Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.
Nyhed07.02.2014

Første år for MKI - et år med fokus på oplysning

Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd har netop offentliggjort sin første årsberetning. Institutionen startede sit arbejde 1. november 2012 og har indtil nu modtaget seks klager.

Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd arbejder for at fremme kendskabet til OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og løse konflikter, der opstår, når retningslinjerne kan være overtrådt. Institutionen blev oprettet i november 2012 bl.a. efter anbefaling af Rådet for Samfundsansvar.

I årsberetningen skriver formand Mads Øvlisen, at arbejdet i institutionens første år har været centreret om at opbygge institutionen. Samtidig er der afviklet en lang række informationsaktiviteter over for danske virksomheder, organisationer mv. Institutionen har indtil nu modtaget seks klager. Efterhånden som sagerne afsluttes, bliver der lagt information ud om dem på MKI's hjemmeside.

Læs mere om Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd

 

Kontakt: Sekretariat for Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd: post@virksomhedsadfaerd.dk

Fakta:

  • MKI blev oprettet 1. november 2012.
  • MKI behandler sager om virksomheders, organisationers og offentlige myndigheders overtrædelser af OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder.
  • Institutionen har i 2012-13 modtaget i alt seks klager.
  • Institutionen består af fem medlemmer og sekretariatsbetjenes af Erhvervsstyrelsen.