideer, der bidrager til at opfylde verdensmålene.

Ift. den nye handlingsplan anbefaler Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål:

  1. at det adresseres, at Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål har en central rolleved drøftelser og input til regeringen vedr. danske virksomheders engagement i verdensmålene,
  2. at der inviteres til dialog med unge/studerende på relevante uddannelser om verdensmålenes økonomiske, miljømæssige og sociale betydning,
  3. at der sikres koordination om verdensmålene mellem de interne aktører i regeringen, og at der i forbindelse med den igangsatte høring              handlingsplanen for FN’s verdensmål også vil være en løbende dialog med relevante aktører.

Virksomhedernes sociale ansvar og økonomisk vækst

Danmarks fremdrift på verdensmålene påvirkes også af danske virksomheders evne til at
integrere folk på kanten af arbejdsmarkedet. Det handler grundlæggende om, at flere
unge, flygtninge og mennesker med handicap skal have forudsætninger for at komme ind på og agere på det danske arbejdsmarked. Virksomheder, der evner det, kan både skabe værdi for virksomheden selv og for samfundet. Den fortsatte udbredelse og udvikling af modeller til, hvordan virksomheders sociale ansvar bliver en del af en sund og bæredygtig forretning, er afgørende for at realisere FN’s verdensmål om anstændige jobs og økonomisk vækst (verdensmål 8).

Dette underbygges af Cabi’s nylige udgivelse for Rådet for Samfundsansvar og
Verdensmål1 (https://nyheder.cabiweb.dk/pressreleases/ny-udgivelse-cirkulaer-oekonomi-skaber-job-til-mennesker-fra-kanten-af-arbejdsmarkedet-3025915), som giver eksempler på virksomheder, der bevæger sig i retning af cirkulære forretningsmodeller med fokus på bedre udnyttelse af ressourcer og genbrug.
Dette kan give nye opgaver i virksomhederne, som udgør et potentiale for, at mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet kommer i job.

Danmark skal være en rollemodel i efterlevelse af et fleksibelt og trygt arbejdsmarked,
hvor ‘leave no-one behind’ efterleves som en naturlig del af samfundsansvar. Det er
vigtigt, at der sættes fokus på at forstå det uudnyttede potentiale blandt sårbare personer i og uden for arbejdsmarkedet. Det kan gøres på flere måder, fx kan offentlige danske myndigheder gå forrest i forhold til at sikre beskæftigelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet. En anden tilgang er at skabe beskæftigelsesmuligheder for alle ved at sikre uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken til fremtidens arbejdsmarked. Det er ligeledes vigtigt at bygge videre på vores berømte danske model og flexicurity-system, således, at både dialog mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, men også balance mellem fleksibilitet og tryghed, fortsat er naturlige udgangspunkter for at fremme opnåelsen af verdensmål 8 i en dansk kontekst.

Socialt ansvar og økonomisk vækst handler om et inkluderende arbejdsmarked, hvor
beskæftigelsesfrekvensen og ledelseskompetencerne afspejler diversiteten i samfundet,
herunder i forhold til køn og etnicitet. Danmark er i en række internationale undersøgelser blevet overhalet af vores nabolande, når det kommer til ligestilling. Eksempelvis er Danmark i den årlige ligestillingsrapport fra World Economic Forum faldet fra en 13.- plads i 2018 til en 14.-plads i 2019. Island, Norge, Finland og Sverige ligger nummer et, to, tre og fire på listen. Det er særligt i forhold til kvinder i ledelse, at Danmark klarer sig markant dårlige end de andre nordiske lande.

Ift. den nye handlingsplan anbefaler Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål:

  1. at der er fokus på anerkendelse af og udvikling af modeller for, hvordan virksomheders sociale ansvar er en del af en sund og bæredygtig forretning herunder at der er fokus på implementering af rammevilkår, der fremmer, at virksomhederne prioriterer arbejdet med ansvarlighed og bæredygtighed. Den danske model bør være et naturligt fokusområde i den kontekst.
  2. at verdensmål 8 både opgøres som arbejdsproduktivitet (vores evne til at skabe værdi med den samme arbejdsindsats), beskæftigelsesfrekvens (for forskellig grupper i samfundet, fordelt på køn og herkomst), og ledighed bland nyuddannede (opdelt efter uddannelsestype) jf. ”Vores mål”. Endelig bør organiseringsgraden på arbejdsmarkedet være en central indikator for den danske models sundhed,
  3. at mulighederne ved fleksibel at arbejdstilrettelæggelse som følge af COVID-19 granskes nærmere. Nye arbejdsplatforme kan give virksomheder mulighed for at tiltrække specialiserede kompetencer til bestemte opgaver, samtidig giver øget hjemmearbejde mulighed for at tilbyde medarbejdere fleksibilitet, optimere fysiske rammer mv. Tilsammen kan denne udvikling evt. give nye muligheder for at få integreret flere mennesker på kanten af arbejdsmarkedet
  4. at der fra politisk hold igangsættes initiativer, der sætter fokus på ligestilling i de danske virksomheder, herunder ift. at fremme andelen af kvinder i ledelser og bestyrelser.

Samfundsansvar i globale værdikæder

I en stadig mere kompleks global produktion, hvor aktiviteter splittes op og organiseres
på tværs af lande og virksomheder øges behovet for danske virksomheders ansvarlige
virksomhedsførelse og transparens. COVID-19-krisen har vist, hvor afhængig og forbundet Danmark er med resten af verden.

I Danmark er der en forventning om, at virksomheder følger internationale retningslinjer,
som FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, OECD’s retningslinjer for
multinationale virksomheder, ILO’s konventioner samt FN’s Global Compacts 10
principper, der tilsammen udgør vigtige globale retningslinjer, herunder at virksomheder arbejder dedikeret med at adressere negative påvirkninger på mennesker, miljø og lokalsamfund i Danmark, men også i deres globale produktion.

Efterlevelse af menneskerettigheder bør være et særkende for alle danske virksomheder
og dermed bidrage til at profilere danske virksomheder positivt på verdensmarkedet. Ved
at sætte fokus på det, bidrager virksomhederne i særlig grad til at nå verdensmålet om
ansvarligt forbrug og produktion (verdensmål nr. 12). Hermed kan danske virksomheder
bakke op om den danske regering og det samlede politiske systems ønske om at ”Build
Back Better”, altså frem for en tilbagevenden til tingenes tilstand før COVID-19, skal der satses på en samfundsansvarlig og bæredygtig genstart.

I internationale opgørelser klarer Danmark sig generelt relativt dårligt på verdensmål 12.
Det kan bl.a. tilskrives et højt forbrug og behov for mere genbrug og genanvendelse i
Danmark. Skal Danmark fremover have et bæredygtigt sigte, skal det danske aftryk på
klimaet, miljøet og de menneskerettighedsmæssige risici, som stammer fra de varer og
serviceydelser, der efterspørges i Danmark, men produceres i resten af verden, også
inkluderes. Som noget nyt inkluderer undersøgelsen ”Sustainable development report”
fra 2020 både udledning af kuldioxid og svovldioxid som følge af landenes import, hvilket væsentligt forværrer Danmarks internationale placering på disse mål.

Mange danske virksomheder er i gang med at se på, hvordan de kan reducere fx
klimpåvirkningerne i deres værdikæder, men det er nødvendigt, at endnu flere kommer
med. Det kan dog som oftest være svært for en – i global kontekst – lille dansk virksomhed at gøre krav om fx miljø-, klima- og menneskerettighedsmæssige forhold gældende i forhold til sine leverandører. Der vil ofte være behov for samarbejde med andre virksomheder, med de danske myndigheder og med lokale myndigheder i produktionslandet, hvis indsatsen skal have effekt. Det kan være en stor opgave for især små- og mellemstore virksomheder.

I forhold til den nye handlingsplan anbefaler Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål

  1. at nationale målepunkter reflekterer internationale målepunkter og opgørelsesmetoder herunder ift. at inkludere forurenende udledninger fra importerede varer, international transport mm.,
  2.  at der arbejdes for, at virksomhedernes rapportering om bæredygtig og ansvarlig udvikling gøres mere digital, effektiv og transparent, så virksomhedernes information bliver mere tilgængelig for regeringen og andre interessenter som fx investorer og andre stakeholders,
  3. at regeringen bør udarbejde en strategi for bæredygtige og ansvarlige offentlige indkøb. Strategien bør også have et fokus på bæredygtighed i et socialt- og arbejdsmarkedsperspektiv,
  4. at regeringen opsætter pris- og afgiftsstrukturer, der støtter princippet om at ”forureneren betaler,
  5. at regeringen sætter fokus på og understøtter danske importvirksomheders strategiske arbejde med bl.a. klima, miljø og menneskerettigheder i værdikæden

Nye bæredygtige og sociale forretningsmodeller

Markedet for bæredygtige løsninger og produkter forventes at stige markant i takt med,
at verdensmålene realiseres frem mod 2030. Det vækstpotentiale kan danske
virksomheder involvere sig i, ved at udvikle nye bæredygtige og ansvarlige produkter,
serviceydelser og nye forretningsmodeller. Der er derfor brug for fokus på, hvordan
virksomheder får bedre mulighed for og konkrete redskaber til at omsætte verdensmålene
til en bæredygtig forretning herunder fx eksportunderstøttende initiativer.

Iværksættere er med til at skabe fremtidens innovative bæredygtige teknologier og
løsninger, der kan bidrage til at løse nogle af samfundets største udfordringer, som
adresseres gennem verdensmålene. Iværksætterne kan samtidig skabe økonomisk vækst
ved at indfri verdensmålenes store forretningspotentialer samt udfordre, inspirere og motivere større virksomheder til ligeledes at arbejde aktivt med verdensmålene.

Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål har i juli 2020 igangsat en tilskudspulje til
fremme af samfundsansvar og verdensmålene målrettet SMV’er. Puljen har fået mange
kvalificerede ansøgninger fra forskellige brancher, hvilket vidner om et stort behov for yderligere udvikling på området.

I forhold til den nye handlingsplan anbefaler Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål,

  1. at der afsættes midler til flere puljer målrettet udbredelse af verdensmålene både blandt store virksomheder, SMV’er og hos iværksættere,
  2. at der sættes fokus på, hvordan danske virksomheder kan hjælpes i retning af mere cirkulær økonomi og bæredygtighed, herunder hvordan data og nye teknologier kan understøtte den cirkulære omstilling og bæredygtighed,
  3. at der startes en debat om, hvad vi egentlig forbruger i Danmark, hvad vi ønsker at forbruge i fremtiden, og hvordan det skal produceres
  4. at det danske målepunkt for affald, der genbruges og genanvendes, suppleres med danske målepunkter om relativ mængde produceret affald (ift. BNP), andel af affald, der genbruges, genanvendes, forbrændes og deponeres samt forbrug af emballage jf. ”Vores mål”,
  5. at flere offentlige indsatser, fx i erhvervshusene, erhvervsfremmebestyrelsen, innovationsfonden og vækstfonden, målrettes virksomheder og iværksættere med bæredygtige, grønne og socialt ansvarlige forretningsmodeller.

Referater fra rådsmøder

Beslutningsreferat
Møde i Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål
Den 28. september 2020

Til stede: Medlemmer af rådet: Thorkil Sonne (formand), Sara Krüger Falk, Anne Gadegaard, Sanne Borges (fra punkt 4), Birgitte Søgaard Holm, Stine Pilegaard Jespersen, Louise Koch, Kenneth Lindharth Madsen, Arne Grevsen og Simon Hoffmeyer Boas

Afbud/fraværende: Laila Kildesgaard, Sheela Maini Søgaard, Thomas Bustrup, Rasmus Skov

Til stede fra sekretariatet og koordinationsgruppen: : Erhvervsstyrelsen: Camilla Hjermind, Mette Schiøtz Sørensen, Maria Lyngå Madsen, René Kusier. Erhvervsministeriet: Søren Riis Andersen. Finansministeriet: Liv Kristine Ravn, Udenrigsministeriet: Marie Wibe, Miljøog fødevareministeriet: Anne Marie Zinck. STAR: Søren Rasmussen.

Til stede under punkt 5: Cabi: Direktør Mette Rønnau, driftschef Anne Friis Johansen og udviklingschef Ella Petersen.

Ad 1. Velkomst ved formanden samt status v Erhvervsministeriet

Formanden bød velkommen og orienterede om afbud og forsinkelser. Han fremhævede, at det var rådets sidste møde inden for den første udpegningsperiode på to år.

Erhvervsministeriet gav en status for regeringens arbejde med rådets udpegning for de kommende to år. Det blev fremhævet, at rådet er nedsat for fire år, og at rådet på den baggrund forventes at fortsætte, men at der på nuværende tidspunkt ikke var taget stilling til rådets sammensætning eller genudpegning. Den formelle deadline er 10. oktober, men på grund af højt arbejdspres, kan det betyde, at en beslutning først vil blive truffet efter efterårsferien.

Ad 2. Godkendelse af dagsorden

Formanden orienterede om dagsordenen og konstaterede, at dagsordenen kunne godkendes.

Ad 3. Status for rådets arbejde og resultater v/ formanden

Formanden gav et kort tilbageblik på rådets arbejde og resultater. På trods af Covid-19 og en pause omkring valget, har rådet opnået en del resultater. Der var enighed om, at rådet med sine bidrag og anbefalinger til regeringen om CSR-rapportering og til en handlingsplan for verdensmålene har haft en god dialog med regeringen, der viser, at rådet bliver involveret, hvilket er vigtigt og giver et godt grundlag for det videre arbejde. Derudover nævnte formanden, at rådet har været involveret i en challenge med studerende fra journalisthøjskole.

Formanden så frem til udpegningen af det kommende råd og til at kunne invitere relevante ministre til dialogmøde. 

På opfordring oplyste Finansministeriet, at arbejdet med handlingsplanen om verdensmålene er i en fase, hvor interessenter er anmodet om input, at rådets anbefalinger derfor er værdsat, og ministeriet snarest muligt vil følge op på de mange input, men der var ikke taget nærmere stilling til, hvornår det vil ske.

Ad 4. Rådets indstilling af ansøgninger til tilskudspuljen om fremme af samfundsansvar og verdensmålene målrettet SMV’er

Formanden orienterede om, at der på baggrund af en relativ kort ansøgningsfrist hen over sommeren, var indkommet 38 ansøgninger fra mange forskellige brancher og med forskellige tilgange til emnet, hvilket var positivt, og dermed er der mange projekter at vælge imellem, som skal tilpasses budgetrammen på 2,8 mio. kr. 

Sekretariatet havde på forhånd vurderet de indkomne ansøgninger ud fra et pointsystem og de fire opstillede kriterier. Det var muligt at opnå 40 point og alle ansøgninger med mindst 32 point var fremhævet i materialet til mødet.

Herefter blev medlemmernes habilitet drøftet med udgangspunkt i sekretariatets vurderinger, idet medlemmer af rådet kan være inhabile i tilfælde af, at deres organisation selv ansøger om tilskud, eller er økonomisk partner i en ansøgning. Derudover vurderes medlemmer som udgangspunkt for inhabile, hvis medlemmets organisation selv har medlemsorganisationer, der er ansøger eller økonomisk part i en ansøgning.

Sekretariatet henledte endvidere opmærksomheden på, at hvis der kan være andre relationer, samarbejder eller medlemskaber, som kan påvirke sagens udfald og dermed vil medføre inhabilitet, opfordres medlemmerne til at gøre opmærksom på sådanne relationer. Sekretariatet fremhævede endvidere, at inhabilitet vurderes at gælde hele punktet, idet der med det begrænsede budget og mange ansøgninger vil skulle ske en væsentlig prioritering mellem ansøgningerne.

På baggrund af drøftelsen blev det besluttet, at medlemmer, der repræsenterer følgende fire organisationer, ikke deltog i behandlingen af sagen: Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri, Dansk Erhverv og Global Compact Danmark.

Rådets drøftelser ledte frem til en indstilling af 8 prioriterede projekter inden for forskellige brancher samt en prioriteret reserveliste i tilfælde af, at en ansøgning i den afsluttende sagsbehandling ikke viser sig at kunne opfylde alle vilkår eller frafalder sit projekt.

Der vil skulle ske en mindre tilpasning af tilsagnsbeløbene til puljens budgetramme, hvilket vil ske ved en procentvis nedskrivning. Der vil være tale om en mindre tilpasning, der ikke ændrer grundlæggende på projekterne og betingelserne for indstillingen.

De 8 prioriterede projekter samt den prioriterede reserveliste, der indstilles til Erhvervsstyrelsen fremgår af bilag 1.

Ad 5. Status for arbejdet i Cabi og forslag til nye initiativer

Cabi gav en præsentation af status for arbejdet med undersøgelsen om beskæftigelsesmulighederne i distancearbejde, som færdiggøres senere på året. Endvidere blev projektet om cirkulær økonomi og arbejde til flere præsenteret.

Endelig gav Cabi en uddybning af baggrunden for, at CSR People Prize ikke kan gennemføres i år, hvilket hænger sammen med Covid19-situationen, og deraf følgende konsekvenser. Som konsekvens heraf vil der være uudnyttede midler til rådighed i 2020 på omkring 260.000 kr. Sekretariatet har på den baggrund, og i samråd med Cabi, indstillet til rådet, at midlerne hensigtsmæssigt kan anvendes på.

  • Øgede formidlingsaktiviteter, herunder et webinar, til formidling af projektet om distancearbejde. Budgettet opskrives med ca. 50.000 kr.
  • En uddybende undersøgelse af de fremtidige jobmuligheder i den cirkulære økonomi med henblik på social inklusion. Der igangsættes snarest et projekt i form af en spørgeskemaundersøgelse eller lignende til udvalgte brancher inden for en budgetramme på ca. 210.000 kr. Projektet gennemføres i 2020.

Indstillingen blev godkendt. Formanden takkede Cabi for samarbejdet og deres gode og vigtige arbejde for rådet.

Ad 6 Challenge for studerende om verdensmål

Formanden orienterede om, at rådet har bidraget til en challenge for 250 studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om verdensmålene og samfundsansvar med udgangspunkt i verdensmål 12. Rådet har været med til at stille udfordringerne og været repræsenteret i dommerpanelet. Resultatet er 48 film på ca. 2,5 minutter, hvoraf der blev fremvist et eksempel på mødet – filmen ”waste tag” - som handler om at undgå madspild.

Ad 6. Eventuelt

Formanden afrundede mødet med at konstatere, at rådets videre arbejde afventer en genudpegning af rådets medlemmer.

Formanden takkede herefter medlemmerne for et godt møde.

 

Beslutningsreferat 
5. møde i Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål
Den 25. maj 2020 kl. 13:00-15:30

Til stede: Medlemmer af rådet: Thorkil Sonne (formand), Sara Krüger Falk, Anne Gadegaard, Sanne Borges, Birgitte Søgaard Holm, Stine Pilegaard Jespersen, Rasmus Skov, Louise Koch, Kenneth Lindharth Madsen, Arne Grevsen, Simon Hoffmeyer Boas.

Afbud /fraværende: Laila Kildesgaard, Sheela Maini Søgaard, Thomas Bustrup.

Til stede fra sekretariatet og koordinationsgruppen: Erhvervsstyrelsen: Camilla Hjermind, Mette Schiøtz Sørensen, Maria Lyngå Madsen, René Kusier. Erhvervsministeriet: Søren Riis Andersen. Finansministeriet: Liv Kristine Ravn, Udenrigsministeriet: Marie Wibe, Miljø- og fødevareministeriet: Anne Marie Zinck. STAR: Søren Rasmussen.

Ad 1. Velkomst 

Formanden bød velkommen.

Ad 2. Godkendelse af dagsorden

Formanden orienterede om, at der forud for mødet var udsendt en revideret version af referatet af mødet i marts, som dermed kunne betragtes som det endelige.

På opfordring fra formanden orienterede Erhvervsministeriets departement om, at der ikke på nuværende tidspunkt er taget stilling til spørgsmålet om udpegning af medlemmer for den kommende periode, når medlemmerne af rådets mandat udløber til oktober, men forsikrede, at der vil være en afklaring inden næste udpegningsperiode.

Dagsordenen blev godkendt.

Ad 3. Godkendelse af anbefalinger vedr. CSR-rapportering

Sekretariatet uddybede processen og baggrunden for anbefalingerne, herunder, at anbefalingerne afspejlede resultatet af de workshops og den skriftlige høring, der har været. Rådet drøftede herefter forslag til anbefalinger, hvor der særligt var diskussion om frivillig kontra lovpligtig CSRrapportering, herunder en præcisering af teksten for at undgå misforståelser. Der var endvidere ønske om at fremhæve FN’s verdensmål i anbefalingerne.

Formanden konstaterede, at der fortsat var udeståender, men at der stadig var interesse for fælles anbefalinger, og at der var kommet gode formuleringer, som sekretariatet kan arbejde videre med.

Det blev aftalt, at sekretariatet arbejder på et revideret forslag, som herefter sendes til endelig godkendelse i rådet. 

Ad 4. Godkendelse af tilskudspulje til udvikling af branchestrategier og vejledninger for implementering af samfundsansvar og verdensmålene i SMV’er

Formanden orienterede om forslaget, som er lettere revideret ift. til det tidligere fremsendte forslag til mødet i marts.

Sekretariatet uddybede, at der med det reviderede forslag var lagt vægt på at fremskynde implementeringen af tilskudspuljen, så rådet havde mulighed for at tage stilling til indkomne ansøgninger på rådsmødet sidst i september.

Flere medlemmer af rådet fandt, at der var tale om et godt forslag og fremhævede den brancheorienterede tilgang. Det blev nævnt, at ordningen fokuserer på SMV’erne, men at større virksomheder ikke må glemmes og også kan få nytte af ordningen. Under formål tilføjes en henvisning til FN’s Global Compact’s 10 principper.

Forslaget blev herefter godkendt.

Ad 5. Drøftelse af offentlige indkøb

Erhvervsministeriets departement gav en status for evalueringen af udbudsloven, som afsluttede sin høring for snart 1½ år siden. Selv om input til evalueringen ikke længere er muligt, har rådet mulighed for at bidrage til opfølgningen. 

Formanden foreslog, at rådet fokuserede på temaer udover den grønne dagsorden. Han foreslog nedsættelse af en arbejdsgruppe, som ser nærmere på evalueringsrapporten, når den foreligger med henblik på, at forslag til anbefalinger kan forelægges på næste rådsmøde.

Det blev drøftet, om det er muligt at indmelde ressourcepersoner til arbejdsgruppen, som har kendskab til området, men som ikke nødvendigvis er medlem af rådet. Formanden fandt, at der bør være denne mulighed som led i det forberedende arbejde, men fremhævede at det er i rådet, der træffes beslutning om anbefalinger.

Formanden konstaterede, at forslaget kunne godkendes, og at der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af Thorkil Sonne, Global Compact, Dansk Erhverv, Dansk Industri, 92-gruppen og Louise Koch, Dell.

Ad 6. Handlingsplan for verdensmål

Formanden orienterede om forslag til brev fra rådet til regeringen, der tilkendegiver, at rådet ønsker at involvere sig i arbejdet med en ny handlingsplan for verdensmålene. Finansministeriet gav herefter en status for arbejdet med forberedelse af en handlingsplan. Finansministeriet meddelte i den forbindelse, at medlemmerne kan henvende sig direkte til Finansministeriet, som individuelle interessenter, men at henvendelser i rådets regi kan ske gennem sekretariatet.

Erhvervsministeriets departement fremhævede, at det endnu ikke er fastlagt, hvordan handlingsplanen skal opbygges, og at rådet kan bidrag til dette.

Formanden foreslog, at der nedsættes en arbejdsgruppe og tilbød sig selv som formand for arbejdsgruppen. Det vil være muligt at sidde med i flere arbejdsgrupper samtidigt, så længe de kan fungere i praksis og ikke bliver for store. Med i arbejdsgruppen er: Thorkil (formand), 92-gruppen, Anne Gadegaard, Novo Nordisk, Global Compact, Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri og Dansk Erhverv.

Brevudkastet til regeringen blev drøftet, og et justeret brevudkast sendes i skriftlig høring.

Herefter var der en kort bordrunde, som inspiration til det kommende arbejde, hvor rådsmedlemmerne havde mulighed for at fremhæve deres umiddelbart vigtigste prioritet til en eventuel ny handlingsplan for verdensmålene. Input videregives til arbejdsgruppens videre behandling.

Formanden nævnte, at der sættes en proces i gang med skriftlig høring af rådet ift. yderligere input til arbejdsgruppen.

Ad 7. Indstillinger fra formanden

Formanden orienterede om, at CSR People Prize 2020, som følge af Covid19, skubbes til december evt. i virtuelt format, og at udkast til program kan drøftes på mødet i september. På det tidspunkt vil Cabi også have færdiggjort undersøgelsen om cirkulær økonomi og beskæftigelse, som rådet kan tage op.

Formanden nævnte med henvisning til bilag 6, at der i regi af Cabi er frie midler til rådighed i 2020, og der foreslås igangsat en undersøgelse om nye beskæftigelsesmuligheder og de mange erfaringer med distancearbejde i lyset af Covid19.

Derudover indstillede formanden, at materiale fra Cabi udført for rådet kan offentliggøres på Cabi’s hjemmeside, som der kan linkes til fra Erhvervsstyrelsens hjemmeside og samfundsansvar.dk. efter forudgående orientering af rådet. 

Rådet tilsluttede sig begge forslag uden bemærkninger.

Formanden foreslog endvidere at aktivere rådets LinkedIn-profil. Sekretariatet kunne oplyse, at der var knap 100 følgere men endnu ingen opslag. Sekretariatet vil stå for at skrive opslag på dansk. Medlemmer af rådet kan selv dele opslag fx med henblik på formidling på engelsk.

LinkedIn-profilen aktiveres som foreslået, og det blev aftalt, at der sendes et tekstforslag i skriftlig høring til medlemmerne med henblik på at synliggøre på profilen, at en samlet udtalelse fra rådet ikke nødvendigvis udtrykker de enkelte medlemmers og deres organisationers holdninger. Medlemmerne blev derudover opfordret til at bruge LinkedIn-profilen til at sprede opmærksomhed om rådets arbejde. 

Ad 8. Evt. 

Sekretariatet oplyste, at næste møde i rådet flyttes til ultimo september.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutningsreferat
4. møde i Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål
Den 4. marts 2020 kl. 13.00-16.00

Til stede: Medlemmer af rådet: Thorkil Sonne (formand), Sara Krüger Falk, Anne Gadegaard, Sanne Borges, Birgitte Søgaard Holm, Stine Pilegaard Jespersen, Rasmus Skov.

Afbud /fraværende: Kenneth Lindharth Madsen (Der var sket en misforståelse, da Kenneth fik en mødeannullering og derfor troede, at mødet var aflyst), Louise Koch, Laila Kildesgaard, Sheela Maini Søgaard, Thomas Bustrup, Arne Grevsen, Simon Hoffmeyer Boas.

Sekretariatet/koordinationsgruppen: Erhvervsstyrelsen: Camilla Hjermind, Mette Schiøtz Sørensen, Maria Lyngå Madsen, René Kusier. Erhvervsministeriet: Søren Riis Andersen. Finansministeriet: Liv Kristine Ravn. Udenrigsministeriet: Tine Blaakær Welzel.

1. Velkomst

Formanden bød velkommen og orienterede om, at rådet nu kickstartes efter en lang pause, og at medlemmerne af rådets udpegningsperiode udløber til oktober i år. Formanden oplyste, at der har været udskiftning blandt medlemmerne, da Laila Kildesgaard direktør i KL er indtrådt som medlem af rådet i stedet for Jacob Bjerregaard. Laila havde desværre ikke mulighed for at deltage i dagens møde. Derudover oplyste formanden, at Birgitte Søgaard Holm er tilbage i rådet, som Finans Danmarks repræsentant. 

Formanden orienterede om, at Eva Kruse, Allan Agerholm og Annette Stube er udtrådt af rådet, og at der er en proces i gang i regeringens ansættelsesudvalg i forhold til at erstatte medlemmerne. Adspurgt oplyste Erhvervsministeriet, at der forventes en proces i god tid før, udpegningsperioden udløber i oktober. 

Formanden oplyste, at rådet var beslutningsdygtigt, da der var syv ud af 14 medlemmer repræsenteret på mødet. De tre udtrådte medlemmer tælles ikke med.

Formanden nævnte, at han har mødtes med finansministeren og skal mødes med erhvervsministeren den 15. maj.

2. Godkendelse af dagsordenen

Formanden bemærkede, at dagsordenspunktet vedr. erindringsmøntmidlerne udskydes til næste møde efter anbefaling fra sekretariatet, da der er opstået spørgsmål til rammerne for det konkrete forslag til udmøntning af midlerne, der skal undersøges nærmere.

Dagsordenen blev herefter godkendt.

3. Præsentation og input til projekt om CSR-rapportering

Erhvervsstyrelsen præsenterede CSR-rapporteringsprojektet.

En del af rådets medlemmer har indsendt høringssvar til Erhvervsstyrelsen, og rådet har været inddraget i en workshop den 12. november 2019.

Rådet kom med input på mødet, hvor det bl.a. blev fremhævet, at CSR-rapporteringen bør følge arbejdet i Europa-Kommissionen, bl.a. i forhold til due diligence, taksonomi og NFRDdirektivet. Samtidig blev det fremhævet, at det er vigtigt, at internationale standarder og retningslinjer følges.

Det blev drøftet, at det er vigtigt at have tænkt digitalisering med fra start samt de langsigtede ambitioner. ESG-nøgletallene fra Nasdaq, FSR – danske revisorer og Finansforeningen kunne indgå i diskussion af mulige generelle indikatorer for samtlige virksomheder suppleret af
industrispecifikke faktorer, væsentlighedsbaseret rapportering og fokus på impact, fx ift. verdensmålene. 

Det blev bemærket, at CSR-rapportering ikke kun skal omfatte klima og miljø, men hele bredden af samfundsansvar, herunder menneskerettigheder.

Det blev rejst, at de små- og mellemstore virksomheder også vil blive omfattet af stigende krav til dokumentation, hvorfor de også skal tænkes ind i forhold til struktur og fleksibilitet. Samtidig blev det bemærket, at de små virksomheder gerne vil forberedes på, hvilke krav, der kommer i fremtiden, så de kan ruste sig og få del i de bæredygtige investeringer.

Det blev drøftet, at det danske arbejde med CSR-rapportering skal tage højde for EU-processen, men at de danske anbefalinger samtidig kan fokusere på, hvad der kan gøres på nationalt plan, imens der kører en EU-proces. 

Erhvervsstyrelsen informerede om processen, hvor ministeren har bedt om input fra rådet, som kan indgå i Erhvervsstyrelsens anbefalinger til regeringen i efteråret. Af hensyn til projektets tidsplan skal Erhvervsstyrelsen have input til anbefalinger inden sommer. Det blev derfor aftalt, at CSR-rapportering skal være et tema på næste rådsmøde, jf. næste dagsordenspunkt. 

Der vil blive indkaldt til et særskilt møde om CSR-rapportering for interesserede medlemmer i april forud for det næste rådsmøde med det formål at drøfte en mulig rådsudtalelse (anbefalinger), som kan behandles på næste rådsmøde i tillæg til de input, som rådet har givet til Erhvervsstyrelsen i november 2019 og marts 2020.

4. Status og temaer

Ift. de foreslåede mødedatoer (onsdag den 3. juni og onsdag den 2. september 2020) blev det aftalt, at Erhvervsstyrelsen sender en Doodle til medlemmerne med et nyt datoforslag i maj i stedet for den 3. juni. Mødet den 2. september blev vedtaget. Tidspunktet blev aftalt til kl. 12-15. Der følger en mødeindkaldelse fra Erhvervsstyrelsen.

Rådet drøftede arbejdsformen, hvor det bl.a. blev fremhævet, at rådet bør arbejde for at levere nogle konkrete anbefalinger til regeringen inden oktober. De tidligere temagrupper blev drøftet, og rådet blev enige om, at de ikke skal fortsætte, bl.a. fordi rådet kun har to møder tilbage i denne udpegningsperiode. Arbejdsformen for kommende udpegningsperiode vil blive diskuteret på rådsmødet i september. Der foreligger en skriftlig afrapportering fra temagrupperne fra maj 2019, og der gøres ikke yderligere.

Rådet kom frem til tre konkrete temaer for de næste rådsmøder, hvor rådet kan komme med konkrete anbefalinger til regeringen:

  1. CSR-rapportering
  2. Handlingsplan for verdensmål
  3. Offentlige indkøb, herunder bl.a. med fokus på revidering af udbudsloven

Det blev bemærket fra Finansministeriet, at regeringen formentlig vil drøfte en evt. ny handlingsplan for verdensmålene i foråret, hvorfor det blev aftalt, at dette skal være et tema på det næstkommende møde sammen med CSR-rapporteringen. Temaet om offentlige indkøb tages op ifm. mødet i september.

4. Godkendelse af aktivitetsplan for CABI 2020

CABI’s aktivitetsplan for 2020 blev kort drøftet, herunder den kommende konference og CSR People Prize til efteråret. Der var enighed om, at eventen gennemføres i år, men kan være genstand for fornyet overvejelser i 2021. Der var tilslutning til det overordnede koncept for eventen, mens det blev drøftet, om titlen ”bæredygtig ledelse” var hensigtsmæssig i forhold til at tiltrække et bredt publikum. Det blev aftalt, at sekretariat tager en dialog med CABI om temaet og titlen på efterårets event.

Vedr. CABI’s undersøgelse af den cirkulære økonomis potentialer for rekruttering på kanten af arbejdsmarkedet, blev det foreslået, at der følges op på undersøgelsen på et kommende møde i rådet. 

5. Opsamling

Opsummerende blev det aftalt, at der udsendes en indkaldelse til et særmøde om CSRrapportering i april, hvor interesserede rådsmedlemmer kan deltage. Der udsendes også datoforslag for det næste rådsmøde, som afholdes i maj, og i den forbindelse oplyste formanden, at Carlsberg har tilbudt at være vært ved et socialt arrangement i forbindelse med det møde. Mødet i maj vil fokusere på CSR-rapportering og handlingsplan for FN’s verdensmål. Mødet 
den 2. september vil bl.a. fokusere på offentlige indkøb og arbejdsform for evt. 2. udpegningsperiode.

6. Evt. 

Rådet blev orienteret om, at 2030-panelet har efterspurgt en handlingsplan for verdensmålene, og har henvendt sig til statsministeren herom.

Vedr. udmøntning af erindringsmøntsmidlerne, som blev udsat til det kommende rådsmøde, blev det foreslået, at man med fordel kunne lade sig inspirere af fx Holland, der har igangsat sektorinitiativer, hvor store virksomheder og mindre virksomheder indgår i samarbejde vedr. arbejdet med samfundsansvar, støttet af NGO’er, fagbevægelsen og den hollandske regering.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutningsreferat
3. møde i Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål
Den 2. maj 2019 kl. 12.00-15.00

Til stede: Medlemmer af rådet: Thorkil Sonne (fmd.), Kenneth Lindharth Madsen, Simon Boas Hoffmeyer, Rasmus N. D. Skov, Sinne Conan (stedfortræder for Birgitte Søgaard), Thomas Bustrup, Allan Agerholm, Anne Gadegaard, Annette Stube, Louise Koch, Stine Pilegaard Jespersen, Sanne Borges og Arne Grevsen.

Afbud fra: Sheela Maini Søgaard, Eva Kruse, Sara Krüger Falk (barsel) og Jacob Bjerregaard. 

Erhvervsstyrelsen: Katrine Winding (Dir.), Camilla Hjermind, Anna Hesseldahl Larsen, Louise Helene Møller-Madsen, Birgitte Toft-Petersen, Mette Schiøtz Sørensen, Anna Riis Kaagaard /sekretariat)

Observatører: Anne Marie Zinck (MFVM), Thomas Nikolaj Pedersen (MFVM), Tine Blaakær Welzel (UM), Martin Hansen (EM), Toke Lago von Kappelgaard (FM) og Søren Rasmussen (BM).

1. Velkomst og siden sidst

Formanden bød velkommen og orienterede kort om dagsorden for mødet, Sinne Backs Conans midlertidige deltagelse i Rådet og ressourcepersonernes rolle i temagrupperne, hvor de kan bidrage til det operationelle arbejde efter behov.

Formanden bad medlemmerne have fokus på, at unge og forskere blev inddraget i deres arbejde i temagrupperne.

2. Oplæg og drøftelse ved temagruppe A samt præsentation af afholdte sprints samt godkendelse af temagruppebeskrivelse og kommende sprints v. temagruppe A

Allan Agerholm og Arne Grevsen præsenterede henholdsvis problemstilling, vision og mål for temagruppens arbejde, hvorefter Thorkil Sonne præsenterede afholdte og kommende sprints Rådet havde en generel drøftelse af arbejdsmarkedets strukturer og betydningen for temagruppens temaer, herunder deltidsarbejde, og i hvilket omfang virksomheder skal indrette sig efter mere fleksible arbejdsformer. I den forbindelse bemærkede Annette Stube, at 
temagruppen bør have fokus på socialt udsatte arbejdstagergrupper fremfor alles adgang til 
arbejdsmarkedet. Anne Gadegaard bemærkede, at unge ikke kun er lig DUF, da idrætsorganisationerne også gennemfører interessante projekter med det formål at få unge, der ellers er udenfor arbejdsmarkedet, i arbejde.

Rådet godkendte indstillingspunkterne fra temagruppen.

  • At temagruppe A’s temabeskrivelse godkendes
  • At temagruppen udvikler et nyt koncept for CSR People Prize med vægtning af innovation og involvering og planlægger afvikling af event ultimo oktober i samarbejde med Cabi
  • At temagruppen oversætter identificerede løsninger på idéworkshop 11. april til en prototypemodel efter rådsmødet 2. maj
  • At temagruppen gennemfører en workshop i juni, som tester den udviklede prototype
3. Præsentation af afholdte sprints samt godkendelse af temagruppebeskrivelse og kommende sprints v. temagruppe B 

Louise Koch præsenterede temagruppens oplæg til kommende aktiviteter. Rådets medlemmer anbefalede i den forbindelse temagruppen at overveje, hvordan et arrangement om due diligence kan planlægges, så det tilføjer relevant ny viden i forhold til tidligere afholdte arrangementer om samme emne. Sanne Borges mindede om, at FSR skal stå på listen over ressourcepersoner.

Rådet drøftede temagruppens afgrænsning af arbejdet med offentlige indkøb, og temaet blev derfor nærmere behandlet under formandens indstillinger om tværgående emner.

Rådet godkendte indstillingspunkterne fra temagruppen.

  • At temagruppe B’s temabeskrivelse godkendes, herunder at dele af emnet offentlige indkøb i forhold til ansvarlighed i globale værdikæder og rapportering indgår i temagruppens arbejde
  • At temagruppen arbejder med følgende sprints for maj, juni og august: 
    • Afholder et arrangement om samfundsansvar i globale værdikæder med fokus på due diligence med deltagelse af virksomhedsrepræsentanter, NGO’er, rådgivere og brancheorganisationer.
    • At temagruppen gennemfører et internt forløb med både temagruppens medlemmer af Rådet og ressourcepersoner for at prioritere temagruppens videre arbejde og deraf planlægge aktiviteter til afholdelse efter rådsmødet 27. august 2019.
Ad 5 Præsentation af afholdte sprints samt godkendelse af temagruppebeskrivelse og kommende sprints v. temagruppe C1

Temaansvarlig Stine Pilegaard Jespersen orienterede om temagruppens arbejde for, at danske SMV’er tager verdensmålene til sig og bruger det som et forretnings- og konkurrenceparameter.

Rådet havde en generel drøftelse af, hvordan man undgår, at rådets aktiviteter lægger uforholdsmæssigt beslag på særligt SMV’ers tid. I forlængelse heraf anbefalede Rasmus Skov, at arrangementer skal tilstræbe at være meget konkrete og handlingsrettede for deltagerne. Simon Boas Hoffmeyer bemærkede, at det ikke er tilstrækkeligt at hæve vidensniveauet om verdensmål alene. Der er også brug for kompetencer til at gennemføre en omstilling. Thomas Bustrup 
bemærkede, at der fortsat er stort behov for arrangementer om SMV’ers arbejde med verdensmålene, dog bør fokus være på kompetencer og gerne konkrete værktøjer, der hjælper målgruppen med at arbejde med verdensmål.

Rådet godkendte indstillingspunkterne fra temagruppen.

  • At temabeskrivelsen for temagruppe C1’s arbejde godkendes
  • At temagruppen gennemfører et rundbordsmøde om impact iværksættere med relevante interessenter i maj/juni
  • At rundbordsmøderne om hhv. SMV’er og impact iværksættere danner grundlag for eventuelle forslag til anbefalinger til regeringen på områderne og fremadrettede sprints i temagruppen
    • Herunder at der bl.a. arbejdes videre med et forslag om at etablere en pulje til udarbejdelse og udrulning af branchestrategier for verdensmålene
Præsentation af afholdte sprints samt godkendelse af temagruppebeskrivelse og kommende sprints v. temagruppe C2

Temaansvarlig Sinne Backs Conan orienterede om temagruppens arbejde med at fremme bæredygtige forretningsmodeller, herunder 1) fremme ansvarlige og bæredygtige investeringer fx i samarbejde med Finans Danmarks forum for bæredygtig finans 2) formidling af klimaforandringernes konsekvenser for dansk virksomheders forretningsmodeller og fysiske aktiver samt 3) styrke virksomheders omstilling til cirkulær økonomi.

Sanne Borges bemærkede, at hun savnede yderligere fokus på ansvarlige investeringer herunder det menneskeretlige perspektiv og gjorde rådet opmærksom på tidligere arbejdsgruppe, som leverede input til opdatering af Erhvervsstyrelsens vejledning om ansvarlige investeringer. Det 
er endvidere vigtigt, at temagruppernes arbejde er koordineret på tværs.

Rådet godkendte indstillingspunkterne fra temagruppen.

  • At temagruppebeskrivelse for temagruppe C2 godkende
  • At temagruppe C2 udvikler koncept i maj og juni for paneldebat om klimaresiliens og danske virksomheders kendskab til klimaforandringernes konsekvenser og muligheder
  • At temagruppe C2 afholder miniworkshop i starten af juli og august om danske virksomheders omstilling til cirkulær økonomi med henblik på indstilling vedr. cirkulær økonomi til rådsmødet den 27. august 2019
  • At temagruppe C2 afsøger mulighed for afvikling af side-event ved UN Climate Action Summit 2019, 22.-23. september i New York
  • At side-eventet sætter fokus på arbejdet med ansvarlige og bæredygtige investeringer i grønne løsninger, der bidrager til indfrielsen af FN’s grønne verdensmål
Indstillinger vedr. tværgående emner v. formanden
  • Vedr. offentliggørelse af oversigt over rammerne for temagruppernes arbejde på hjemmesiden.

Det blev godkendt, at en oversigt over rammerne for temagruppernes arbejde offentliggøres på hjemmesiden, så eksterne interessenter kan orientere sig om rammerne for rådets videre arbejde. Oversigten blev godkendt med input om præcisering af titler, overskrifter samt indhentning af samtykke fra ressourcepersoner.

  • Vedr. opbakning til 2030 netværkets SDG baseline målinger på samtlige verdensmål i stil med den, de har lavet på SDG 11.

Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål besluttede at bakke op om 2030-netværkets ambition om at udvikle baseline målinger for FN’s 17 verdensmål med følgende ordlyd: ”Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål bakker op om 2030-netværkets ambition om at udvikle baseline målinger for FN’s 17 verdensmål. Rådet understreger vigtigheden af, at virksomhedernes bidrag til opfyldelse af verdensmålene inddrages i baselines, ligesom Rådet opfordrer til, at der i arbejdet tages højde for sammenhæng mellem verdensmålene. Rådet vil gerne bidrage med input til de konkrete baselines.”

  • Vedr. igangsættelse af arbejdet med at beskrive en fælles pulje med de resterende erindringsmøntsmidler.

Rådet godkendte, at sekretariatet igangsætter et arbejde med at beskrive, hvorledes erindringsmøntsmidlerne kan udmøntes i en eller flere puljer jf. kommissorium for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål, herunder tema, kriterier og kategorier for aktiviteter. Sekretariatet sikrer, at der indhentes input fra temagrupperne. Arbejdet resulterer i en indstilling, som fremlægges for Rådet på det kommende møde den 27. august 2019.

  • Vedr. mulighed for at arbejde videre mod fælles events i forbindelse med FN-arrangementer i efteråret 2019.

Rådet godkendte, at sekretariatet afsøger muligheder for at deltage i events i forbindelse med FNs generalforsamling. Det blev påpeget, at rådets medlemmer har varierende mulighed for at deltage og i den forbindelse repræsentere Rådet.

  • Formanden opfordrede rådsmedlemmerne til at kommunikere om Rådets arbejde på egne sociale medie-profiler, og når de taler ved events.
  • Rådet besluttede at arbejde videre med nedsættelse af en hurtigt arbejdende ad hoc gruppe , frem mod næste rådsmøde den 27. august 2019, der kan arbejde på anbefalinger til evalueringen af udbudsloven i løbet af efteråret 2019. Ad hoc gruppen åbnes for særligt interesserede rådsmedlemmer. Sekretariatet vil undersøge processen og tidsplan med de ansvarlige myndigheder.
  • Der blev udarbejdet en liste over temagruppernes aktiviteter og deltagere, som blev godkendt på rådsmødet. Der udarbejdes fremover til hvert møde en oversigt, der sikrer en god koordination på tværs af temagrupperne.
Evt.

Formanden orienterede kort om det kommende rådsmøde, som forventes afholdt hos Carlsberg og efterfølges af et strategiseminar samt et socialt arrangement. Louise Koch opfordrede til, at det ordinære møde og strategiseminaret sammentænkes.

Formanden vil kontakte Rådets medlemmer for individuelle samtaler vedrørende feedback på Rådets arbejdsform og diskussion af temaer for kommende strategiseminar.

Sanne Borges opfordrede til øget koordinering og samarbejde med øvrige råd og institutioner, som især Mæglings- og klageinstitutionen (MKI). Der blev endvidere gjort opmærksom på eventet ”Danmark for målene”, som kan være relevant for temagruppernes aktiviteter.

Der var ingen øvrige bemærkninger.

Næste møde i Rådet er den 27. august 2019. Materiale til brug ved mødet vil blive udsendt senest den 20. august 2019.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutningsreferat af 
2. møde i Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål
Den 30. januar 2019 kl. 12-15

Til stede: Medlemmer af rådet: Thorkil Sonne (fmd.), Kenneth Lindharth Madsen, Sheela Maini Søgaard, Sara Krüger Falk, Simon Boas Hoffmeyer, Rasmus N. D. Skov, Anne Gadegaard, Annette Stube, Louise Koch, Stine Pilegaard Jespersen, Sanne Borges og Jacob Bjerregaard.

Afbud fra:  Birgitte Søgaard Holm, Eva Kruse, Thomas Bustrup, Allan Agerholm, Toke Lago von Kappelgaard (FM) og Søren Rasmussen (BM).

Erhvervsstyrelsen: Katrine Winding (Dir.), Camilla Hjermind, Anna Hesseldahl Larsen, Ellen Marie Friis Johansen, Louise Helene Møller-Madsen, Birgitte Toft-Petersen (sekretariat).

Observatører: Anne Marie Zinck (MFVM), Thomas Nikolaj Pedersen (MFVM), Tine Blaakær Welzel (UM), Kristian Grum (EM).

1. Velkomst og siden sidst

Formanden bød velkommen og orienterede kort om dagsorden for mødet, hans deltagelse i World Economic Forum i Davos samt afholdte arrangementer og begivenheder siden rådsmødet i november 2018. 

Formanden orienterede om følgende:

  • Den fiktive pressemeddelelse for 2022 som Rådet kan bruge som målbillede for arbejdet i de kommende 4 år. Den vil blive opdateret med de fire temagruppernes input, særligt vision og mål, forud for næste rådsmøde i maj.
  • Den 29. januar 2019 mødtes formanden med erhvervsministeren og drøftede Rådets arbejde.
  • Rådet planlægger at være vært ved et event i Verdensmålsteltet under Folkemødet på Bornholm.
  • Formanden er blevet medlem af et advisory board bag Folkemødet med fokus på at få forankret arbejdet med verdensmålene efter Folkemødet.
  • Formandens deltagelse i arrangement om SDG accelerator, der blev afholdt i FN-byen den 15. januar 2019.
  • Planer om at formanden kan repræsentere Rådet ved VL-døgnet den 6. juni 2019.
2. Planer om at formanden kan repræsentere Rådet ved VL-døgnet den 6. juni 2019

Konsulent Jesper Thaning, BestBrains, introducerede Rådet til en agil arbejdsform, hvor et antal temagrupper under Rådet skal arbejde hen imod konkrete delmål i afgrænsede ”sprints”. Hver temagruppe ledes af en temaansvarlig, som får til opgave at sikre, at temagrupperne bidrager med værdi, synlige leverancer og opnår opbakning i Rådet til det videre arbejde. De delmål, der fastsættes skal understøtte Rådets overordnede vision og målsætninger.

Arbejdsmetoden lægger op til løbende evaluering af arbejdet i temagrupperne herunder brugen af den agile arbejdsmetode. Evaluering vil blive et fast punkt på Rådets dagsordener fremover.

Formanden understregede, at det er op til temagrupperne selv at beslutte deres mødeform og frekvens. Alle temagrupperne får mulighed for at inddrage ressourcepersoner i det konkrete arbejde. Ressourcepersoner kan være både rådsmedlemmer, personer fra rådsmedlemmernes organisationer eller eksterne. Temagrupperne indstiller til Rådet, som på de fire årlige rådsmøder træffer beslutninger og godkender forslag og leverancer fra temagrupperne.

3. Præsentation og godkendelse af temagrupper 

Formanden præsenterede baggrunden for sammensætningen af de fire temagrupper og de fire temaansvarlige.

Det blev fremhævet, at temagrupperne bør prioritere mellem de forskellige fokusområder, så de ikke starter med alle emnerne på samme tid.

Katrine Winding oplyste, at sekretariatet står til rådighed med flere medarbejdere til at understøtte arbejdet i temagrupperne. Såfremt der fremsættes konkrete forslag, der kræver yderligere ressourcer, vil Erhvervsstyrelsen undersøge mulighederne for at fremskaffe disse herunder anvendelse af erindringsmøntsmidler, som er afsat til en pulje i regi af Rådet.

Kenneth Lindharth Madsen gav udtryk for, at han gerne ville flyttes fra temagruppe C1 til B. Herefter blev nedenstående opdeling af de faste rådsmedlemmer på de fire temagrupper godkendt.

A Socialt Ansvar
Teamansvarlig: Thorkil Sonne
Rådsmedlemmer: Allan Agerholm, Jacob Bjerregaard, Arne Grevsen

B Samfundsansvar i den globale produktion
Teamansvarlig: Louise Koch
Rådsmedlemmer: Anne Gadegaard, Sanne Borges, Eva Kruse, Thomas Bustrup, Kenneth Lindharth Madsen

C.1 Nye bæredygtige forretningsmodeller – SMV’er
Teamansvarlig: Stine Pilegaard Jespersen
Rådsmedlemmer: Sara Krüger Falk, Sheela Maini Søgaard

C.2 Nye bæredygtige forretningsmodeller – investeringer og bæredygtighed
Teamansvarlig: Birgitte Søgaard Holm
Rådsmedlemmer: Simon Boas Hoffmeyer, Annette Stube, Rasmus Skov

I forhold til forventninger til medlemmernes engagement i temagrupperne understregede formanden, at medlemmerne gennem deres ekspertise, vision og erfaring, forventes at bidrage til, at Rådet får en stærk beslutningsramme. Formanden er bekendt med, at medlemmerne har forskellige muligheder for at bidrage til det praktiske arbejde. Den agile arbejdsmetode skal derfor skabe mulighed for styring af de forskellige individuelle ressourcer.

4. Introduktion til beskrivelse af temagrupperne 

Formanden bemærkede, at det udsendte bilag 4 (eksempel på temagruppebeskrivelse) skal tjene som et eksempel for temagruppernes arbejde i den efterfølgende workshop.

5. Workshop i temagrupperne

Eftersom Birgitte Søgaard Holm ikke deltog på mødet, lagde formanden op til, at temagruppe C1 og C2 kunne starte sammen i workshoppen. De to grupper besluttede under afholdelse af workshoppen at organisere sig i to grupper.

6. Opsamling 

Formanden samlede kort op på workshoppen sammen med repræsentanterne fra alle temagrupperne. Senest den 1. marts indsender temagrupperne deres foreløbige temabeskrivelser til sekretariatet og formanden. Herefter koordineres afgrænsningen af de fire grupper af de temaansvarlige. Temabeskrivelserne udsendes med henblik på, at rådsmedlemmerne kan indstille relevante ressourcepersoner til de forskellige temagrupper primo marts.

7. Evt.

Formanden orienterede kort om den efterfølgende nytårskur med deltagelse af Finansministeren. 

Der var ingen øvrige bemærkninger. 

Næste møde

Næste møde i Rådet er den 2. maj 2019. Materiale til brug ved mødet vil blive udsendt senest den 25. april. 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

Beslutningsreferat af 
1. møde i Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål
Den 29. november 2018 kl. 14-17

Til stede: Medlemmer af rådet: Thorkil Sonne (fmd.), Eva Kruse, Sheela Maini Søgaard, Sara Krüger Falk, Allan Agerholm, Simon Boas Hoffmeyer, Rasmus N. D. Skov, Anne Gadegaard, Annette Stube, Louise Koch, Thomas Bustrup, Stine Pilegaard Jespersen, Birgitte Søgaard Holm, Sanne Borges,  Jacob Bjerregaard, Jacob Bjerregaard.

Afbud fra: : Kenneth Lindharth Madsen (Landbrug og Fødevarer), Toke Lago von Kappelgaard (FM) og observatør fra MFVM. 

Sekretariat: Camilla Hjermind, Anna Hesseldahl Larsen, Louise Helene Møller-Madsen, Birgitte Toft-Petersen (ERST)

Observatører: Søren Rasmussen (BM), Tine Blaakær Welzel (UM), Maria Lyngå (EM), Andreas Hermansen (EM)

1. Velkomst og gensidig præsentation

Formanden bød velkommen og indbød til præsentationsrunde. 

Medlemmerne redegjorde enkeltvist for deres visioner og prioriteringer for Rådets arbejde.

Rådet besluttede, at medlemmerne ikke skulle tildeles ansvar for særligt ét verdensmål og understregede, at Rådet vil arbejde ud fra samtlige 17 verdensmål, da de bør arbejdes med som indbyrdes forbundne.

Formanden opsummerede og konkluderede, at Rådet bør tilstræbe at skabe konkrete resultater, der fremmer virksomheder arbejde med verdensmålene generelt. Rådets medlemmer ønsker at starte med at lave en plan for konkrete tiltag, som de efterfølgende arbejder på at implementere.

2. Grundlaget for Rådets oprettelse og præsentation af kommissorium

Formanden redegjorde for kommissoriet. 

Nogle af medlemmerne ønskede at orientere sig i anbefalinger afgivet af det tidligere Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst. Link til anbefalingerne: 
https://erhvervsstyrelsen.dk/aktiviteter-dialogforum-samfundsansvar-og-vaekst http://vfsa.dk/indsatser.

3. Godkendelse af forretningsorden

Formanden redegjorde for forretningsordenen.

Rådet godkendte forretningsordenen med en præcisering af punkt 10. Rådet besluttede at tilføje, at ”Beslutning om eventuelle ændringer eller tilføjelser til forretningsordenen skal fremgå af dagsordenen, der udsendes forud for Rådets møder”.

I forbindelse med godkendelse af dagsordenen blev det af medlemmerne understreget, at det kun under særlige forhold er muligt at sende en suppleant, idet det blev bemærket, at medlemmerne er personligt udpeget. 

Rådet besluttede, at eventuelle mindretalsudtalelser kan fremgå af mødereferaterne. I den forbindelse blev det bemærket, at formanden tilstræber, at Rådets opgaver og beslutninger har bredest mulig opbakning, jf. forretningsordenens § 6.2. 

4. Drøftelse af Rådets arbejdsform og kommunikation

Arbejdsform

Det blev godkendt, at der afholdes fire møder i Rådet i 2019 henholdsvis den 30/1, 2/5, 27/8 og 12/11.

På møderne i Rådet vil udvalgte temaer blive behandlet. For at kvalificere de udvalgte temaer oprettes temagrupper bestående af særligt interesserede medlemmer af Rådet. 

I regi af temagrupperne kan der f.eks. igangsættes idékonkurrencer, nedsættes arbejdsgrupper, afholdes rundbordsmøder, deltages i events, inddrage eksterne eksperter mv. samt afsøges synergier med eksisterende indsatser og aktører på det udvalgte område. 

Temagruppernes arbejdsform, fokus, succeskriterier og leverancer mv. besluttes af temagruppens medlemmer. 

Rådet orienteres løbende om temagruppernes arbejde, herunder planlagte aktiviteter og leverancer.

Temagrupperne indstiller beslutninger, der berører Rådet generelt til godkendelse på møder i Rådet, herunder offentlig repræsentation af Rådet og træk på Rådets fælles ressourcer. 

Kommunikation

Rådet besluttede, at kommunikation af deres arbejde drøftes i forhold til de specifikke temaer og aktiviteter, som Rådet beslutter at arbejde videre med. Temagrupperne opfordres derfor til indbyrdes at drøfte kommunikationstiltag og komme med forslag til Rådet.

Rådet besluttede, at medlemmer af Rådet udelukkende må referere beslutninger fra møder i Rådet, som fremgår af beslutningsreferaterne for møderne. Interne drøftelser betragtes dermed som fortrolige. Medlemmerne kan dog frit ytre deres individuelle holdninger til emner og tematikker, der relaterer sig til Rådets arbejde. 

Formanden opfordrede medlemmerne til at benytte det fælles hashtag #SDGRaadet. 

5. Drøftelse af mødetemaer for kommende møder i 2019 samt relevante aktiviteter

Formanden inviterede til en drøftelse af, hvilke temaer Rådet vil prioritere i 2019. 


Medlemmerne tilkendegav deres interesser inden for en række områder. På baggrund heraf blev der identificeret syv temaer, som Rådet foreløbigt ønsker at centrere deres arbejde omkring 2019:

  • Socialt ansvar
  • Klima, miljø og cirkulær økonomi
  • Offentligt indkøb
  • Globale værdikæder
  • Ansvarlige og bæredygtige investeringer
  • Rapportering og effektmåling
  • SMV’ers arbejde med verdensmålene

Rådet besluttede, at der nedsættes temagrupper bestående af særligt interesserede medlemmer, der skal konkretisere, hvordan Rådet videre skal arbejde med temaerne. 

6. Evt. 

Der var ingen øvrige bemærkninger. 

Næste møde

Dagsorden og materiale til møde i Rådet den 30. januar 2019 vil blive udsendt senest den 23. januar.