Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.
Nyhed04.04.2013

Dansk IKT-forskning i international topklasse

Emner: Digitalisering

En ny analyse viser, at dansk IKT-forskning ligger helt i den internationale top. Det gælder især forskning inden for indenfor Big Data og it-sikkerhed samt systemer til brug for målinger i forbindelse med miljø- og klimaforskning.

Erhvervsstyrelsen har bestilt analysen hos DAMVAD. Den fokuserer på de forskningsområder inden for IKT, hvor dansk forskning udviser styrker i globale sammenhænge. Analysen tager sit udgangspunkt i en gennemgang af dansk forskning indenfor IKT-området og sammenligner med forskning i OECD-landene i perioden 2000 til 2012. Analysen sammenligner dansk publiceret forskning med andre landes og kortlægger også de netværksrelationer, der går forud for publiceringerne. Det drejer sig både om samarbejder med virksomheder, danske universiteter i mellem og internationale samarbejder.

Analysen peger på, at dansk IKT-forskning har styrkepositioner på fire ud af 27 IKT-forskningsfelter og klarer sig bedre end gennemsnittet af OECD på hele 20 ud af 27 områder.

Se hele analysen her