Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.

Lokalplanen

Lokalplaner er grundstenene i det danske plansystem. Det er gennem lokalplaner, kommuneplanens politiske strategi og målsætninger gøres konkrete.

Hvor kommuneplanen giver det samlede overblik over udviklingen i kommunen, bestemmer lokalplaner bebyggelsen og anvendelsen af et mindre område. Lokalplaner er juridisk bindende for grundejerne.

Lokalplaners indhold

En lokalplan kan siges at være en lokal lov, der fastsætter regler om bebyggelse og anvendelse af arealer inden for planens område. Ved lokalplanlægning kan de mange forskellige interesser i lokalplanområdet blive afvejet.

Mulighed for dispensation

Grundejerne må ikke bygge nyt, ændre anvendelse osv. i strid med en lokalplan. Kommunalbestyrelsen kan -  efter nabohøring - dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen.
Planens principper er navnlig udtrykt i formåls og anvendelsesbestemmelserne.

Forskellige interesser høres

De forhold en lokalplan regulerer, involverer ofte mange - indbyrdes modstridende - interesser. Der kan være forskel mellem grundejerens og naboernes interesse, og mellem lokale og nationale interesser.
Gennem lokalplanlægningen sikres det, at interesserne kan komme til orde, inden det med lokalplanen bliver besluttet, hvad der skal ske.
Lokalplanens styrke ligger i, at man kan læse hvad der er tilladt, og hvad der er forbudt. Grundejeren og andre kender råderummet for deres dispositioner, og naboer ved hvad de kan forvente.

Lokalplanpligt

Der skal udarbejdes en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge og anlægsarbejder, herunder nedrivning af bebyggelse. Hvornår der er tale om et større projekt afhænger af projektets omfang set i relation til de eksisterende forhold i og omkring lokalplanområdet.

Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid lave en ny lokalplan - hvis planen holder sig inden for kommuneplanens rammer for lokalplanlægning.

Hvis kommunalbestyrelsen har lavet en ny lokalplan for et område, vil grundejerne kunne fortsætte deres eksisterende anvendelse af deres ejendom, dvs. en lokalplan kræver ikke handlepligt fra grundejernes side.

Hvis grundejerne ønsker at bygge nyt, ændre anvendelse eller lignende, kan det imidlertid kun ske i overensstemmelse med den nye lokalplan.

Lokalplantyper

Nogle lokalplaner regulerer anvendelse, udstykning og bebyggelse i et nyt byområde, andre bebyggelse på en enkelt ejendom. En lokalplan kan også regulere et enkelt tema, fx skilte og facader.
Der kan laves lokalplan for ejendomme i såvel byzone og sommerhusområder som i landzone. Når arealer til byvækst ønskes overført til byzone eller sommerhusområde, sker det altid gennem en lokalplan.

Borgere og myndigheder skal høres

En lokalplan må ikke stride mod kommuneplanen eller overordnet planlægning som fx landsplandirektiver, råstof- og vandplaner. Lokalplanforslag skal lægges frem til offentlig debat i mindst otte uger, før kommunalbestyrelsen kan vedtage dem endeligt.
Statslige myndigheder kan i debatperioden gribe ind med en indsigelse (veto) mod et forslag til lokalplan, hvis det er i strid med de særlige hensyn som den statslige myndighed varetager.

Lokalplanen skal på PlansystemDK

I forbindelse med den offentlige fremlæggelse af et lokalplanforslag skal kommunen indmelde forslaget til PlansystemDK.

Når kommunalbestyrelsen har endeligt vedtaget en lokalplan, skal den offentliggøres og indmeldes i PlansystemDK. Kommunerne offentliggør ofte også deres lokalplaner på kommunens hjemmeside.