Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.
Nyhed27.02.2017

Erhvervsstyrelsen og Aalborg Universitet Inviterer til seminar om lokal og regional udvikling, byroller og erhvervsmuligheder

Emner: Planlov og planlægning

Mandag den 27. marts 2017 inviterer Erhvervsstyrelsen og Aalborg Universitet til seminar, hvor den nyeste forskning fra EU-programmet ESPON præsenteres for kommuner, regioner og andre interessenter.

Mange kommuner og regioner er påvirket af forandringer i demografi og i erhvervsstrukturer. I EU-regi foregår der meget forskning inden for regional og lokal udvikling, som skal forsøge at give svar på, hvordan dette kan håndteres og af hvem.

Erhvervsstyrelsen og Aalborg Universitet afholder i fælleskab et seminar, hvor den nyeste forskning fra EU-programmet ESPON* præsenteres for kommuner, regioner og andre interessenter. Seminaret ser nærmere på, hvordan de internationale forskningsresultater inden for lokal- og regionaludvikling, byroller og erhvervsmuligheder kan anvendes i kommuner og regioners strategiske arbejde. Se vedhæftede program for nærmere detaljer.

Foruden ESPON-programmet præsenteres andre relevante EU-bysamarbejder, som danske kommuner kan indgå i eller lade sig inspirere af.

*) ESPON er et EU forskningsprogram, der helt overordnet skal levere dokumentation for territoriale sammenhænge, se www.espon.eu

Tid: Mandag den 27. marts 2017 kl. 9.30-15.00.

Sted: Erhvervsstyrelsen, Langelinje Alle 17, 2100 København Ø, Rådssalen.

Tilmelding kan ske til Kisten Qvist på mail: KirQvi@erst.dk senest onsdag den 15. marts 2017.