Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.

Byrdejæger: på jagt efter regler og krav som er unødigt byrdefulde for danske virksomheder

Byrdejægerne er en betegnelse for embedsmænd m/k, der arbejder med at lette virksomhedernes omkostninger ved offentlige regler og krav.

De første byrdejægere kom fra Erhvervsministeriet, SKAT og Beskæftigelsesministeriet. I dag findes der byrdejægere i mange ministerier. Kompetencer og erfaringer om byrdejagt er i dag samlet i Team Effektiv Regulering (TER).

Hvad er byrdejægermetoden

Byrdejægermetoden er en samlebetegnelse for en række metoder, der har det til fælles, at de inddrager virksomhederne i udviklingen af enklere regler og bedre offentlig service. Formålet med det hele er, at gøre det nemmere og mindre omkostningsfuldt for virksomhederne at efterleve regulering.

I byrdejægerens værktøjskasse indgår metoder som: virksomhedsbesøg og - interviews, kortlægning af brugerrejser, design sprint, service design, nudging, digitalisering, forandringsteori og effektkæder,  

Med virksomhedsbesøg kan myndighederne få et mere grundigt indblik i virksomhedernes dagligdag og deres erfaringer med at udføre de opgaver, som følger af reglerne. Denne viden giver myndighederne et langt mere effektivt grundlag for at forenkle og effektivisere. Med de forskellige byrdejægermetoder kan man inddrage virksomhederne og deres erfaringer i udviklingen af løsninger, som er nemmere at efterleve og reducerer omkostninger og byrder for virksomhederne.

Hvordan bruger man byrdejægermetoden

Metoderne kan både bruges på små afgrænsede problemstillinger og større brede problemområder. En konkret mindre problemstilling kan f.eks. være "hvordan bliver det nemmere at vælge den rigtige branchekode, når jeg registrerer min virksomhed? Bred er f.eks. hvis man vil afdække: ”Hvordan kan vi udvikle en enkel og effektiv forbrugerlovgivning?”.

Når vi sætter gang i et byrdejægerprojekt, er det for at identificere virksomhedernes problemer og finde en god løsning.

Vi skal have fat i den person, der sidder med problemet - for at finde ud af hvordan problemet egentlig ser ud - og for at løse det. Det er den person, vi kalder slutbrugeren. Den i virksomheden, der udfører den opgave, som myndighederne stiller krav om i en regel.

Sammen med slutbrugerne, eksperter og andre relevante aktører indkredser vi problemet og udvikler løsninger, som testes sammen med slutbrugerne.

Det kan både ske i korte intensive designsprint på et begrænset antal dage eller uger. Eller i større projekter af måneders varighed, hvor både udvikling og implementering bindes sammen.

Metoden kan også bruges, hvis man kun har behov for en hurtig og effektiv undersøgelse af en problemstilling. Det kan være, at man har kendskab til at virksomhederne har vanskeligt ved at anvende en digital løsning, og ikke ved hvorfor det falder dem svært eller hvor i løsningen det går galt. Her kan virksomhedsbesøg uddybe, konkretisere og efterprøve problemstillingen.

Hvem er byrdejægerne

I Team Effektiv Regulering (TER) sidder der en gruppe embedsmænd med erfaring og metoder til at lette virksomhedernes omkostninger ved offentlige regler og krav. Vi jagter byrder med byrdejægermetoderne og med erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger, og har en bred viden om virksomhedernes oplevelser af den offentlige regulering.

Byrdejægerne i TER samarbejder bl.a. med

  • Myndigheder der laver regler for erhvervslivet
  • Mind lab
  • Nudgingeksperter (bl.a. iNudgeYou)
  • Forskningsinstitutioner (Public-Private/CBS, RUC)

Er det svært?

Nej!

Byrdejægermetoden giver bedre resultater både for virksomheder og myndigheder, fordi vi i samarbejde kan udvikle løsninger, som fungerer bedre for begge.