Søfartssektorens inkludering i CO2-kvoteregisteret

Her på siden kan du læse om implementering af søfartssektoren t i CO2-kvoteordningen.

 

  • Opdateret 11. april 2024

Søfartssektoren er ved at blive implementeret i EU´s CO2-kvoteordning, gældende fra den 1. januar 2024. 

Søfartsudvidelsen dækker til at starte med CO2 udledning fra alle fragt- og passagerskibe på 5000 bruttotonnage og derover, som anløber i EU-havne, uanset hvilket flag de sejler under. De virksomheder som er omfattede er de søfartsvirksomheder, som ejer skib(e), eller de virksomheder, som har overtaget ansvaret for driften af et eller flere skibe, en ISM-virksomhed jf. den internationale sikkerhedskode (international safety management code, ISM code).

Med EU’s plan om at reducere CO2 udledning med minimum 55% inden 2030, arbejder CO2-kvoteregisteret videre med at inkludere søfartsudvidelsen i det nuværende CO2-kvoteregister. Formålet med implementeringen af søfartsindustrien, er at få de næste store udledningstunge virksomheder til at være en del af EU ETS. Dette fordi transport udgør 1/4 del af EU’s totale CO2 udledning. Hvoraf søfart står for 14% af disse CO2 udledning. 

Skibe som bliver omfattet af CO2-kvote ordningen

Søfartsudvidelsen dække i første omgang CO2 udledning fra alle fragt- og passagerskibe på 5.00 bruttotonnage og derover, der har anbøb i EU-havne. Uanset hvilket flag de sejler under. 

  • Fra 2024: Fragt- og passagereskibe på eller over 5.000 bruttotonnageragt- og passagereskibe på eller over 5.000 bruttotonnage
  • Fra 2027: Offshore-skibe på eller over 5.000 bruttotonnageFra 2027: Offshore

De omfattede virksomheder, som er registreret i en af EU-medlemsstaterne, skal åbne compliance konti i det land, de er registreret i. Compliance konto for søfartssektoren hedder søfartsoperatørbeholdningskonto (Maritime Operator Holding Account – MOHA). De virksomheder, som er registreret i lande udenfor EU, men sejler til EU lande, bliver også omfattet af ordningen og vil blive tilknyttet en EU-medlemsstat, hvor de skal åbne deres compliancekonto. EU-Kommissionen fastlægger efter vedtagne retningslinjer hvilke EU-medlemsstater, søfartsvirksomhederne skal tilknyttes. Den 1. februar 2024 offentliggjorde EU-Kommissionen en liste over de søfartsvirksomheder, som har skibe på eller over 5000 BT og hvilke EU-medlemsstater de er blevet tilknyttet.

Erhvervsstyrelsen har kontaktet de søfartsvirksomheder, som er registreret i Danmark og er på EU-Kommissionens liste fra den 1. februar 2024, samt dem som er blevet tildelt til Danmark, og derfor skal åbne en compliancekonto i det danske CO2-kvoteregister.

Konti i CO2-kvoteregisteret

Reglerne for åbning af konti er fastlagt og søfartssektoren har nu sin egen kontotype som compliancekonto. Compliancekonto for søfartssektoren hedder søfartsoperatørbeholdningskonto (Maritime Operator Holding Account – MOHA). I forhold til dokumentationskrav er det henholdsvis de samme krav for oprettelse af konto, som for driftsledere og luftfartsoperatører. Dog er der flere dokumenter som kræves for søfartsinklusionen. Hvis din søfartsvirksomhed er eller bliver omfattet af ordningen skal du indenfor 40 hverdage kontakte CO2-kvoteregisteret for at få information om processen for at åbne en søfartsoperatørbeholdningskonto og hvilke dokumenter du skal indsende.

Gebyret for at have en konto i det danske CO2-kvoteregister bliver det samme som for andre compliancekonti.

Både dem, som er omfattet af ordningen, samt dem, som ikke er, kan ansøge om at åbne handelskonti i CO2-kvoteregisteret. Det er dog et krav at de virksomheder som har handelskonti, er CVR- og momsregistreret i Danmark. Formålet med disse konti er handel eller frivillig klimareduktion, og de kan ikke bruges til at overholde compliance forpligtelser under EU's Kvotehandelsordning. Kontohaver af handelskonti kan vælge at købe kvoter for at slette dem og på den måde bidrage til reducering af kvotemængde og dermed CO2-udledning. 

Både compliancekonti og handelskonti skal ved åbning af konti, som minimum have tilknyttet to kontorepræsentanter, som i CO2-kvoteregisteret kan agere på vegne af kontohaveren.

Returnering af kvoter

De virksomheder som er omfattet af CO2-kvoteordningen, skal hvert år returnere det antal kvoter til EU, som svarer til den totale mængde drivhusgasser, som virksomheden har udledt i atmosfæren i det forgangne år. En kvote svarer til udledning af et tons CO2-ækvivalenter. 

Søfartsvirksomhederne skal returnere deres første CO2-kvoter senest den 30. september 2025 for emissioner rapporteret i 2024.

Andelen af emissioner, der skal dækkes af kvoter, stiger gradvist hvert år:

  • 2025: 40 % af rapporteret udledning for 2024 skal dækkes af CO2-kvoter
  • 2026: 70 % af rapporteret udledning for 2025 skal dækkes af CO2-kvoter
  • 2027 og frem: 100 % af rapporteret udledning skal dækkes af CO2-kvoter

De kontorepræsentanter som er tilknyttet en konto, skal senest den 30. september, hvert år, returnere kvoterne igennem CO2-kvoteregisteret. Bemærk at søfartssektoren ikke kommer til at få tildelt gratis kvoter.

Energistyrelsen er kompetent myndighed for ETS i Danmark og skal vurdere klimarapporterne. Erhvervsstyrelsen har ansvaret for at godkende, give adgang til CO2-kvoteregisteret, samt hjælpe virksomhederne med deres brug af registeret.

Handel med CO2-kvoter

Alle som har en konto i CO2-kvoteregisteret kan handle med kvoter uanset kontotypen og der er ikke et loft på den mængde der kan handles med. Kvoter i EU´s kvotehandelssystem er et finansielt instrument og kvoteprisen varierer, afhængigt af markedsøkonomien. 
Kvoter kan købes på digitale CO2-auktions- og kvotehandelsmarkeder, som er registreret i EU´s kvotehandelssystem. Handler kan også foregå imellem to virksomheder (kontohavere), som har konti i CO2-kvoteregisteret, uafhængigt af, hvilke lande kontiene er registreret i, og om det er handels- eller compliancekonti.

Kontohavere skal selv indgå aftaler om pris, kvotemængde, tidspunkt for handelen mv. med dem, som de ønsker at handle med. De økonomiske transaktioner i forbindelse med køb og salg af kvoter foretages uden for registrene og skal ikke meddeles til Erhvervsstyrelsen. Selve transaktionerne af kvoterne foretages i CO2-kvoteregisteret og der bliver ikke opkrævet gebyr for transaktioner.

I CO2-kvoteregisteret kan de handles med følgende typer af kvoter: EUA, AEUA, CHU, CHUA.

Ofte stillede spørgsmål - FAQ

Erhvervsstyrelsen lavet en FAQ (Frequently Asked Questions) med svar til de hyppigst stillede spørgsmål om implementeringen af søfart i CO2-kvoteordningen . Her kan du få svar på mange af dine spørgsmål som søfartsoperatør, ISM eller reder.