Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.
Pressemeddelelse04.05.2016

Ny national vært for Global Entrepreneurship Week

Emner: Vækst og iværksætteri

Når Danmark i november 2016 sætter fokus på vækst og iværksætteri, bliver det med en ny national vært for Global Entrepreneurship Week.

 

Erhvervsstyrelsen har siden 2008 været national GEW-vært og stået for information og koordinering af de mange events under Vækst- og iværksætterugen. I 2016 vil værtsrollen blive overdraget til erhvervsportalen IVÆKST. Dermed tager private kræfter over.

Vicedirektør i Erhvervsstyrelsen Anders Hoffmann:

Jeg oplever, at iværksætterkulturen i Danmark er inde i en meget positiv udvikling. Derfor er jeg meget tilfreds med at kunne overdrage koordineringen i 2016 af denne ugelange fejring til stærke repræsentanter for iværksættermiljøet.

Sekretariatschef Peter Kofler, IVÆKST:

I IVÆKST er vi begejstrede for opgaven, og det er vores klare mål at øge opbakningen til iværksætterugen. Vi er ambitiøse og ønsker fortsat at samle alle interessenter, der ønsker at bidrage til iværksætterugen. Vi går ydmygt til opgaven og ønsker både at fremme og fejre det entreprenørskabs-mind-set, som er så uundværligt for vores samfund.

Kontakt: Peter Kofler, Sekretariatschef IVÆKST, tlf.: 40404004, mail: Peter@ivaekst.dk

 

Fakta:

  • Vækst- og Iværksætterugen er en del af den internationale kampagne, Global Entrepreneurship Week (GEW), som den amerikanske organisation, Kauffmann Foundation, er initiativtager til.
     
  • I 2015 var mere end 160 lande verden over en del af den internationale kampagne, herunder Danmark med mere end 200 arrangementer.
     
  • Åbningsarrangement finder sted mandag den 14. november 2016.