.
     Kan du ikke læse nyhedsbrevet - Se online version i din browser ›
.
Nyhedsbrev oktober 2013
.

Nye telefonnumre til support

Vi forstår, at der er frustrationer omkring DanID’s telefonsupport til NemID Medarbejdersignatur. Erhvervsstyrelsens egen support vil derfor så langt som muligt supportere medarbejdersignaturen. Vi har oprettet en særlig linje til it-vejlederne, som går uden om vores telefonsluse. Hvis du skal vejlede om NemID medarbejdersignatur og Digital Post, skal du ringe på 70 80 91 13. Du kan ringe alle hverdage mellem 9 og 18. Nummeret må KUN anvendes af it-vejledere, oplys derfor navn og hvilket bibliotek du ringer fra.

Hvis der er spørgsmål om Virk.dk, tildele rettigheder eller starte virksomhed eller andre forhold, kan du ringe direkte til medarbejdere i Erhvervsstyrelsen på 35 29 18 96 eller 35 29 18 71. Nummeret må KUN anvendes af it-vejledere, oplys derfor navn, og hvilket bibliotek du ringer fra.

Du kan ringe alle hverdage fra kl. 9-16

.
.

Biblioteker skal ikke vejlede over telefonen.

Biblioteker skal ikke vejlede over telefonen. Bibliotekets opgave er at tilbyde personlig hjælp til dem, der har behov for en it-vejleder, foran computeren. Brugere, som ringer til biblioteket for at få vejledning over telefonen, kan henvises til 70 80 86 86 om hjælp til medarbejdersignatur og Digital Post. Få yderligere oplysning om support her   

Vi prøver at hjælpe bibliotekerne bedst muligt. Vores undervisning og vejledningsmateriale er bygget på de mest almindelige forespørgsler under almindelige omstændigheder. Hvis du har spørgsmål om NemID medarbejdersignatur eller digital postkasse, kan du ringe på 70 80 91 13. Du kan ringe alle hverdage mellem 9 og 18. Nummeret må KUN anvendes af it-vejledere, oplys derfor navn og hvilket bibliotek du ringer fra. 

.
.

Hvad betyder lønsum?

I digitaliseringens verden er der en del begreber at holde styr på. Det er vigtigt, at vi benytter de samme begreber og lægger den samme betydning i dem. I har efterspurgt en ordbog  til de møder, vi har holdt med jer september måned. Nu starter vi på en. Den skal udbygges henad vejen gennem jeres input. Send en mail til Kjersti Lunde på kjelun@erst.dk med det begreb, som du er tvivl om, så kommer det på ind på listen på www.klar-til-indberetning.dk. Der er mange fordele ved begrebsafklaring. Den minimerer risikoen for misforståelser i kommunikationen mellem jer, de virksomheder I hjælper og vores support.

Her er en kort forklaring på tre centrale begreber:

Lønsum

Underskriftsbemyndigede

Tegningsberrettigede

Link til ordbog    

.
.

Vi skal evaluere!

Flere og flere biblioteker vælger nu at tilbyde hjælp til de virksomheder, som har svært ved it. Nu er vi oppe på over 80 biblioteker. I slutningen af september måned annoncerede vi landsdækkende. Vi brugte Søndagsavisen og udvalgte lokalaviser. Samtidig satte vi tryk på pressearbejdet og udsendte i alt 7 pressemeddelelser – 6 regionale og en national. Og det har givet pote. Vi har i alt fået 51 omtaler – især i lokale medier, som var dem vi gik efter. Men det har nok især været de 650.000 breve, som vi har sendt ud til alle virksomheder og foreninger i Danmark om Digital Post, som har battet. Over 1000 brugere har nu fået god hjælp på bibliotekerne. For at få mere styr på tallene, er det vigtigt, at Erhvervsstyrelsen får feed back fra jer. Her er der et link til en evaluering, hvor I skal svare på, hvad I har hjulpet virksomheden med, og hvor om kunden var tilfreds med jeres hjælp. Vi vil bede jer om at svare pr. henvendelse.

evalueringsskema

.
.

Brug klar-til-indberetning.dk

Vi gør alt hvad vi kan for, at klar-til-indberetning hjælper jer i arbejdet med at hjælpe virksomhederne.

Herinde finder I:

Opdaterede brugervenlige vejledninger til løsningerne 

Kontaktoplysninger til support   

FAQ  

Markedsføringsmateriale med redigerbare filer lige til at bruge 

Husk også at bruge hjælpeuniverset til Digital Post 

 

 

.
.