Spring navigation over
Indhold start

Erhvervsstyrelsen har lukket mellem jul og nytår fra den 23. december 2014 til og med fredag den 2. januar

Årsager til støj i radio og tv

Se de mest almindelige årsager til knas i radioen eller streger på skærmen.

Støj og forstyrrelser af radio og tv signalet kan opstå af mange grunde. Det er en god idé, at undersøge om forstyrrelserne skyldes en fejl i dit eget udstyr, inden du kontakter Erhvervsstyrelsen. Her kan du læse om de mest almindelige årsager, samt finde ud af hvad du skal være opmærksom på, når du tjekker dit eget udstyr.

Uvedkommende tale og billedforstyrrelser:

  • Der er flere, som benytter den samme frekvens i nærheden af hinanden.
  • Radioprogrammer "smitter" af på hinanden, hvorved man kan høre flere kanaler samtidig, eller det program man hører drukner i knas.

Knas eller støj i lyden:

  • Forstyrrelser af lyden på radio og/eller i tv og samtidige prikker i billedet på tv kan skyldes støj fra en termostat eller fra en anden sender, herunder fra radioamatørsendere.
  • Kanaladskillelsen er for dårlig på radioen, dette kan ikke repareres.
  • Det forstyrrede apparat er defekt.

Der forekommer forstyrrelser i billedet og evt. støj i lyden på radio og tv i perioder:

  • Fejl i antenne, kabel, fordelerdåse forstærker eller i stik.
  • Defekt radio- eller tv-modtager.
  • Elektrisk støj fra termostater eller andre apparater.
  • Gnister fra højspændingsledninger eller elhegn.
  • Defekte gadelamper.
  • Andre radio- og tv-sendere kan forstyrre det ønskede signal.
  • Højhuse, skorstene og vindmøller kan genere radio- og tv-signalerne.
  • Svage signaler på grund af dårlige modtageforhold eller store træer i nærheden, som dæmper signalet.

Forstyrrelse af computere og lignende apparaters funktion:

  • Støj fra andre elektriske apparater.
  • Forstyrrelser fra radio- og tv-sendere, herunder radioamatørsendere.
  • Støj fra elforsyningsnettet.
  • Trådløs betjening af bil, garageporte, alarmanlæg m.fl. fungerer ikke, da anden bruger i nærheden anvender samme frekvens.

Hvad kan du selv gøre?

Inden du kontakter Erhvervsstyrelsen, er der nogle punkter, som bør undersøges. Først og fremmest er det vigtigt at sikre, at der ikke er fejl i egne apparater og eget udstyr. Dette gøres bedst ved at få en fagmand til at gennemgå anlægget for fejl. Desuden kender en fagmand fra området de lokale modtageforhold, og kan rådgive om dette.

Her er nogle eksempler på, hvad du selv kan gøre:

  • Hvis du har fællesantenne, skal du henvende dig til udbyderen, eller eventuelt din beboerforening, for eventuel fejlretning.
  • Sluk for hjemmets elektriske apparater, når forstyrrelsen optræder og find på den måde eventuelt selv årsagen til støj og forstyrrelser.
  • Sørg for at få udskiftet/repareret defekte apparater.
  • Få udskiftet defekt termostat i køle- og fryseskab, gasfyr m.fl.
  • Efterse antenner og kabler og udskifte defekte dele.
  • Efterse antennestik og fordelerdåser og udskifte defekte dele.
  • Kontroller, at det forstyrrede udstyr er korrekt indstillet. Det betyder bl.a., at man skal sikre, at radio-modtagere er indstillet på ønsket program og evt. finindstillet, samt at tv-modtagere er indstillet til de rette kanaler.
  • Foretag eventuelt en fornyet kanalscanning, og/eller opdater firmwaren på tv’et.
  • Undersøg, om antennen peger i den rigtige retning.

Sådan kan du hjælpe støjtjenesten:

Når du er sikker på, at der ikke forekommer forstyrrelser på grund af fejl i eget udstyr, kan du hjælpe vores støjinspektør ved at notere følgende:

  • Om andre har samme forstyrrelser. Spørg naboer eller andre beboere i nærheden.
  • Hvornår forstyrrelserne forekommer, og hvor længe de varer. Lav et notat om forstyrrelsens længde, og om hvor tit den optræder.
  • Forsøg at optage en forstyrrelse.

Her kan du finde flere oplysninger:

Sendemaster i hele landet for radio/tv:
http://www.dr.dk/OmDR/Modtagelse/Radio/20091026132153.htm
http://www.dr.dk/OmDR/Modtagelse/20091020090909.htm

Alt om digital-tv inklusiv oplysninger om driftsforstyrrelser:
http://www.digi-tv.dk/

Boxer-TV kundeservice:
http://www.boxertv.dk/kundeservice/