.
     Kan du ikke læse nyhedsbrevet - Se online version i din browser ›
.
Sommernyt fra Erhvervsstyrelsen
.

Eksklusivt nummer til SKAT - kun for it-vejledere

Hvis du skal hjælpe brugere med at indberette moms, kan du få hjælp hos SKAT. Nummeret må KUN anvendes af it-vejledere og kan kun bruges i forbindelse med Moms TastSelv henvendelser.
Nummeret er åbent i SKATs åbningstid.
Tlf.: 72 38 02 98  (må kun bruges af it-vejledere og må ikke oplyses).

.
.

Få hjælp til frivillige foreninger på Facebook

Erhvervsstyrelsen har oprettet en Facebookgruppe for frivillige foreninger. Her kan man stille spørgsmål og få svar alle hverdage mellem 9 og 16. Måske kan de frivillige foreninger, som henvender sig til jer, få hjælp via Facebook. I er også velkomne til selv at stille spørgsmål via Facebook. I må meget gerne linke til siden fra jeres facebooksider, så den kan få nogle flere likes.

.
.

Erhvervsløsninger er endnu ikke mobiloptimerede

Vi får en del spørgsmål, om hvorvidt man kan bruge Nem Login til mobil på de erhvervsrettede indberetninger. De fleste indberetninger til erhverv og foreninger er endnu ikke mobiloptimeret. Derfor bliver Nem Login til mobil til erhverv ikke markedsført endnu. I hører mere, når det sker nyt.

.
.

Nets og NemID medarbejdersignatur

Vi har hørt fra flere it-vejledere, at det er svært at hjælpe brugerne med NemID medarbejdersignatur uden adgang til hjælp fra Nets. Vi er i dialog med Digitaliseringsstyrelsen for at genoprette telefonlinien til Nets. Vi håber, at det vil lykkes. Vi henviser til online supporten på Virk eller Ofte Stillede Spørgsmål hos Nets/Danid.

.
.

Rigtig god sommerferie

Vi ønsker alle bibliotekarer og it-vejledere en rigtig god sommer. Vi vender tilbage efter sommerferien med flere nyheder til jeres mailbox.

.
.