DAMVAD Analytics har for Erhvervsstyrelsen gennemført denne analyse af den danske IT-sikkerhedsbranche.
Analysen viser, at en stor efterspørgsel skaber gode betingelser for innovation og vækst, fx inden for nye sikkerhedsløsninger, som bruger kunstig intelligens til at opdage brud på IT-sikkerheden.
Det kan ses ved, at der i løbet af de sidste år er opstået flere mindre virksomheder med innovative sikkerhedsprodukter og stort vækstpotentiale.
Branchens udfordringer
Der er dog også barrierer for vækst i branchen. Branchen er meget konkurrenceudsat, og der er risiko for, at danske virksomheder overhales indenom af udenlandske virksomheder, der har større udviklingsbudgetter.
Derudover har virksomhederne meget svært ved at rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer og må ofte søge kandidater i udlandet.