Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.
Nyhed18.04.2013

3G-tilladelser bliver mere fleksible

Emner: Tele og internet

Tilladelserne skal fremover kunne bruges til flere forskellige teknologier, bl.a. hurtigere mobilt bredbånd gennem LTE. Erhvervsstyrelsen arbejder lige nu med at ændre mobilselskabernes tilladelser.

Europa-Kommissionen vedtog den 5. november 2012 en afgørelse om, at 3G-frekvenserne kan anvendes til andre tjenester. Erhvervsstyrelsen har påbegyndt arbejdet, som skal være færdigt den 30. juni 2014. Afgørelsen vedrører, hvordan 3G-frekvenserne (de "parrede 2 GHz-frekvenser", 1920-1980 MHz og 2110-2170 MHz) fremover må anvendes.

Frekvenserne må i dag udelukkende anvendes til 3G-mobilnet (UMTS - Universal Mobile Telecommunications System), men mobilselskaberne må i fremtiden, når deres tilladelser bliver ændret for at tage højde for Kommissionens afgørelse, bruge frekvenserne til flere forskellige teknologier, bl.a. til hurtigere mobilt bredbånd gennem LTE (Long Term Evolution) eller LTE-Advanced.

Erhvervsstyrelsen skal ændre 3G-tilladelserne i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse.

Læs mere på Erhvervsstyrelsens hjemmeside på siden om 3G-tilladelserne.