Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.

Byernes Erhverv

Naturstyrelsen har sammen med Herning, Lyngby-Taarbæk, Skanderborg, Slagelse og Svendborg kommuner udviklet og afprøvet nye metoder til planlægning af erhverv i byerne, med fokus på hvordan der kan skabes synergi mellem erhvervsliv og byliv.

Ny metode til planlægning for erhverv i byerne

Hvordan skaber man gode vækstbetingelser for virksomheder, samtidig med at virksomhederne bidrager til at skabe levende og varierede bymiljøer? Det giver en ny metode til planlægning af erhverv i byerne hjælp til.

Metoden går ud på at betragte en kommunes erhvervsområder og byen som et udbud, der skal matche erhvervslivets nuværende efterspørgsel og fremtidige behov.

 ”Strategi for Byernes Erhverv – nye rammebetingelser for virksomheder” gennemgår metoden trin for trin og tilbyder konkrete værktøjer til at komme igennem hvert trin.

Metoden i korte træk

Metoden starter med en overordnet screening, der skaber et overblik over erhvervslivets behov og byernes muligheder for erhvervsudvikling. På baggrund her af kan der ske en prioritering af det videre arbejde. En prioritering kan være at sætte fokus på følgende:

  • Behov for erhvervsudvikling eller forbedring af erhvervslivets rammevilkår, som ikke er opfyldt med den nuværende planlægning.
  • Udvikling eller omdannelse af erhvervsområder, hvor der er mange ledige arealer og tomme bygninger.
  • Udvikling eller omdannelse af byområder, hvor der er uudnyttede potentialer for erhvervsudvikling.
  • Overblik over kommunens samlede erhvervsområder, herunder en oversigt over tomme erhvervsarealer.
  • Sammenhæng med strategier for erhvervsudvikling i et regionalt perspektiv.

Når planbehovene er screenet, og opgaverne er prioriteret, lægger metoden op til, at der for det første tages stilling til, om det samlede udbud af erhvervslokalisering i kommunen matcher behovene og har tilstrækkelig attraktivitet. Måske er der udlagt for mange erhvervsområder, der stort set kan det samme, måske er der behov for en præcisering af byernes erhvervsmæssige roller, og hvad de enkelte områder har af kvaliteter, eller måske rummer byerne potentialer og lokaliseringsmuligheder, som ikke er udnyttet i den nuværende planlægning.

For det andet lægges der op til, at der udarbejdes strategier for de enkelte områder, hvor der er et behov for udvikling eller omdannelse. Strategierne for erhvervsområderne kan f.eks. handle om, hvordan et område under afvikling kan omdannes til nye erhverv eller måske helt andre anvendelser. Det kan også handle om at udnytte mulighederne for at fortætte et allerede velfungerende erhvervsområde, eller det kan handle om at give et eksisterende område et løft for at få genskabt attraktiviteten for de virksomhedstyper, det er planlagt for.

I processen med at udarbejde strategier for de udvalgte erhvervsområder er der lagt et tjek af effekter for vigtige hensyn til byliv, trafik, miljø og marked ind i metoden. På baggrund af tjekket kan strategierne bearbejdes indtil, der foreligger et godt resultat.

”Strategi for Byernes erhverv – nye rammebetingelser for virksomheder” tilbyder specifikke kortlægningsværktøjer til brug for desk research, feltregistreringer og interviews. Herunder findes Værktøjerne til Strategi for Byernes Erhverv i spørgeskema og skabelonform. Til udfyldning og print.

Baggrund for projektet

Erhvervslivets behov har ændret sig, og det skaber behov for fornyelse af planlægningen. Mange erhvervsarealer og bygninger er blevet overflødige og har behov for nye anvendelser. Samtidigt ønsker virksomhederne i højere grad at være en del af byens liv, og miljømæssigt kan mange virksomheder i dag indpasses i bymiljøet. Det er derfor muligt at skabe gode vækstbetingelser for virksomheder, samtidig med at de bidrager til at skabe levende og varierede bymiljøer.
 
Den fysiske planlægning kan understøtte en positiv udvikling i landets erhvervs- og byområder, til fordel for både erhvervslivet og bylivet. Det handler blandt andet om at se kommunens mange forskellige erhvervsarealer i sammenhæng, at se karakteren og potentialerne i de enkelte erhvervsområder, at udvikle byerne, så netværk mellem virksomheder, uddannelse mv. understøttes, og om at kunne se på tværs mellem kommunerne i et regionalt perspektiv.
 
I stedet for at planlægge mere erhvervsareal kan der være behov for at planlægge bedre muligheder for erhverv i bymiljøerne og samtidig udnytte mulighederne for at skabe varierede, levende og attraktive byer.
 
Den nye planlægning for erhverv er tænkt ud fra en markedsorienteret tankegang, hvor udbud og efterspørgsel efter erhvervsarealer driver udviklingen. Kommunerne har mulighed for at påvirke markedet gennem forskellige virkemidler, herunder kommuneplanen, der kan tænkes som en plan for kommunens udbud af lokaliseringsmuligheder.
 
Det hele påvirkes af statslige mål om at skabe vækst og gode vilkår for erhvervslivet og af den regionale erhvervsfremmeindsats.
 
Baggrund
 

Sådan er metoden blevet til

“Byernes Erhverv” bygger på Miljøministeriets analysearbejder og fem kommuners afprøvning og tilretning af nye metoder i erhvervsplanlægningen.

Metoden er blevet til i et samarbejde mellem DI Dansk Industri, Dansk Erhverv, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Akademisk Arkitektforening, Danske Regioner, Erhvervsministeriet, Transportministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen samt samarbejdskommunerne Herning, Lyngby-Taarbæk, Skanderborg, Slagelse og Svendborg kommuner.

De fem kommuner ligger forskelligt i den regionale struktur. Herning er en stærk erhvervsby med et større omkringliggende pendlingsopland. Lyngby-Taarbæk og Skanderborg kommuner er en del af vækstområderne i henholdsvis Hovedstadsområdet og Aarhusområdet. Svendborg og Slagelse kommuner ligger længere fra vækstcentrene.

Hver kommune har valgt at arbejde med et til to erhvervsområder i deres kommune. Ved valg af områder er der lagt vægt på, at de repræsenterer forskellige typer erhvervsområder og forskellige placeringer i byerne for at sikre, at eksemplerne så godt som muligt repræsenterer typiske områdetyper og planudfordringer.

Kommunerne har bidraget med udvikling og afprøvning af nye analysemetoder i de valgte erhvervsområder og med udvikling af forslag til strategier for områderne på baggrund af analyserne.