Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.
Nyhed27.06.2013

Gratis CVR-data

Udtrækkene indeholder stamdata om virksomheder. I grove træk de samme data, som når man slår en virksomhed op på CVR.dk. Filerne opdateres dagligt og vil være frit tilgængelig for alle via CVR.dk.

Det er også muligt at få udtræk, som viser personer og deres relation til en virksomhed (FAD-udtræk = Fuldt ansvarlige deltagere). Udtrækket indeholder ikke ophørte personer og CPR-numre.

I første omgang er reklamebeskyttede CVR-enheder udeladt af de nye dataudtræk, men Erhvervsstyrelsen arbejder på flere løsninger, der vil gøre det muligt også at modtage reklamebeskyttede enheder samt hente udtræk i flere dataformater.

CVR-data er grunddata fra staten. Grunddata er de fundamentale oplysninger, som offentlige myndigheder indsamler og benytter i sagsbehandlingen. Det drejer sig eksempelvis om CVR- og selskabsdata, geografiske data og oplysninger om ejendomme.

Læs mere om gratis data her
Læs mere om reklamebeskyttelse her
Læs mere om den løsning, Erhvervsstyrelsen har i støbeskeen her