Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.

Klagevejledning

Her kan du læse om, hvordan du klager til Revisornævnet.

Hvornår kan du klage?

Du kan klage, hvis du har en anerkendelsesværdig interesse i at klage, det vil sige når du har en konkret og individuel interesse (retlig interesse) i det forhold, klagen angår. En interesse, der alene er personlig, men ikke tilstrækkelig konkret, rækker ikke, fordi den ikke er retlig.

En anerkendelsesværdig interesse kan fx bestå i, at:

  • du har været kunde hos en revisor
  • du er blevet berørt af revisors arbejde, navnlig ved at have disponeret i tillid til rigtigheden heraf

Sammen med klagen skal der indbetales et gebyr på 500 kr. til nævnets konto i Danske Bank, reg. nr. 0216 og konto nr. 4069207928. Beløbet tilbagebetales, såfremt klagen afvises eller såfremt, du får helt eller delvist medhold i din klage.

Hvem og hvad kan der klages over?

Der kan klages over godkendte revisorer, der var godkendt på tidspunktet for opgavens udførelse.

Der kan klages over erklæringer, som revisor har afgivet og den bistand, som revisor har ydet i den forbindelse, jf. revisorlovens § 1, stk. 2 og 3. Revisorlovens § 1, stk. 2 vedrører erklæringer med sikkerhed, fx en revisionspåtegning på et årsregnskab, mens revisorlovens § 1, stk. 3 gælder for revisors øvrige erklæringer uden sikkerhed.

Der kan ikke klages over rene rådgivningsopgaver eller revisors honorar. Det falder også udenfor nævnets kompetence at tage stilling til et eventuelt erstatningskrav, der måtte være mod revisor. 

Private klagere kan kun klage over en revisionsvirksomhed i forbindelse med, at der klages over en revisor, det vil sige i situationer, hvor der påhviler revisionsvirksomheden et medansvar for tilsidesættelsen af revisors pligter. Klagen skal derfor være rettet mod en revisor personligt med angivelse af dennes fulde navn.

Hvad skal klagen indeholde?

Klagen skal indeholde:

  • revisors fulde navn
  • præcist formulerede klagepunkter (det er ikke tilstrækkeligt generelt at henvise til vedlagte bilag eller til at henvise nævnet til at sammenholde indholdet i en større mængde bilag med henblik på at afgøre, om revisor har handlet i strid med god revisorskik).
  • en kopi af erklæringen der klages over
  • evt. anden relevant dokumentation
  • gebyr på 500 kr.

Klagen skal underskrives og indgives skriftligt

Klagen skal indgives skriftligt til revisor@revisornaevnet.dk eller til nævnets postadresse og skal være underskrevet af klageren personligt (eller af dennes repræsentant). Der kræves fuldmagt, hvis en repræsentant varetager skriftvekslingen/partens forpligtelser. Indscannede klager med original underskrift godtages på lige fod med digital signatur.

Hvad er klagefristen?

Klagefristen er 5 år, hvilket betyder, at der ikke må være 5 år eller mere mellem datoen for erklæringsafgivelsen og datoen for klagens indbringelse. Fristen afbrydes ved indgivelse af en klage til Revisornævnet.

Forberedelse af sagen

Forberedelsen af sagen foregår ved, at Revisornævnet først forelægger klagen for den indklagede med opfordring om at udtalte sig skriftligt. Samtidig får indklagede oplysning om, at klagen vil kunne behandles på det foreliggende grundlag, såfremt indklagede ikke svarer inden en nærmere fastsat frist. Svarer indklagede på klagen, forelægges indklagedes svar for klager. Som udgangspunkt høres klager en gang og indklagede to gange med 3-4 ugers frist. Baggrunden for dette er, at selve klagen betragtes som den første høring fra klager. Parterne har således som udgangspunkt to indlæg hver, hvortil vedlægges de dokumenter, som parten ønsker, at nævnet skal tage i betragtning. Vurderer nævnets sekretariat, at det er nødvendigt, kan der foretages yderligere høringer.

Sagens gang

Sagen bliver afgjort på et af nævnets møder, der afholdes ca. 10 gange om året. Kendelsen bliver sendt ud til sagens parter ca. 2 måneder efter mødets afholdelse. En normal sagsbehandlingstid på en klage er pt. ca. 12 mdr. fra klagens indgivelse.

Parterne kan møde personligt

Parterne kan anmode om at deltage i det møde, hvor Revisornævnet vil bedømme sagen. Her vil parterne have mulighed for at redegøre for deres synspunkter. Parterne skal ved fremmøde ved nævnets behandling ikke forelægge sagen for nævnet, fordi alle nævnsmedlemmer har fået tilsendt sagen og har gennemlæst den inden mødets start. Parterne kan på mødet fremkomme med omstændigheder, der ikke fremgår af de indsendte indlæg. Parterne har mulighed for at deltage personligt eller ved en repræsentant ved nævnsmødet. Parterne har også mulighed for at medbringe en bisidder. Er en part repræsenteret ved advokat, har advokaten mulighed for at afhøre sin klient, ligesom en part, der møder uden advokat, selv kan afgive forklaring. Endvidere har nævnets medlemmer mulighed for at stille spørgsmål til de fremmødte.

Anmodningen om fremmøde skal som udgangspunkt fremsættes overfor nævnets sekretariat inden afslutningen af sagens forberedelse.

Hvis parterne ønsker at lade sig repræsentere af fx en advokat, afholder hver part egne udgifter hertil. Nævnet beskikker ikke advokater for parterne.

Ønsker parterne ikke at møde, afgøres sagen på grundlag af de fremsendte dokumenter. Parterne har ikke pligt til at møde, og sagerne afgøres normalt alene på grundlag af de skriftlige indlæg (skriftlig behandling).

Afgørelse 

Revisornævnet træffer afgørelse på grundlag af sagens akter, herunder parternes indlæg. Nævnets afgørelser udfærdiges skriftligt og skal indeholde oplysninger om de forhold og synspunkter, der har været bestemmende for afgørelsen.

Nævnet kan frifinde, tildele advarsler eller pålægge bøder til henholdsvis den enkelte revisor og til revisionsvirksomheden.

Nævnets afgørelser er endelige, hvilket betyder, at de alene kan indbringes for domstolene og ikke til en anden administrativ myndighed.

Nævnets afgørelser offentliggøres på nævnets hjemmeside.

Sanktionsmuligheder

Når Revisornævnet ikke frifinder henholdsvis revisor og revisionsvirksomheden, kan nævnet tildele en advarsel eller pålægge en bøde. I alvorligere tilfælde kan revisors eller revisionsvirksomhedens godkendelse endvidere frakendes. En eventuel bøde tilfalder statskassen.

En revisor kan pålægges en bøde på ikke over 300.000 kr. Er revisors tilsidesættelse af de pligter, som stillingen medfører, af særlig grov karakter, kan nævnet forhøje bøden op til 600.000 kr.

Påhviler der en revisionsvirksomhed et selvstændigt ansvar eller et medansvar for tilsidesættelsen af revisors pligter, kan revisionsvirksomheden pålægges en bøde på ikke over 750.000 kr. Er revisionsvirksomhedens ansvar eller medansvar for tilsidesættelsen af revisor pligter af særlig grov karakter, kan nævnet forhøje bøden op til 1.500.000 kr.