Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.
Nyhed14.11.2014

Bedre kvalitet hos revisionsvirksomhederne

Emner: Liberale erhverv

Revisortilsynet har netop udgivet sin årlige redegørelse om kvalitetskontrollen med revisionsvirksomhederne. I forhold til sidste år har langt flere virksomheder fået afsluttet deres kontrol uden bemærkninger fra Revisortilsynet. Men på enkeltsagsniveau er kvaliteten fortsat ikke god nok.

Revisortilsynet har i 2013 kontrolleret 157 revisionsvirksomheder og 433 revisorer.

4 pct. af de kontrollerede virksomheder blev indbragt for Revisornævnet. Det skyldes primært, at deres kvalitetsstyringssystem ikke har været godt nok eller ikke har været anvendt tilstrækkeligt. I 2012 var tallet 10 pct. Der har altså været et stort fald i antallet af indbragte virksomheder fra 2012 til 2013.

Men i enkeltsagskontrollerne er der ikke sket samme fald. I 2013 er 14 pct. af de kontrollerede revisorer blevet indbragt for Revisornævnet. I 2012 var tallet 15 pct. På enkeltsagsniveau er fejl i afgivne erklæringer den hyppigste fejltype.

Kvaliteten skal forbedres

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for revisorloven og det offentlige tilsyn med revisorerne - og finder det ikke tilfredsstillende, at der stadig konstateres en lang række fejl og mangler på enkeltsagsniveau.

Følgende initiativer skal øge kvaliteten på revisionsområdet:

  • Regeringen vil fremlægge en handlingsplan for bedre kvalitet på revisionsområdet.
  • Regeringen har indført en ny revisoruddannelse og en certificering af de revisorer, der reviderer finansielle virksomheder. Herudover er der i EU vedtaget nye regler for revision, som også har til formål at forbedre revisionskvaliteten.
  • FSR - danske revisorer arbejder med er række forslag, der skal forbedre kvaliteten.

Læs redegørelsen her

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om redegørelsen: Kim Sparlund, formand for Revisortilsynet tlf.: 21 67 81 51

Yderligere oplysninger om Erhvervsstyrelsens opfølgning på redegørelsen: Brian Adrian Wessel, kontorchef i Erhvervsstyrelsen tlf.: 35 29 14 30