Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.
Nyhed17.05.2018

Nu kan du tilmelde din gode idé til 360 Grader Prisen 2018

Emner: Vækst og iværksætteri, Virksomhed og erhverv

Er du iværksætter eller garvet forretningsmand/kvinde? Og kan din forretningsidé fremme en bæredygtig samfundsudvikling i eller uden for Danmark? Så er det nu, du skal sende os din løsning og få mulighed for at pitche din ide live foran en jury og et publikum.

Erhvervsstyrelsen er i år med til at uddele 360 Grader Prisen 2018 i samarbejde med Dansk Erhverv, Dansk Initiativ for Etisk Handel og Green Network.

360 Grader Prisen 2018 sætter fokus på nye løsninger, der fremmer en bæredygtig udvikling og indfrielsen af FNs 17 Verdensmål. Prisen hylder på den måde de danske startups og etablerede virksomheder, der arbejder succesfuldt i krydsfeltet imellem innovation, ny teknologi, digitale løsninger og bæredygtighed.

Vinderne af kategorierne ’Startup’ og ’Etablerede virksomheder’ vil blive præmieret med 360 Grader Prisen 2018 samt et beløb på 15.000 kr. Derudover får vinderne et års partnerskab hos Green Network (for startups) eller et certificeringsforløb som Sustainable Business Partner hos Green Network (for etablerede virksomheder).

Hvem, hvor og hvornår

Konkurrencen og prisuddelingen løber i år af stablen den 6. september kl. 13-17 i Børsens i København.

Dette års jury består af blandt andre udviklingsdirektør Mette Skøt fra Vækstfonden og generalsekretær Christian Friis Bach fra Dansk Flygtningehjælp.