Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.
Nyhed08.03.2019

Ny virksomhedsguide om e-handel i EU

Emner: Internationalt, Virksomhed og erhverv

Vil du i gang med e-eksport, men er i tvivl om reglerne i EU, så kan ny guide give dig overblik.

Hvad er momsreglerne ved salg af varer? Gælder særlige sprogkrav ved markedsføring? Og hvad er reglerne for geoblokering? Mange spørgsmål kan opstå, når forretningen skal udvides gennem online-eksport.

Bird & Bird har på vegne af Erhvervsstyrelsen udarbejdet denne virksomhedsguide om regler for e-handel i EU. Guiden skal gøre det nemmere for dig, der driver e-handelsvirksomhed, at komme i gang med online-salg af varer og tjenesteydelser til andre EU-lande. Guiden er vejledende og er både for virksomheder, der sælger til forbrugere og til andre virksomheder.

Guiden beskriver de vigtigste regler for e-handel og de særlige nationale forhold, du også skal være opmærksom på: Find bl.a. information om markedsføring, persondata, cookies og geoblokering samt en tjekliste med ti spørgsmål, du bør overveje i forbindelse med salg til andre EU-lande.

Har du spørgsmål til reglerne?

Har du som virksomhed spørgsmål til reglerne for e-handel?

På nyeforretningsmodeller.dk kan du indsende dit spørgsmål, og Erhvervsstyrelsen vil koordinere et samlet svar til dig med de relevante myndigheder.

Gå til nyeforretningsmodeller.dk

Nyheden er opdateret den 11. marts 2019