Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.
Nyhed28.05.2015

Frist nærmer sig for registrering i Ejerregistret

Emner: Virksomhed og erhverv

Inden den 15. juni 2015 skal alle danske selskaber have registreret deres ejerforhold i det nye Ejerregister. Det betyder, at alle A/S, P/S, ApS, og IVS er forpligtede til aktivt at gå ind og registrere deres ejerforhold i Ejerregistret.

Fristen for selskabernes lovpligtige registrering af ejerforhold nærmer sig hastigt. Den 15. juni åbner det nye Ejerregister, og inden da skal alle eksisterende og nye A/S, ApS, IVS og P/S registrere deres ejere registret. Ejerregistret er et offentligt register, som er åbent for alle.

Selskabets ansvar at registrere ejerforhold

Det er selskabets ansvar, at registreringerne foretages og følges op ved ændringer. For flertallet af de danske selskaber med en eller få ejere, skal registreringen dog kun gennemføres en enkelt eller et par gange i løbet af selskabets levetid. Selskaberne kan vælge at foretage registreringerne selv eller hente bistand hos selskabets rådgivere som f.eks. advokat eller revisor.

Ejerregistret giver øget gennemsigtighed

Oprettelsen af Ejerregistret er en del af den selskabslov, der blev vedtaget i maj 2009. Formålet er at skabe øget åbenhed og gennemsigtighed omkring ejerforholdene i danske selskaber.

Registrér ejerforhold her

Læs mere om Ejerregisteret her