Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.
Nyhed24.08.2015

Nyt udstillingsvindue for aktuelle iværksættertal

Emner: Vækst og iværksætteri

Erhvervsstyrelsen præsenterer nu nogle af de mest efterspurgte CVR-tal på ERST.dk. Tallene bliver opdateret hvert kvartal, så de altid er aktuelle.

Iværksætterområdet har stor mediebevågenhed og kaster mange historier af sig. Historierne tager ofte afsæt i CVR-tal fra Erhvervsstyrelsen. Derfor præsenterer vi nu nogle af de mest efterspurgte tal på vores hjemmeside:

  • Udviklingen i CVR-registreringer og iværksætter-virksomheder
  • Udviklingen i antal CVR-registreringer
  • Udviklingen i CVR-registreringer fordelt på region
  • Udviklingen i CVR-registreringer fordelt på de fire største brancher
  • Udviklingen i CVR-registreringer fordelt på køn
  • Udviklingen i CVR-registreringer fordelt på alder

Tallene er præsenteret i interaktive figurer, men det er også muligt at downloade datasættet bag de enkelte figurer.

Til alle figurer er der knyttet forklaring, kommentarer og en definition på tallene. For at undgå fejlslutninger er det afgørende, at definitionerne læses grundigt igennem, inden tallene bruges.

Se tallene her

Yderligere oplysninger: Kontakt Erhvervsstyrelsens pressetelefon på 35 29 19 00.