Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.
Nyhed30.11.2018

Offentlig høring af ny standardkontoplan

Emner: Virksomhed og erhverv

For at øge automatiseringen og reducere virksomhedernes byrder planlægger Erhvervsstyrelsen at lancere en standardkontoplan. Udkastet sendes i offentlig høring i dag og forventes lanceret januar 2019. 

Erhvervsstyrelsen har udarbejdet et udkast til en frivillig standardkontoplan, som skal gøre det lettere og mere automatisk for små virksomheder (mikro B-virksomheder) at indberette årsrapporten. Standardkontoplanen er en standardiseret kontoplan, som passer til de fleste brancher og virksomheder inden for regnskabsklasse mikro B. 

Bogføringsdata i standardkontoplanens format kan indlæses via en opdateret version af indberetningssystemet Regnskab Basis. Det betyder, at en årsrapport efterfølgende kan opstilles automatisk.