Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.
Nyhed30.10.2015

Ny hjemmeside hjælper virksomheder godt fra start med it

Emner: Digitalisering

www.gådigital.dk er der nu hjælp at hente for virksomheder, der ønsker at høste gevinsterne ved it og digitalisering. E-handel, dataudnyttelse og flådestyring er blandt de løsninger, der rummer store muligheder for øget vækst og produktivitet. 

På hjemmesiden er der inspiration og vejledning at hente til, hvordan man kommer godt fra start. Du kan fx høre virksomhedsejere, der fortæller, hvordan de har grebet digitalisering an og øget salg, produktion og vækst.

Mød fx Kim Axelsen - direktør i PA Savværk Korinth - og hør hvad en simpel hjemmeside og online markedsføring har betydet for virksomheden, der i mere end hundrede år har leveret træ til danskerne. Eller hør Flemming Riismøller fra KurérXperten give gode råd til, hvordan et flådestyringssystem kan give transportvirksomheder digitalt overblik over, hvor de forskellige vogne befinder sig hvornår. 

Erhvervsstyrelsen står bag den nye hjemmeside, der er lanceret i tæt samarbejde med toneangivende erhvervsorganisationer på handels- og transportområdet.

www.gådigital.dk kan du møde flere virksomhedsejere, der fortæller, hvordan de har grebet digitaliseringsprocessen an, og hvad det har betydet for deres virksomhed. Du kan også tilmelde dig gratis arrangementer, som giver konkrete værktøjer og viden til et digitalt løft. Eller undersøg din egen virksomheds IT-parathed med online-redskabet NBI.

Har du spørgsmål, kan du finde vores kontaktoplysninger her.