Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.
Nyhed09.11.2015

Nyt videnblad om skyggekast fra vindmøller

Emner: Planlov og planlægning

Skyggekast opstår, når solen skinner og vindmøllen derfor kaster skygger af sig. Hvis man opholder sig i nærheden af en vindmølle, kan man derfor opleve hurtige skift mellem lys og mølle.

Nyt  videnblad har denne gang fokus på skyggekast fra vindmøller, og man kan blandt andet læse, hvordan man beregner skyggekast, om Erhvervsstyrelsens anbefalinger  og om regulering af skyggekast, som giver kommunen mulighed for at installere miljøstop på vindmøllen, således at møllen selv afbryder driften, så retningslinjerne om skyggekast overholdes.

Videnbladet indeholder også en beskrivelse af begrebet skyggekast, og forklarer hvordan man sikrer, at eventuelle naboer bliver generet mindst muligt. Anbefalingen er, at naboer til vindmøller ikke udsættes for skyggekast fra vindmøllens vinger i mere end 10 timer om året.

Videnblade er en serie foldere om statslig information om vindmøller. De udgives i et samarbejde mellem Energistyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen og Energinet.dk. Emnerne er relevante for både kommuner, borgere og opstillere, som gerne vil vide mere om vindmøller.

Læs Videnblad om skyggekast fra vindmøller her.