Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.
Analyse09.02.2011

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013

Oversigten over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 er en oversigt over de eksisterende, overordnede mål og krav, som de nye kommuneplaner skal være i overensstemmelse med.

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 er en oversigt over de eksisterende, overordnede mål og krav, som de nye kommuneplaner skal være i overensstemmelse med. Den indeholder desuden en oversigt over vedtagne statslige handlingsplaner, sektorplaner m.v., som kommuneplanerne skal spille sammen med.

Oversigtens enkelte afsnit gengiver de krav, som kommuneplanerne skal opfylde for at tilgodese de statslige interesser. Det er krav, som har hjemmel i enten planloven, anden lovgivning, beslutninger i Folketinget eller som stammer fra politiske aftaler mellem regeringen og KL.

Oversigten udgør et øjebliksbillede af de planlægningsmæssige vilkår, som de tager sig ud på tidspunktet for Oversigtens offentliggørelse. Oversigten er derfor ikke udtømmende. Udviklingen går videre, der kommer løbende nye politiske krav, der skal respekteres i forbindelse med kommunernes planlægning.

Naturstyrelsens hjemmeside oplyser løbende om nye krav, handleplaner eller landsplandirektiver inden for Miljøministeriets område.

Udgivet af Naturstyrelsen. Må citeres med kildeangivelse.