Facebook LinkedIn Twitter Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.

1. Tekniske cookies

Tekniske cookies er nødvendige for, at langt de fleste hjemmesider fungerer, som de skal. De sørger også for, at du ikke hele tiden ryger af den hjemmeside, du besøger.

Når vi bruger loginsider og selvbetjeningsløsninger som eksempelvis Skat.dk, netbank og ForældreIntra, er de tekniske cookies grunden til, at vi kun behøver at indtaste brugernavn og password én gang under et besøg på hjemmesiden. Det er også denne type cookies, der gør det muligt for os at handle på internettet, når vi anvender en elektronisk indkøbskurv. Det er de tekniske cookies, som sikrer, at den elektroniske indkøbskurv husker vores varer, mens vi handler eller kigger videre på hjemmesiden. 

Tekniske cookies har ingen betydning for din privatsfære, da de ikke registrerer, hvad du søger efter på andre hjemmesider. Det er ikke et krav, at hjemmesider giver information om brugen af tekniske cookies eller beder om dit samtykke til at bruge disse.