Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.
Nyhed31.08.2015

Erhvervsstyrelsens kundecenter udvider åbningstiderne

Emner: Virksomhed og erhverv

Fra den 1. september har Erhvervsstyrelsens kundecenter på telefon 72 20 00 30 åbent fra 8:30-16:00 mandag-torsdag og fredag fra 8:30-15:00.

Fra tirsdag den 1. september 2015 udvider Erhvervsstyrelsens kundecenter åbningstiderne. I kundecenteret kan virksomheder, rådgivere og borgere få telefonisk svar på spørgsmål, der handler om at starte, ændre eller lukke virksomhed. Kundecenteret kan også hjælpe med at logge ind på Virk, få adgang til Digital Post eller søge og købe virksomhedsoplysninger i CVR på Virk. 

Professionel og effektiv service

Erhvervsstyrelsen har valgt næsten at fordoble centerets åbningstider for at imødekomme et ønske, som mange virksomheder og rådgivere har givet udtryk for i forbindelse med kundeundersøgelse gennemført i december 2014. De udvidede åbningstider er et led i Erhvervsstyrelsens arbejde for en servicekultur, som giver virksomheder og borgere en professionel og effektiv service blandt andet gennem brugervenlige digitale løsninger og en telefonservice, der udvikler sig i takt med virksomhedernes behov.

Læs mere på Erhvervsstyrelsen hjemmeside