Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.
Nyhed08.02.2019

Mere brugervenlig Regnskab Basis

Emner: Virksomhed og erhverv

Erhvervsstyrelsen har netop lanceret et nyt og mere brugervenligt Regnskab Basis, som skal gøre det nemmere at indberette årsrapporter for små virksomheder.

Justeringerne af Erhvervsstyrelsens indberetningsløsning Regnskabs Basis har haft til formål at fjerne overflødige felter og information i løsningen, så det fremover bliver nemmere og mere overskueligt for hovedparten af de virksomheder, som indberetter via løsningen.

Hvad er nyt i Regnskabs Basis?

I den nye løsning er indberetnings-flowet blevet en smule anderledes.

Når du skal indberette en årsrapport, skal du nu starte med besvare nogle spørgsmål om, hvilken regnskabsklasse, din virksomhed laver årsrapport efter. Derefter vil  løsningen automatisk tilpasse sig dine svar, så du kun får vist de felter, du behøver at  tage stilling til.

Hvad er ændret i Regnskabs Basis?

Med det nye Regnskab Basis er det ikke længere muligt at indberette årsrapport efter reglerne i klasse C. Det betyder, at det fremover ikke vil være muligt at oplyse disse oplysninger i en årsrapport, som bliver dannet af Regnskab Basis:

- Pengestrømsopgørelse
- Nøgletal
- Redegørelse for samfundsansvar
- Redegørelse for virksomhedsledelse
- Redegørelse for den kønsmæssige sammensætning
- Udvalgte notekrav, som relateres til regnskabsklasse C

Hvordan skal virksomheder i klasse C indberette fremover?

Virksomheder i klasse C, som hidtil har benyttet Regnskab Basis, skal fremover bruge  indberetningsløsningerne Special eller System Til System. 

Læs mere om Special
Læs mere om System Til System

Gå til Regnskab Special på Virk

Hvis du har spørgsmål eller oplever udfordringer ift. indberetningen af årsrapporten, er du velkommen til at kontakte Erhvervsstyrelsen. Så finder vi en løsning.