Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.
Nyhed21.02.2014

Ny domænelov

Emner: Tele og internet

Folketinget har den 18. februar 2014 vedtaget en ny domænelov. Erhvervsstyrelsen har derfor igangsat en høring om administration af topdomænet ".dk".

I forlængelse af at loven blev vedtaget, har Erhvervsstyrelsen igangsat en høring om udbud eller forlængelse af tilladelse til at administrere topdomænet ".dk". Høringen finder sted i perioden 20. februar - 16. april 2014 kl. 10.00.

Høringen har til formål at give interessenterne i internetsamfundet mulighed for at tilkendegive deres holdning til, hvorvidt tilladelsen til administration af internetdomænet ".dk" bør forlænges eller sendes i udbud.