Spring navigation over
Indhold start

Erhvervsstyrelsen har lukket mellem jul og nytår fra den 23. december 2014 til og med fredag den 2. januar

Tagkollaps pga. sne: Konstruktioner levede ikke op til lovgivning

Knap 5.000 tage kollapsede eller fik skader pga. de store snemængder i vinteren 2010. Ingen af de undersøgte tage levede op til bygningsreglementets konstruktionskrav. Det viser ny rapport. Erhvervs- og Byggestyrelsen laver nu informationsmateriale til bygningsejeren af usikre bygninger. For at fremtidssikre bygningerne mod eventuelle større snemængder strammer EBST også konstruktionskravene yderligere.

Den nye rapport om tagkollapsene viser, at alle de undersøgte bygninger, der er kollapset i forbindelse med den store snelast, havde væsentlige konstruktionsmæssige mangler. De levede hverken op til de daværende eller de nuværende konstruktionskrav. Tagkollapsene ramte især landbrugsbygninger i Nordjylland med store spændvidder.

Finn Lauritzen, direktør i Erhvervs- og Byggestyrelsen:

- Tagkollapsene er et stort problem, som vi tager alvorligt. Det var baggrunden for, at vi hurtigt igangsatte den analyse, vi nu har i hånden.

- Tagene styrtede sammen, fordi de ikke levede op til konstruktionskravene. Vi sørger nu for at lave informationsmateriale til landmænd, andre bygningsejere og kommunerne om, hvordan de kan sikre deres bygninger.

- Hovedårsagen til kollapsene viser sig at være forkert opførte bygninger – både i form af udførelsesfejl og beregningsfejl. Hvis en bygning med fx manglende vindafstivning er af nyere dato, kan bygningsejeren rette erstatningskrav mod den, der har opført bygningen eller foretaget forkerte beregninger.

- Tagkollapsene skyldes ikke, at bygningsreglementet har været for slapt. Men da vi ikke kan udelukke risikoen for endnu større snemængder i fremtiden, skærper vi nu på enkelte punkter kravene yderligere.

I løbet af efteråret 2010 udarbejder Erhvervs- og Byggestyrelsen informationsmateriale rettet mod landmænd, da en af hovedkonklusionerne i rapporten er, at der er mange mangler i landbrugsbyggeriet. I informationsmaterialet bliver det bl.a. præciseret, at det altid er bygningsejeren, der har ansvaret for, at bygningen er sikker. Erhvervs- og Byggestyrelsens eksisterende vejledning om rydning af sne på tage opdateres desuden med den nyeste information.

Undersøgelsen er gennemført af Dansk Standard for Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Læs rapporten på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside

Kontakt: Kontorchef Dorte Nøhr Andersen, telefon 35466000

Fakta

  • Forsikringsselskaberne har registreret omkring 4.985 skader til en forsikringssum på omkring 740 mio. kroner. Til sammenligning medførte orkanen i december 1999 forsikringsskader for ca. 14 mia. kr.
  • Geografisk har skaderne primært ramt det nordlige Jylland.
  • De skadede konstruktioner er primært opført i perioden mellem 1972 og 1998.
  • De større konstruktionsskader er primært sket på landbrugsbygninger (84 %).
  • De to hovedgrupper af skadede konstruktioner er: Nyere træspærkonstruktioner med store spændvidder (over 10 meter i spænd) og stålrammer af oftest ældre konstruktioner.

Regler og Ansvar

  • Reglerne om snelast er fastlagt i de såkaldte Eurocodes med tilhørende nationale annekser, som der henvises til i bygningsreglementet.
  • Uanset bygningens alder og udførelse har ejeren ansvaret for at bygningen er forsvarlig. Er man i tvivl, bør man kontakte fagfolk for deres vurdering.
  • Bliver kommunen bekendt med, at der fx er så meget sne på taget af en bygning, at det medfører fare for tagkollaps, kan kommunen give bygningsejeren påbud om enten at fjerne sneen fra taget eller at rømme bygningen.

Erhvervs- og Byggestyrelsens tiltag

Erhvervs- og Byggestyrelsen vil på baggrund af rapportens konklusioner igangsætte en række initiativer;

Udarbejdelse af informationsmateriale mv.

  • Der udarbejdes informationsmateriale rettet bl.a. mod landmænd, da en af hovedkonklusionerne i rapporten er, at der er mange mangler i landbrugsbyggeriet. Informationsmaterialet skal dels beskrive, at bygningsejeren har ansvaret for, at bygningen er sikker, dels beskrive, hvilke bygningstyper, der er i risikozonen.
  • Erhvervs- og Byggestyrelsens eksisterende vejledning om rydning af sne på tage opdateres med den nyeste information.
  • Erhvervs- og Byggestyrelsen vil endvidere skrive ud til byggeriets organisationer og kommunerne om det nye snerydnings informationsmateriale.
  • Erhvervs- og Byggestyrelsen vil i et brev gøre kommunerne opmærksomme på de gældende regler for den tekniske byggesagsbehandling, herunder vejledning om, hvornår det er særlig relevant, at der indsendes dokumentation for de statiske forhold.
  • I Eurocodes og bygningsreglementet er der en række konsekvensklasser, CC1, CC2 og CC3, der beskriver, hvorledes beregninger skal udføres og kontrolleres. Efter gældende regler er det kun landbrugsbygninger i konsekvensklasse CC3, der er omfattet af teknisk byggesagsbehandling. For at gøre det tydeligere for bygningsherren, hvorvidt en påtænkt bygningskonstruktion skal byggesagsbehandles udarbejdes der mere præcise definitioner af de enkelte konsekvensklasser.
  • Erhvervs- og Byggestyrelsen vil ligeledes drøfte med de udførendes organisationer, hvordan de sikrer, at deres medlemsvirksomheder har de fornødne kvalifikationer og løbende tilbydes relevant efteruddannelse. Ervervs- og Byggestyrelsen vil også gå i dialog med Landbrugets Rådgivningscenter om deres rådgivning til landmænd i forbindelse med staldbyggeri.

Selvom rapporten konkluderer, at de nuværende regler ved et massivt snefald sikrer mod skadede konstruktioner, hvis de er opført korrekt, kan det ikke udelukkes, at der i takt med, at klimaet forandrer sig, vil komme hårdere vintre og dermed endnu større mængder sne. Rapporten fra Dansk Standard fremhæver således også, at snefaldet har været så massivt, at det bør overvejes at foretage en række mindre ændringer af normkravene.

Erhvervs- og Byggestyrelsen vil på den baggrund tage en række yderligere tiltag for at fremtidssikre vores bygninger mest muligt mod eventuelle større snefald:

  • Normerne, dvs. de specielle regler for, hvordan en bygning må konstrueres, ændres på en række mindre områder. Væsentligst er, at den generelle terrænværdi dvs. kravet til hvor meget sne taget skal kunne holde til, hæves fra 0,9 til 1,0 kN/m². Derudover indføres præciseringer vedrørende snelast på sadeltage, tage ved høje bygværker, lokale lægivere, tagsammenføjninger, højdefaktor og for eksponeringskoefficienten. Endelig udarbejdes en vejledning om snefejning i tilknytning til konstruktionsnormerne.
  • I bygningsreglementet er det fastlagt, at kravene til snelast kan reduceres med 65 pct. for væksthuse ved gartnerier. Denne bestemmelse præciseres, så der tages højde for, at den kun omfatter opvarmede væksthuse (hvor sneen dermed smelter væk pga. varmen), med mindre det til en hver tid er muligt at fjerne sne på anden vis.

Det fremgår endvidere af bygningsreglementet, at der for jordbrugserhvervenes avls- og driftsbygninger gælder, at mindre tilbygninger på indtil 200 m² etageareal til bestående avls- og driftsbygninger kan udføres i samme konstruktion som den bestående bygning. Denne bestemmelse ophæves.