Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.

Normalvedtægt

Forholdet mellem ejerlejlighedsejerne er reguleret ved ejerforeningens vedtægter. Hvis ikke der er vedtaget og tinglyst vedtægter, gælder normalvedtægten.

Erhvervsstyrelsen har bekendtgjort to nye normalvedtægter for ejerforeninger.

  • En ny "almindelig" normalvedtægt, der gælder for ejerforeninger, som er omfattet af lov om ejerlejligheder
  • En særlig normalvedtægt for ejerforeninger, som etableres ved salg af almene boliger efter kapitel 5 a i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Den "almindelige" normalvedtægt

Normalvedtægten for ejerforeninger, som er omfattet af lov om ejerlejligheder gælder for "almindelige" ejerforeninger. Den nye normalvedtægt er mere moderne og brugervenlig. Derudover indeholder den nye normalvedtægt ikke væsentlige ændringer i retsstillingen medlemmerne indbyrdes eller mellem medlemmerne og foreningen i forhold til den tidligere normalvedtægt.

Normalvedtægten er udfyldende og gælder på områder, hvor eventuelle individuelle vedtægter ikke bestemmer andet. Den gælder i sin helhed i ejerforeninger, der ikke har vedtaget og tinglyst en individuel vedtægt.

Vedtægten trådte i kraft 1. januar 2005

Ændringerne i den nye normalvedtægt medfører bl.a., at bestyrelsen får pligt til at udarbejde et budget, en vedligeholdelsesplan for ejendommen og en husorden, og at bestyrelsen kan beslutte, at ejerforeningen skal tegne en bestyrelsesansvarsforsikring, uden at beslutningen kan indbringes for generalforsamlingen.

Den "særlige" normalvedtægt

Denne normalvedtægt gælder i de nye ejerforeninger, der opstår i forbindelse med salg af almene familieboliger, jf. lov nr. 485 af 9. juni 2004. Normalvedtægten gælder ligesom den almindelige normalvedtægt kun i sin helhed i ejerforeninger, der ikke vedtager og tinglyser en individuel vedtægt.

Vedtægten tager udgangspunkt i den almindelige normalvedtægt, men fraviger den, i det omfang hvor særlige forhold gør sig gældende. Som eksempel kan nævnes, at lejerne i den almene afdeling skal have indflydelse på de beslutninger, som træffes på ejerforeningens generalforsamling. Derfor er der en lang frist for indkaldelse til generalforsamlingen og udsendelse af materiale hertil.

Der er også andre stemmeregler end efter den almindelige normalvedtægt, idet der efter den særlige normalvedtægt kun stemmes efter fordelingstal. En sådan stemmeregel giver det mest retvisende billede af forholdene i en ejerforening etableret ved salg af almene boliger.

Herudover er der bl.a. særregler om, at afdelingsbestyrelsen har ret til at møde på generalforsamlingen med taleret, og at boligorganisationen på den almene afdelings vegne kan udpege personer, som er valgbare til ejerforeningens bestyrelse, ligesom der er en bestemmelse om sikkerhedsstillelse.