Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.

Nudging i Erhvervsstyrelsen

Nudging er et af de nyeste værktøjer, som Erhvervsstyrelsen har taget i brug for at skabe de bedste erhvervsvilkår i Europa. Ved at bruge indsigter fra adfærdsforskning - nudging, udvikler vi nye arbejdsmetoder.

Princippet bag arbejdet med nudging er, at identificere de områder, hvor man med udgangspunkt i viden om adfærd fra bl.a. adfærdsøkonomi, kognitiv psykologi og socialpsykologi mener der er potentiale til at øge effektivitet, service og regelefterlevelse mm.

Nudging-metoden bruger vi til at sætte ind overfor uhensigtsmæssig adfærd, hvor virksomhederne ikke bevidst forsøger at snyde, men kommer til at lave fejl alligevel.

Nudgingarbejdet tager udgangspunkt i en eksperimenterende tilgang, hvor der er et særskilt fokus på at dokumentere effekterne af de ændringer, som eksperimenterne medfører for både erhvervsstyrelsen og virksomhederne.

Den metode vi bruger i nudging-projekterne kombinerer undersøgende elementer fra byrdejægerne og viden om byrder fra AMVAB-arbejdet suppleret med en eksperimenterende løsningsudvikling.

Nudging-projekterne er gennemført i tæt samarbejde med adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen, der er den fremmeste ekspert på området i Danmark. Et samarbejde, der har udmøntet sig i en samfinansieret ph.d. i samarbejde med Roskilde Universitet.

Der eksperimenteres med nudging i en række lande bl.a. UK, USA, Australien og senest Tyskland og Frankrig. Hidtil har der primært været fokus på borgerområdet, og nudging er stadig under udvikling på det erhvervspolitiske område med Erhvervsstyrelsen som én af frontløberne.

Resultater af nudging-eksperimenterne inkluderer:

En markant forbedring af årsrapportindberetning

10.000 flere regnskaber overholder den korrekte indberetningsrækkefølge, hvilket gør det mere sandsynligt, at de indberettede regnskaber har været præsenteret for bestyrelsen i den indberettede form.

Eksperimentet har betydet, at andelen af indberettere, der tidligere lavede denne fejl, faldt fra 61 pct. til 36 pct. i forhold til samme periode året før.

Resultatet af eksperimentet viser, at det er muligt at få virksomheder til at ændre procedure ved at anvende en anden mail med samme indhold, som er afsendt på et veltimet tidspunkt og uden at omkostningen for erhvervsstyrelsen har været høj.

Erfaringerne kan bruges på tværs af andre kontrolområder, hvor digitalisering har givet os nye muligheder for at gribe ind overfor enkelt fejl.

En markant forbedring af stamdata

15.000 virksomheder er blevet præsenteret for muligheden for at ændre deres stamdata. 80 % af disse bekræftede eller rettede deres data. Antallet af ændringer af e-mailadresser og telefonnumre er fordoblet i eksperimentperioden.

På stamdataområdet er der dog stadig meget at hente for at sikre kvaliteten af data til gavn for blandt andet kontrolindsatser.

Projektgruppen indgår derfor i et samarbejde med Erhvervsservice i Erhvervsstyrelsen om at skabe yderligere forbedringer på stamdataområdet og gennemføre nye initiativer, som kan løfte kvaliteten af data på flere områder.

Konkret er der udviklet fire nye initiativer og senest er der etableret et samarbejde med Post Danmark.

En markant stigning i tilføjelsen af genveje på mit virk

I løbet af de to uger eksperimentet kørte, var der i alt 1.295, der startede løsningen og tilføjede den til genveje, hvilket svarede til ca. 18 pct. Det svarer til at cirka dobbelt så mange tilføjede genveje til Regnskab 2.0 løsningen i de to uger eksperimentet kørte i forhold til, hvad der var tilføjet af genveje til alle indberetningsløsninger på Virk i hele måneden op til eksperimentet.

Resultaterne viser, at det er muligt at ændre den måde virksomheder benytter vores løsninger. ERST kan fremadrettet bruge denne viden til at skabe aktivitet på de funktioner, som vi ved, har værdi for virksomhederne, men som virksomhederne ikke benytter optimalt.

Samarbejde med NESTA (UK)

Der er igangsat et vækst-program som tester effekten af målrettet rådgivning overfor anvendelsen af støtte.

Programmet er blandt de første i OECD-landene, der anvender et eksperimentelt set-up. Projektet løber over fem år, er tilknyttet forskere fra Stanford University og London School of Economics samt en følgegruppe af forskere fra CBS