Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.

Ny ejendomsmæglerlov pr. 1. januar 2015

Folketinget vedtog i maj 2014 en ny hovedlov om formidling af fast ejendom m.v. Loven, som trådte i kraft den 1. januar 2015, er en blanding af nye tiltag og en videreførelse af tidligere regler.

Loven har bl.a. afsæt i en analyse om ejendomsmæglerområdet, som Erhvervsstyrelsen udarbejdede i 2013. Læs mere om analysen her.

Loven har, som den tidligere ejendomsmæglerlov (lov om omsætning af fast ejendom), generelt til formål at bidrage til gennemsigtighed, effektivitet, sikkerhed og tryghed for forbrugerne i forbindelse med ejendomshandel. Omsætning af fast ejendom gælder store værdier, både totalt for samfundet og ikke mindst for den enkelte forbruger, hvilket også gør det vigtigt at omsætningen foregår på en betryggende måde.

Ændringerne i loven er indført med formålene om at forbedre forbrugerbeskyttelsen og forbrugerinformationen på området, lette erhvervet for administrative byrder, øge konkurrencen samt skabe mulighed for et mere effektivt boligmarked. De væsentligste ændringer består af:

1. Præcisering af ejendomsmæglerens rolle

For at skabe større klarhed for forbrugerne er ejendomsmæglerens rolle præciseret, så der ikke kan være tvivl om, at ejendomsmægleren er sælgers repræsentant, og ejendomsmægleren må derfor ikke længere formidle lån til finansiering af køb af fast ejendom, hvorved det undgås, at ejendomsmægleren får en rådgivende rolle over for køber. Ejendomsmægleren må dog stadig henvise forbrugeren til samarbejdspartnere.

2. Ansvarlig ejendomsmægler for hvert formidlingsopdrag

For at forbedre forbrugerbeskyttelsen skal der udpeges en ansvarlig ejendomsmægler for hvert formidlingsopdrag, så forbrugeren altid har mulighed for at indbringe en ejendomsmægler for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere, hvis ejendomsmægleren laver en fejl i forbindelse med formidlingen af ejendommen. Dette var ikke tilfældet før, og der anvendes medhjælpere i en del handler.

3. Information overload

Som led i at forbedre forbrugerinformationen er en række af ejendomsmæglerens rådgivningspligter og oplysningskrav ophævet eller justeret, så forbrugerne alene præsenteres for de oplysninger, der er af central betydning for bolighandlen. I dag betyder de detaljerede informationskrav, der stilles til ejendomsmægleren, at gennemsigtigheden begrænses. Bl.a. er kravet om, at brutto-/netto-udgifterne skal fremgå af salgsopstillingen, erstattet af oplysninger om ejendommens kontantpris og ejerudgifter. Det vil give forbrugeren et mere retvisende billede af, hvad en ejendom reelt koster. Ejendomsmægleren må dog stadig gerne beregne et brutto- og nettobeløb på baggrund af en nærmere fastsat standardfinansiering, men modsat tidligere må ejerudgiften ikke indgå i beløbene.

4. Aftalefrihed om ejendomsmæglerens vederlag

Begrænsningerne af, hvordan ejendomsmæglere kan aftale vederlag blevet ophævet. Dermed har ejendomsmæglerne fået mulighed for at udvikle nye koncepter, og der er skabt grundlag for øget priskonkurrence.

5. Mulighed for at indføre regler om åbenhed i budprocessen

Der er indført hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om åbenhed om indkomne købstilbud med henblik på at øge gennemsigtigheden for forbrugerne i forbindelse med budgivningen. Inden den konkrete udmøntning af denne hjemmel skal der dog foretages analyse af den forbrugerøkonomiske adfærd i forskellige markedskonjunkturer.