Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.

Er adressen på din virksomhed registreret korrekt i CVR?

Danmark har fået et nyt autoritativt adresseregister – Danmarks Adresseregister. Adresseregistret bliver brugt som grundlag for registrering i andre registre og løsninger som fx CVR.

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for data vedrørende virksomhederne herunder, hvordan virksomheder og foreninger registrerer deres adresser i CVR. Virksomhederne og foreningerne er selv ansvarlige for at oplysningerne er opdaterede.

Erhvervsstyrelsen har gennemgået alle adresseoplysningerne, som virksomheder og foreninger har opgivet i CVR.

Typiske fejl i en adresse kan være:

  • Forkert husnummer f.eks. manglende angivelse af husnummerbogstav
  • Manglende eller forkert angivelse af etage (kl, st, 1, 2, 3…)
  • Manglende eller forkert angivelse af side/dør (th, tv, mf, 1, 2…)

I første kvartal 2018 vil Erhvervsstyrelsen sende en besked i e-boks til alle de virksomheder og foreninger, hvis adresser ikke er registreret præcist nok i CVR og bede dem om at rette dem.

Opdatér dine adresseoplysninger på Virk Indberet!

Tryk på Start, log på, skriv dit CVR-nummer og rediger adressen

> Gå til Virk Indberet

Virksomheder med flere produktionsenheder
(p-enheder)

Hvis der er registreret flere p-enheder til din virksomhed i CVR, er det vigtig at tjekke, om deres adresser er opdateret.

Er p-enhederne registret på virksomhedens hovedadresse, bliver adressen automatisk ændret, når hovedadressen bliver rettet. Har p-enhederne andre adresser, skal de rettes enkeltvis.

Hvorfor er det vigtig at adresserne er korrekte?

Adresser indgår i rigtig mange sammenhænge. Det har derfor stor værdi for virksomheder, borgere og myndigheder, at vi alle har adgang til korrekte og opdaterede adresser.

Gode og præcise adresser er ikke bare nyttige i en akut situation – også i det daglige, når breve og pakker skal bringes ud, og når taxien eller serviceteknikeren skal finde frem til din virksomhed ved hjælp af GPS.

Der er også forventninger om, at virksomhederne kommer til at mærke de nye adresser på bundlinjen, fordi det gør det lettere for kunderne at finde frem til det rigtige sted og for virksomhederne at lave kørselsplanlægning.