Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.

Hvem er omfattet af cookie-loven?

Alle danske hjemmesider er omfattet af cookie-reglerne. Hvis du bruger cookies på din hjemmeside, skal du informere om dem og indhente samtykke til at sætte dem. Der er dog enkelte undtagelser.

Hvis brugen af cookies og lagring af data på brugerens pc, tablet, smartphone eller lignende er en teknisk forudsætning for at kunne gennemføre en tjeneste, som brugeren udtrykkeligt har bedt om, vil sådanne cookies typisk være undtaget for reglerne.

Det kan fx være ydelser som:

  • opkobling til internettet
  • betalingsgateways
  • bookingsystemer
  • webformularer
  • elektroniske indkøbskurve på webshops

Læs mere om undtagelser for reglerne i vejledningen til cookie-lovgivningen.

Indehaveren af hjemmesiden har ansvaret

Ejeren af en hjemmeside kan aftale med en 3. part - fx en leverandør af hjemmesidestatistik - at denne skal stå for den praktiske håndtering af cookiereglerne. Det vil sige informere brugerne og indhente det nødvendige samtykke. Det er dog i sidste ende altid ejeren af en hjemmeside, der er ansvarlig for, at cookiereglerne overholdes på hjemmesiden.